Annonce

Annonce

Brev:

Store problemer med søvn, hele døgnet!


15. april 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Store problemer med søvn, hele døgnet!

Hej

Jeg har længe brugt din side, men nu er jeg vist nød til at have mere specifik hjælp.

Jeg skal prøve at gøre vores "historie" så kort som muligt

Vi har en dreng på 5 ½ mdr. Han er født 5 uger for tidligt, 2560g, 47 cm. Vi var indlagt 2 uger på neonatal, da han ikke kunne finde ud af at sutte ved bryst. Vi blev udskrevet på flaske (både MME samt MM ved udmalkning). Da han var ca. 1 mdr. gl. prøvede jeg at få amningen op at stå igen – og det lykkedes (jeg havde indtil da udmalket). Han blev derfor langsom trappet ud af MME. Da han var ca. 3½ mdr. gl. begyndte han ikke at ville tage brystet, kun ca. hver anden gang. Så jeg begyndte at udmalke for ”resten”. Til sidst ville han ikke tage brystet – og her for ca. 4 uge siden holdte jeg fuldt på både amning og udmalkning.

Han har hele tiden vokset fint.

Han har hele tiden sovet meget dårligt – de første mange uger af hans liv, blev han vækket for at få mad (det skulle vi gøre jf. neonatalafd). Herefter er det ligesom, at han har lært ikke at ville sove særlig længe ad gangen. Siden han var ca. 1 mdr. gl., har han kun sov 4-6t i døgnet, hvoraf ca. halvdelen har været i mors arme, da han ellers slet ikke sov.

Vi blev henvist til en børnelæge for ca. 1mdr siden, da vores sundhedspl. mente, at alt for at få ham til at sove var prøvet – og han derfor skulle tjekkes. Lægen tjekkede ham meget grundigt. Han (og vores sundhedsplejerske) sagde, at han er en meget følsom dreng, derudover han har refluks. Det får han nu medicin for, samtidig skulle vi forsøge at få ham over på grød. Dette er gået rigtig, rigtig godt. Han spiser lystigt. Men lægen mente, at det var derfor han sov så dårligt, og også derfor han ikke vil ligge på maven. Det har hjulpet, så han nu ca. sover 8t pr. døgn, men igen er halvdelen i mors arme. Han skal være på medicinen i 8 uger. Herfter skal vi til kontrol.

Han har hele tiden indtil nu været ”mor-hænge”. Indtil videre er det kun mig der kan putte, og indtil for ca. 2 uger siden også kun mig der kunne trøste. Indenfor de sidste 2 uger har han dog ladet sin far trøste ham 4-5gange, indtil da kunne faren slet ikke trøste ham, uanset hvor lang tid der gik.

Jeg har forsøgt at skitse en gennemsnitlig dag op:

5.30-6.30 Vågner et sted her imellem– står op. Er glad
ca. 7.15: han får mellem 70-100ml MME
7.20: sover ca. 40 min sammen med mor, i mors arme i sengen
8.00: står op – er glad. Leger sanglege og ser på mor i køkkenet, mens hun laver morgenmad mm
8.40: går tur med hunden – ca,. 20 min
9.00: viser træthed, gnider sig i øjnene. Bliver pakket ind og vugget i mors arme med sang indtil han er rolig – sover dog ikke, men har lukket øjne. Bliver lagt i barnevogn udenfor.(Det tager ca. 15-20 min at putte)
9.20: sover
10.00 vågner. Er glad
10.15 får hirsegrød med frugtmos. Vand til. Leger lidt bagefter
11.00: viser igen træthed – samme fremgangsmåde – sover ude i barnevogn
11.20: sover
11.50 vågen ...


Annonce

... igen. Er stadig glad. Leger sammen med mor. Laver evt. tumlastik
13.00 igen putningstid. Er svær at få til at falde til ro. Ca. 2-3 g pr. uge, vil han ikke sove her.
13.20: sover
13.50 vågen. er glad
14.00 får risgrød med frugtmos+vand. Leger igen
15.00 putningstid, evt. 50ml MME. Er svær at få til at falde til ro. Ca. 3-4 g pr. uge, vil han ikke sove her.
15.20: sover
15.50 vågen. Er glad
16.10 går tur med hunden, ca. 20 min. Begynder at blive pylret.
17.00 Ny putning forsøges. Lykkedes dog sjældent. Er pylret
17.30: katoffelmos+grøntsagsmos+vand. Er sammen med både mor og far. Er små pylret resten af tiden indtil sengetid. Viser mange tegn på træthed
19.00 baby massage til GladBaby musik. Ser ud til at nyde det.
19.30: aftenputning – drengen er ”segnefærdig”. Får flaske 130ml MME. Falder til ro i mors arme. Vil ikke acceptere at blive lagt i sin tremmeseng på eget værelse før end i søvn – tager ca. 30-40min. han græder ikke, men bliver tydeligt panikslagen, og spjætter med arme og ben. Hvis jeg forsøger at lægge ham alligevel og blot ae ham eller lign, begynder han og græde. Lægges i seng, DooDoo bamse tændes, mor aer panden. Går ud af værelset. Herefter vågner han med 20-40min mellemrum, og vil ikke falde til ro igen før end han kommer op i mors arme, og får lov til at falde i søvn
23.30: Flaske med 160ml MME. Igen meget lang putning. Vågner igen med 20-40 min mellemrum
01.30: mor orker ikke mere at rende frem og tilbage. Tager ham ind i forældrenes seng, hvor han sover i mors arme. Sover fint
04.00 Flaske med 120 ml MME, falder meget hurtigt i søvn igen i mors arme i mors+fars seng

Tiderne variere jo selvfølgelig afhængig af om han står op kl. 5.30, eller kl. 6 og så fremdeles. På en god dag sover han 40 min ved hver dag-putning. På en alm dag, sover han de første to lure 40 min og de efterfølgende 30 min.

Om dagen synes vi alt er forsøgt. Vi har forsøgt at kører med barnevognen, synge for ham, ae ham på panden osv. for at få ham sove videre efter de 30-40 min, men intet ser ud til at virke. Vi har i lange perioder stået ude ved barnevognen 1½t ved hver putning for at få ham til at falde til ro, dog uden held. Nu er vi nået dertil, hvor vi har accepteret, at han bare ikke sover længere om dagen. Men vi har svært ved at acceptere nætterne.

Om aftenen/natten har jeg forsøgt at lægge ham inden han sover, og prøvet at få ham til at falde til ro ved at ae ham, sige shhh og blive ved med at tænde DooDoo bamsen (bamsen får ham til at være en smule mere rolig). Men han sover ikke.

Jeg håber ovenstående er til at forstå. Jeg synes der var så meget som måske kunne være relevant for at du kunne give et ordentligt svar. Jeg håber, jeg har fået alt relevant med.

Vores egen sundhedsplejerske er gået på pension, og der kommer ikke en ny før end til august. Så derfor håber jeg du kan hjælpe, synes der er lang tid til august.

Venlig hilsen

en meget, meget træt og udkørt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce