Svar: Nyfødt og gode aftenrutiner
Kære Majbarn
Dejligt at høre at I har fået skabt gode søvnvaner for jeres datter og et stort tillykke med lillebror - det lyder som om at alt omkring hans fødsel er gået fint ... :)
Du skal ikke være så urolig for søvnvaner og senere søvnproblemer. Med den alder jeres dreng har, er det super fint at han bliver ammet og nogle gange når at falde i søvn ved brystet, bliver flyttet og sover i sin lift, vugge eller andet sted. Han er for lille til at I skal give ham andet end nærhed, masser af fysisk kontakt, tryghed og ro - og når han om et par uger, pludselig får en periode, hvor han om aftenen græder og har svært ved at overgive sig til søvnen, så går I bare rundt med ham, vugger ham osv. som I nu fornemmer virker :)
Ingen problemer der - ro på :)
Omkring 2 måneders alderen vil det være rigtig godt at indføre små genkendelige ritualer. Det er i princippet de dagligdagsting, som at han får mælk, bliver skiftet, får ren ble, nattøj osv. får mælk igen, evt. svøbes i et klæde, puttes med en sut og bestemte kærtegn og bestemte ord. Sutten kan evt. være med en stofble trukket igennem, så suttekluden bliver en del af det at skulle sove.
I 3-4 måneders alderen vil det være rigtig fint at du begynder at adskille mælk og søvn, forstået på den måde at han stadig skal ammes inden han skal sove, men han skal lige nå at følge med i at han flyttes til lift eller seng. Han skal altså ikke lægges til at sove vågen i sin seng, men flyttes fra din favn lige der, hvor han tydeligt ikke kan holde fokus, øjnene kører rundt i hovedet, han er lige ved at sove, men sover ikke helt. Samtidig med dette bibeholder du så de små kærtegn, suttekluden, de beroligende ord, eller hvad du nu har indført i 2 måneders alderen og lader dette fortsat være en del af det at skulle sove.
Et bad om aftenen kan være ganske udmærket, frottering med et blødt håndklæde stimulerer barnets hud og er dejligt inden sengetid. Men et dagligt bad kan godt blive for meget og mange andre ting er gode og beroligende. Det kan som sagt være kærtegn og beroligende ord, en sut og en klud, men også tøjet du giver ham på, lidt babymassage, det at mærke din kropskontakt og nærhed, varme - at være hud mod hud udløser oxytocin som gør ham afslappet. At synge stille og sige ord i det dybe leje som "ssåå" eller ...
... "sshh", at blive vugget med monotone bevægelser. Alt sammen er det helt naturlige ting, som indgår i putningen af et lille barn.
Og så skal du lægge mærke til hans bevidsthedssignaler og hans tegn på træthed:
Stille årvågenhed: Han ligger og kigger, studerer omgivelserne ganske stille, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Han bevæger sig lidt mere, kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller, at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som, at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk, han har fået, bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og han ruller med øjnene. Det er i denne periode, han skal puttes og helst lige før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Du skal også være opmærksom på at han om dagen skal spise, bøvse, skiftes, pludres med og være aktiv. Ofte kort tid af gangen, han vil i de første måneder ikke kunne være vågen i mere end højst 2 timer af gangen, så skal han have mælk og puttes igen. Men dagen er stadig aktiv tid, hvor om natten skal I sørge for at gøre alt så stille som muligt. Tænd ikke for meget lys, brug en natlampe med svag belysning så du kan orientere dig, am ham liggende så I begge får hvile, skift ham ikke nødvendigvis - hvis han kun har tisset sker der ikke noget ved at lade ham sove med en tisseble, har han afføring må du dog skifte ham. Jo mindre aktivitet om natten, jo bedre er det - også for hans søvnvaner fremover :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med det hele og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











