Svar: Natlig vågentid
Kære Troldepigens mor
Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres datter naturligt sover og perioder hvor hun er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03 og det er derfor det ofte er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt end det f.eks. er at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap og hvis vi ikke får en så klarer vi det ofte med lidt sukker og en kop kaffe, når vi er voksne, hvor børn ofte har brug for en middagslur ... :o)
Men når man ser over et døgn, så er der altså et peak kl. 03/04 om natten, hvor vi sover let og gerne står op, hvis vi skal tisse osv. og det modsatte dyk om dagen kl. 15-/16, hvor vi ofte er trætte og godt kunne have brug for et hvil.
Det sker nogle gange, at børn har et søvnmønster, hvor de tydeligt sover lur kl. 15-16 og tydeligt vågner kl. 03-04 og når man vil ændre denne vane kan det, som du selv er inde på, være en rigtig god idé at se på hele dagens rytme og sørge for at barnet ikke sover for sent hele dagen igennem. Al søvn der ligger efter kl. 16 vil nemlig ofte 'æde' af nattesøvnen, enten ved at barnet ikke er til at drive i seng, eller ved at barnet står meget tidligt op - eller nogle gange som hos jer - at barnet har en vågenperiode midt på natten.
Derfor kan det være ganske fornuftigt at starte dagen i ordentlig tid og putte barnet hensigtsmæssigt i forhold til dagligdagens normale rytme osv. og derved ikke bare lade barnet styre det hele selv.
De fleste børn ...
... er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur dagligt og som du beskriver det, så lyder det som om at din datter måske i dagplejen har brug for sine to lure, men hjemme kan nøjes med en. Det er i hvert fald et forsøg værd at lade dagplejer putte hende til formiddagslur kl. 9.30-10 og lade hende sove måske 45 minutter der og så putte hende til middagslur kl. ca 13 som nu hvorefter hun naturligt vil vågne i god nok tid til stadig at kunne blive puttet omkring kl. 20 om aftenen og sove til næste morgen.
I dagplejen er flere aktiviteter, mere at forholde sig til, så det er naturligt at hun bliver mere træt og har brug for en ekstra lur der.
Hjemme kan du så med fordel forsøge at gøre som du gør nu, nemlig at putte hende til en lidt længere middagslur. Planen du har sendt ser i den forbindelse rigtig fin ud og det er helt fint at putte hende lidt tidligere til natten. Lige nu, er du altså nødt til at være lidt fleksibel omkring søvn og søvnvaner - selvom det generelt er godt at have samme rutiner i hverdage som I weekend, kan det hos jer lige nu være nødvendigt med lidt mere fleksibilitet. Det er en overgang, som lige nu er lidt svær for alle :)
Jeg ser altså en sammehæng mellem hendes søvn om dagen kl. 15-16 og hendes opvågninger om natten kl. 03/04 og tænker at det naturligt vil påvirke hendes søvn, hvis hendes rytme om dagen ændres. Det skal dog have tid, tingene ændrer sig ikke bare over 2-3 nætter, når det handler om søvnrytmeforstyrrelser, så skal du regne med at der går mindst 3 uger inden en ny rytme er blevet skabt ...
Når og hvis hun vågner om natten så er det vigtigt ikke at lege, med hende, tænde lys og give mulighed for aktivitet. Det er vigtigt at det fortsat er mørkt og at I viser hende det er sengetid nu. Put jer med hende, forsøg at lulle hende til ro, tal stille og med korte beskeder "sove nu, nat, nat, sssyyy, nat nu" eller hvad I nu kan sige, så hun forstår at det er sovetid.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig glædelig jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











