Annonce

Annonce

Bogen om Tvillinger 0 - 10 år


2. april 2006

Forfatter:
Joan Tønder Grønning
Forlag:
Forlaget TekstXpressen
Udgivelsesår:
2006
Sidetal:
284
Pris:
298
ISBN:
9788790614065
Helens vurdering:

Jeg har valgt at give bogen "Bogen om Tvillinger 0 - 10 år " 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Bogen om Tvillinger 0-10 år - myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet er netop udkommet i en ny og meget forbedret udgave. Det er nok markedets største og mest omfattende bog om tvillinger. Og så er den dansk, skrevet af Joan Tønder Grønning, som bl.a. selv er mor til tvillinger.

Bogen om Tvillinger gennemgår stort set alt omkring tvillinger, lige fra graviditeten, hvor der er en uge-for-uge-guide, der præcist beskriver tvillingernes udvikling gennem graviditeten og også de forandringer, der sker som gravid mor, når man venter tvillinger. Hvilke graviditetssymptomer er der, hvilke undersøgelser skal man igennem, fødselsangst m.m.

Selve fødslen gennemgåes og du kan her læse om fosterstillinger, forskellen på en tvillingefødsel contra en enkeltfødsel, kejsersnit, igangsættelse osv.

Der er faktuel viden, som forskellen på enæggede og tveæggede tvillinger, om at få foretaget en DNA-test og om tvillinger lavet ved hjælp af IVF-behandling.

Tiden lige efter fødslen gennemgåes -, er der kærlighed nok til to børn, amning af to børn, søvn, badning, at kunne grine, at være forældre, at være et par.

Alt gennemgåes. Det hele på en positiv måde og stadig som en meget faktuel bog, med et højt fagligt niveau. Bogen om Tvillinger rummer således også alt det, som ikke altid er så positivt, når børnene bliver født før tid, kommer på neonatalafdeling, og når tingene bare ikke er som man havde håbet.

Kvaliteten af det faglige indhold er sikret af et panel af forskellige fagpersoner, som f.eks. læger, jordemødre, sprogforskere og netop det sidstnævnte er nyt i forhold til tidligere bøger om tvillinger. Sproget, hvordan påvirkes sproget når man er tvilling, hvad skal jeg være opmærksom på, hvordan kommunikerer jeg med to børn på en gang osv.

Bogen om Tvillinger gennemgår også alle de overvejelser man som forældre er nød til at have, når man netop har to børn. F.eks. om børnene skal være ens klædt, skal deres navne passe sammen, skal de i samme skoleklasse osv. Bogen bibringer på den måde med mange gode overvejelser, som forældre kan tage stilling til og dermed selv finde ud af, hvad ens eget syn på tvillinger er og hvordan man herudfra vælger at opdrage sine børn.

I listen over emner der gennemgåes kommer man heller ikke uden om udstyr, hvad skal man købe, hvad kan være nyt, hvad kan være brugt, hvad har vi egentlig brug for. Naturligvis overvejelser som alle forældre gør sig, men når man skal bruge pengene på to børn, så er det værd nok at tænke sig om en ekstra gang.

Derfor indeholder Bogen om Tvillinger også et afsnit om økonomi. Barselsorlov, forældreorlov, løn, ferie, børnepenge, flerbørnstilskud osv.

Bogen om tvillinger er således en gennemgang af alle de forhold , som er eller kan være anderledes med tvillinger. Det er en bog med et højt fagligt niveau og det en bog, som kan læse i sin helhed eller som kan bruges som opslagsværk.

Bogen henvender sig til forældre som enten venter tvillinger, eller som har tvillinger, til bedsteforældre og også til personale som arbejder med tvillingegravide og -forældre.

Det er et stort plus at bogen er dansk og at alt hvad der står således er helt ført ajour med de muligheder, de tanker og den viden vi har i Danmark omkring tvillinger. Bogen fortjener helt bestemt 5 bismervægte

------------------------
11. Maj 2011
Bogen om Tvillinger er i 2010 udkommet i ny forbedret udgave.

2010-udgaven går i dybden med tvillingers identitetsudvikling med hjælp fra cand.psych, klinisk psykolog Lene Dam Pedersen, der i mere end 20 år har arbejdet med tvillinger og fulgt forskningen nøje. Hun understreger at tvillinger er mere end to børn født samtidig, og at tvillingetypen er afgørende for børnenes udvikling og ikke mindst omgivelsernes behandling og syn på dem som tvillinger.

Lene Dam Pedersen giver masser af råd til opdragelse og støtte af tvillinger - både opdelt efter alder og efter, om tvillingerne er

• enæggede
• tveæggede af samme køn
• tveæggede af hvert sit køn

Der er også afsnit om 'dårlig samvittighed' - hvordan den især viser sig hos tvillingeforældre, og hvad man gør ved den. Psykologen giver også helt konkrete dagligdags råd - f.eks. om hvornår tvillinger har glæde af deres eget værelse. Og hun fortæller også om, hvordan man giver svære budskaber til tvillinger - f.eks. hvis den ene er syg.

Køb bogen "Bogen om Tvillinger 0 - 10 år " her

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce