Annonce

Annonce

Oplevelse af ensomhed kan stamme tilbage fra børnehaven


3. december 2023


En ny omfattende undersøgelse af ensomhed blandt un​ge giver en dybere forståelse af ensomhed. Undersøgelsen identificerer seks unikke måder, hvorpå unge kan opleve ensomhed. Det skriver Ritzau. Det er Mary Fonden og Ebbefos Fonden, som har taget initiativ til undersøgelsen 'Ensomhed blandt unge'. 



Undersøgelsen viser blandt andet at:



- Mere end hver femte ung mellem 16 og 24 år føler sig svært ensom. Det er markant flere end for 10 år siden, og ensomhed er derfor blevet en alvolig trivselsudfordring i en generation af unge. 



- Tidlige erindringer om ensomhed, som kan stamme helt tilbage fra børnehaven, sætter spor i de unge op til voksenlivet.



- Begivenheder som skoleskift, lange sygeforløb, forældres skilsmisse, der ændrer livet for den unge, kan udløse en indre uro og usikkerhed, der til sidst kan føre til langvarig ensomhed.



- Unge oplever ensomhed på mange forskellige måder. 



Fakta: 6 måneder at opleve ensomhed på



Følelsen af at være anderledes: Nogle unge oplever, at de ikke rigtig 'er med', selv når de er i selskab med andre. De er ude af trit med deres jævnaldrende. De føler sig distanceret og adskilt fra gruppen, hvilket skaber en følelse af isolation og ensomhed.



Følelsen af at være usynlig: Nogle unge oplever at blive overset, for nogen helt glemt, i de fællesskaber de færdes i. De bliver ikke holdt udenfor, men de bliver heller ikke anerkendt og set for, hvem de virkelig er.



Følelsen af at være uvigtig: De unge oplever, at de ikke er lige så vigtige for andre, som andre er for dem. De føler sig fravalgte, uvigtige og i sidste ende ensomme. Følelsen opstår fx, når de ikke ...


Annonce

... får svar på en sms, eller når der ikke er nogen, der rækker ud til dem på tidspunkter, hvor de forventer det af andre. 



Følelsen af indre uro og søgen: Ensomhed kan hos nogle unge opleves som en konstant og indre uro. De føler, at der mangler noget. Det viser sig som en lang søgen efter et trygt og kontinuerligt tilhør til andre mennesker og til et meningsfuldt fællesskab.



Følelsen af at gå glip af ungdomslivet: Her er der tale om oplevelsen af at gå glip af vigtige dele af ungdomslivet. Man har en forestilling om et ungdomsliv, som man ikke føler, at man udlever. Følelsen kan forstærkes af, at unge ser på sociale medier, at andre går til fest eller hænger ud. 



Følelsen af at man skaber sin egen ensomhed: Nogle unge bebrejder sig selv, at de ikke er i stand til at ’sige det rigtige’, ’være bedre til det sociale ’og ’selv tage nok initiativ’. De unge arbejder typisk med af korrigere deres adfærd i løbet af ungdomslivet i bestræbelsen efter at passe ind. 



Du kan læse mere om undersøgelsen 'Ensomhed blandt unge' her.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce