Annonce

Annonce

Når børn er bange for mørke - at være mørkeræd


12. april 2023


Dit barn vil ikke sove, barnet protesterer, døren s​kal stå åben, natlampen skal tændes. Måske vågner dit barn i løbet af natten og græder. Det kan være svært at vide, hvad det handler om - er det fordi, dit barn er bange for mørke, eller ligger der noget andet til grund...



I dag handler min artikel om, når børn er bange for mørke. Det er en guidning til at finde ud af, hvorvidt det er angsten for mørke, som er problemet. Det er også en beskrivelse af, hvad forskningen siger om at være mørkeræd. 



Hvordan vurderer du, om dit barn er bange for mørke



Der er mange årsager til, at børn kan have svært ved at sove. Måske protesterer dit barn mod søvnen, fordi puttetidspunktet ikke er rigtigt - barnet er ikke træt nok, eller barnet er måske overtræt. Dit barn kan også protestere mod søvnen, fordi det er bange for at sove alene - altså at utrygheden ikke handler om mørket, men derimod om at blive ladt alene om natten. Måske vågner dit barn af mareridt, onde drømme, som ikke handler om mørke, men om drømmen i sig selv.



Det er vigtigt, at du ikke spørger "er du bange for mørke?", for børn kan godt udvikle en frygt for ting vi siger eller ud fra ting, vi gør. Samtidig kan børn ofte ikke sætte ord på, hvad de er bange for, så de vil naturligt have tendens til at gentage det, de hører os sige - og dermed kan dit spørgsmål hurtigt blive til "ja, jeg er bange for mørke", selvom det måske ikke er tilfældet, og protesten skyldes noget andet. 



Naturlig frygt eller angst for mørke



Når du skal vurdere, om dit barns frygt for mørke er normal og en helt naturlig del af barnets udvikling - eller om det begynder at blive problematisk, så skal du medtænke, hvordan dit barn generelt reagerer på mørke. Altså, er dit barn f.eks. "kun" bange for mørke, når det skal sove, eller er dit barn generelt meget angst ved mørke - også når I er andre steder. 



Skal alle lys være tændt, så ingen rum er mørke, for at dit barn føler sig tryg og forholder sig roligt. Har du en oplevelse af, at dit barn bevidst forsøger at undgå mørke...



Er dit barn f.eks. bange for selv at gå gennem gangen ud på badeværelset. Er dit barn okay med at gå ind i et andet rum f.eks. ind på sit eget værelse, selvom det er mørkt - uden at du behøver gå med..



Kan dit barn selv tænde lyset på stikkontakten, eller tør dit barn ikke selv gøre dette, når det kommer til et mørkt rum..



Når I er i haven, er dit barn så okay med at gå i skuret, legehuset eller lignende, selvom det er mørkt...



Når I går tur eller kører i bilen og kører igennem en tunnel, bliver dit barn så bange for mørket, også selvom det kan se lys i den anden ende...



Hvis I taler om mørke, eller dit barn udsættes for et mørkt rum, udløser det så en øjeblikkelig angst, hvor du tydeligt fornemmer, at det her er voldsomt ubehageligt for dit barn...



Hvordan udtrykker dit barn sin angst ved mørke. Græder barnet voldsomt, får dit barn raserianfald, klynger dit barn sig til dig, eller "fryser" barnet og er således ikke i stand til at bevæge sig, flytte sig... 



Oplever du barnets angst urimelig og ude af proportioner med en reel trussel...



Gør dit barns angst for mørke, at barnet ikke kan deltage i normale alderssvarende aktiviteter...



Har dit barn haft angstsymptomer overfor mørke i mindst 6 måneder...



En vurdering af disse reaktioner kan være med til at pejle dig ind på, hvorvidt dit barn har brug for særlig støtte og hjælp. Hvis barnets og jeres hverdag tydeligt bliver påvirket af barnets angst for mørke, så er det en god idé, at I søger hjælp til at få dette løst. 



At være bange for mørke er naturligt



Generelt antager man, at det nyfødte barn ikke er bange for mørke. Faktisk vil mørke ofte virke velkendt og sikkert for det nyfødte barn, som har ligget i livmoderens naturlige mørke. Men i takt med at barnet bliver ældre, så ændrer dette sig. 



At være bange for mørke er en naturlig frygtform, og selvom det nyfødte barn ikke er bange for mørke, så vil børn i løbet af deres udvikling naturligt være bange for forskellige ting - og i 2-3 års alderen vil mange børn netop blive bange for mørke. Denne frygt kan forsætte helt op i 5-6 års alderen eller endnu længere, og derfor er det vigtigt, at vi medtænker, hvordan vi bedst hjælper vores børn, når de pludselig viser angst for mørke. 



Biologi spiller en rolle. Vi har tendens til at være mere årvågne under mørke forhold. Vores hjerner har udviklet mekanismer til at tilegne sig en frygt meget hurtigt. Evolutionært er det en fordel at være bange for mørke - når vi ikke bevæger os ud, når det er mørkt, så mindsker vi risikoen for at falde eller for f.eks. at blive angrebet af et dyr, som jager om natten. At fjerne os fra mørket, har altså haft en vigtig funktion i forhold til at overleve.



Forskningen viser også, at vi er tilpasset til at leve i dagslys. Vi kan ikke se i mørke - i modsætning til f.eks. katte og andre dyr, der ser godt, selvom det er mørkt. Og vores sanser er generelt ikke særligt effektive om natten. Vi kommer let til at fejlfortolke den information, de lyde, berøring, dufte osv. som vi oplever, når det er mørkt - mørke gør, at vi er lidt mere på "dupperne" og oplever verden omkring os mere farlig. 



Når en sensorisk information kommer ind i vores hjerne, bliver den dirigeret til en struktur kaldet amygdale, der hjælper os med at identificere trusler. Hjerneskanninger viser, at amygdala er mere aktiv, når vi sidder i mørke, og forskere har testet, hvordan vi reagerer på lyde ved forskellige niveauer af lys. Forskningen viser, at vi bliver meget mere forskrækkede af lyde, når vi sidder i mørke, end når vi hører de samme lyde i dagslys.



Bange for mørke en tillært frygt



Ud over, at det rent evolutionært ligger i vores biologi at være ekstra ...


Annonce

... opmærksomme, når det er mørkt, fordi der kan være fare i mørket, så er frygten for mørke i dag ofte en tillært frygt.



Selvom vi som forældre ønsker at berolige og betrygge vores børn, så kan vi i vores ønske om dette nogle gange komme til at lære vores børn, at det kan være farligt at gå ud, når det er mørkt. Når vores børn siger, at de er bange for indbrudstyve eller lignende, så forsøger vi at berolige ved at vise vores børn, at vi lukker vinduerne, sætter hasper på, låser døren - men dette kan faktisk bekræfte barnet i, at der er noget farligt ude i mørket, som vi er nødt til at beskytte os imod. I vores ønske om at berolige og betrygge vores børn, så kan vi risikere at gøre dem ekstra utrygge.



Brug af TV, iPads og andre skærme kan også medføre frygt for mørke. Børn ser og hører naturligt mange ting - også ting, som de ofte ikke helt forstår og derfor misforstår. Børn i 2-6 års alderen tænker ofte meget konkret, og især i 4-5 års alderen blomstrer fantasien rigtigt. Det betyder, at børn kan have meget svært ved at skelne fantasi og virkelighed. Hos børn kan frygten for mørke derfor handle om, at de forestiller sig (fantaserer) om farlige ting, der skjuler sig i mørket.



Forskningen viser også, at vores hjerner er designet til at lære frygt meget hurtigt. Det betyder, at hvis et barn f.eks. bliver bidt af en hund, første gang barnet møder en hund, så vil barnet med det samme lagre informationen om, at hunde er farlige. På samme måde kan børn, der ikke har været bange for mørke før, pludselig blive bange for mørke, hvis de oplever en enkelt skræmmende episode - det kan f.eks. være, hvis barnet ligger i mørket og hører en meget høj skærende lyd - så kobler hjernen mørket og den høje lyd sammen og giver dermed en angst for mørke.



Forskningen viser også, at børn kan lære frygt ved at opleve andre mennesker, der er bange. Det vil sige, at hvis barnet oplever søskende, forældre, venner eller andre være bange for mørke, så kan barnet spejle sig i denne frygt og faktisk optage frygten. Er du som forælder selv bange for mørke, så vil der være stor sandsynlighed for, at du overfører denne frygt til dit barn. Dit barn hører ikke kun, hvad du siger med ord, men aflæser også dit kropssprog, din mimik, din kropslige reaktion.



Brug af krammebamse og natlys



At lade børn sove med en puttebamse eller med lidt svagt lys fra en natlampe, vil ofte virke beroligende på barnet, og det kan også være med til at give barnet lidt selvtillid.



I en undersøgelse fra 2012, lavet af Jonathan Kushnir og Avi Sadeh, har 104 førskolebørn fået udleveret en krammebamse. Den ene gruppe børn fik at vide, at bamsen var lidt ked af det og lidt bange, og at han havde brug for hjælp. "Bamsen kan godt lide at blive krammet meget, men han har ingen til at tage sig af ham. Tror du, at du kan være hans ven og tage dig af ham, kramme ham meget og tage ham med i seng, når du skal sove?". Den anden gruppe fik at vide, at bamse skulle hjælpe dem og beskytte dem om natten. 



Efter 4 uger, viste det sig, at alle børn havde glæde af at have en krammebamse, uanset hvilken historie de havde fået ved udleveringen. Børn i begge grupper oplevede betydelig reduktioner i deres angst for mørke i forhold til jævnalderene i en kontrolgruppe.



Der er også undersøgelser, som viser, at sammen med angsten for mørke, hører ofte også angten for at være alene. Eller mere præcist, at angten for mørke mindskes betydeligt, når man er sammen med en anden. Her er forældre ofte bedst, men andre voksne f.eks. bedsteforældre kan også give ro og tryghed - og så kan en substitut i form af en bamse også være en god idé.



Der findes, så vidt jeg ved, ikke undersøgelser, der belyser, hvorvidt en natlampe kan hjælpe børn, som er bange for mørke. Men, det er mit helt klare indtryk, at rigtig mange børn har glæde af lidt lys, når de skal sove, og når de vågner om natten. I 4-5 års alderen begynder mange børn at opleve mareridt, og når de vågner af en ond drøm, så hjælper lyset dem med at orientere sig. Det giver ro at vågne op og opleve, at de stadig ligger i deres seng, at bamsen er der, at legetøjet står, hvor det plejer. Det hjælper dem med at skelne drøm og virkelighed og hjælper dermed til ro. 



Samtidig viser mange undersøgelser dog også, at eksponering for skarpt lys, især med blå bølgelænger, som skærme udsender, kan forstyrre børns søvn. Så vælger man lys, så bør man vælge et rav-farvet lys og gå med den svageste belysning, som barnet kan finde roen ved. Og flere forskere anbefaler, at man kan introducere en godnatlampe som del af et beroligende og trygt sovemiljø til børn, men at man hen af vejen bør udfase behovet for lys natten igennem, fordi lys generelt kan påvirke børns søvn og søvnrytme negativt. 



Mørkeræd som fobi



Nogle mennesker er så bange for mørke, at man taler om fobi. Det kaldes ofte skotofobi eller noctofobi, som er betegnelser for en intens angst for mørke og for natten. Det er en angst, der ligger så dybt, at det påvirker ens daglige liv.



Disse fobier opstår ofte i barndommen. Det vil sige, at de ofte opstår i 2-6 års alderen, hvor frygten for mørke og nat er en helt naturlig del af udviklingen, men de får lov til at vokse, og de fortsætter således ind i voksenlivet, hvor det bliver så voldsomt, at det kan være helt umuligt at sove.



Det kan udløses af at være i mørke eller nogle gange blot ved tanken om at skulle opholde sig i fuldstændig mørke. Symptomerne kan f.eks. være vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet, smerter, svimmelhed, svedtendens, en overvældende følelse af panik, et intenst behov for at undslippe en situation, en følelse af at miste sig selv og være fuldstændig magtesløs.



Det er derfor vigtigt, at vi hjælper vores børn med at finde roen og føle sig trygge, når de skal sove - og at lære dem, at mørke behøver de ikke være bange for :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce