Annonce

Annonce

Når børn ikke vil trøstes


15. marts 2023


Vi indeholder alle nogle grundfølelser som f.eks. f​rygt, vrede, tristhed, frustration, nysgerrighed, glæde, kærlighed.. og alle følelser har en vigtig funktion. Frygt giver os f.eks. mulighed for at søge beskyttelse. Vrede er f.eks. med til at sikre, at vi kan forsvare os. Tristhed gør, at vi kan søge omsorg og få trøst. Nysgerrighed gør, at vi kan blive klogere. Glæde og kærlighed gør, at vi føler os godt tilpas.



Der findes ikke rigtige eller forkerte følelser, alle følelser er vigtige, og det er rigtig vigtigt, at vi tør mærke vores følelser og lytter til dem, da følelser er med til at vise os vej, hjælpe os i forskellige situationer - også selvom følelser nogle gange kan påvirke vores handlinger negativt. 



Men, når man har med børn at gøre, så er det med følelser ofte rigtig svært. Som forældre vil vi f.eks. rigtig gerne trøste vores barn, når vi mærker, at barnet er ked af det. Vi vil rigtig gerne rumme barnet, når det er vred og frustreret. Vi vil rigtig gerne lade vores barn mærke, at vi er der, passer på det, elsker det. Men nogle gange så reagerer barnet med skrig og tårer. Når vi forsøger at trøste og holde om barnet, så bliver vi skubbet væk, eller barnet siger direkte "gå væk!" - og hvad gør vi så.



Derfor reagerer dit barn med store følelser



Børn har svært ved at håndtere deres følelser. Når verden går dem imod, så bryder de fysisk sammen. Det kan være over små ting, der i voksnes øjne virker som bagateller, som får barnets verden til at falde helt fra hinanden. 



Dit barn lærer at håndtere sine følelser med hjælp fra dig - fra det er ganske lille og i takt med at barnet udvikler sig. Konflikter opstår ofte, når barnet føler sig misforstået, eller når vi voksne overser vores barns signaler. De kan også opstå, når vi f.eks. siger "nej!" til noget, som barnet gerne vil.



Børn reagerer også fysisk, falder sammen, sparker, slår ud efter os, fordi de endnu ikke kan udtrykke med ord, hvordan de har det. Barnet kan ikke sætte ord på, at det føler sig overset, at det føler sig uretfærdigt behandlet, at det gerne vil lege lidt mere, at det ikke er rart at få børstet tænder - og når barnet mangler ord, så bliver reaktionen fysisk. 



Du skal vise det, som du gerne vil lære dit barn



Dit barn har brug for at lære følelserne at kende, og det har brug for at lære, hvordan det kan udtrykke sine følelser bedst muligt, så andre stadig synes, det er rart at være sammen, og så andre forstår, hvorfor barnet reagerer, som det gør. 



Når du viser dit barn hvordan, så vil dit barn hen af vejen lære at håndtere sine store følelser. Barnet bliver stille og roligt i stand til at mestre forskellige svære situationer, og barnet bliver i stand til både at sætte ord på, hvordan barnet selv har det, men også i stand til at sætte sig ind, hvordan andre har det og få en fornemmelse af, hvad andre har behov for. 



Barnet lærer også, at det er helt okay, at man giver utryk for sine følelser overfor andre. At andre gerne vil hjælpe og lytte til en, når man f.eks. er ked af det, frustreret, vred.



Gode råd, når de store følelser er på spil



- Det er vigtigt, at du signalerer ro. Dit barn bruger dig som et spejl, så jo mere rolig du er, jo mere rolig vil dit barn også blive. Det betyder f.eks., at du med fordel kan sætte dig ned, være i øjenhøjde, give fysisk nærvær og f.eks. tage barnet på skødet, holde det i hånden, lægge en beroligende hånd på barnets ryg.



- Tal stille og ...


Annonce

... roligt til dit barn. Barnet vil lytte til roen i din stemme, få en fornemmelse af, at alt er okay. Selvom barnets verden bryder sammen, så er du stadig rolig. Du har helt styr på det. Du er der, du skælder ikke ud, der er ingen fare. På den måde lærer dit barn selv at kommunikere roligt.



- Anerkend dit barns følelser. Det er helt okay at være ked af det, vred, sur.. Barnet skal have lov til at føle, som det føler. Alle følelser er okay. Hvis barnet oplever, at du ikke bryder dig om det, når barnet er ked af det, vred, frustreret, så vil barnet føle sig forkert, og det er ikke godt for barnets selvværdsfølelse. 



- Sæt ord på de følelser og tanker, som du tænker, at dit barn har. Sig f.eks. "såå, skat, bliver du bare så ked af det", eller "øv, du blev vred over, at jeg tog kniven fra dig", eller "du legede bare så godt, det er også dumt, at jeg sagde, at legen var slut". Så barnet hører, at du forstår det. Så barnet lærer at sætte ord på. Og så barnet også kan rette dig, hvis du gætter forkert "jeg er ikke ked, jeg er sur", og så kan I tage udgangspunkt i den følelse. 



Men hvad så, når dit barn ikke vil trøstes og afviser dig



Det er helt naturligt, at børn ikke altid er parate til trøst og fysisk kontakt, når verden bryder sammen for dem. Nogle børn sparker og slår så voldsomt, at du rent fysisk ikke kan holde dem, andre børn siger direkte "gå væk!" og atter andre går f.eks. på værelset, de vil være alene. 



Det kan virke meget ubehageligt, når vores børn er meget vrede eller utrøstelige - og vi ikke kan få lov til at være der for dem, når de afviser os. For der er jo ikke noget, vi hellere vil end at hjælpe dem. Men også i denne situation, er det vigtigt, at vi bevare roen og forsøger at rumme alle de følelser, som barnet har.



- Prøv at sætte dig i barnets situation. Prøv at tænke tilbage på en situation, hvor du har været rigtig vred eller rigtigt ked af det eller frustreret, måske en situation, som du og din partner har været i. Har du i denne situation haft lyst til at få et knus med det samme, eller har du måske haft brug for lige at være lidt selv, før du var klar til forsoning? Måske har dit barn det på samme måde...



- Sig til dig selv, at dit barn ikke kan stoppe med at være vred eller stoppe med at græde. Barnet har brug for tid til at finde roen lidt for sig selv. Når barnet er faldet lidt til ro, så vil det måske være klar til at få et kram eller vil måske være klar til at tale om, hvad der skete. Eller måske vil barnet bare have brug for, at I kommer videre...



- Vær tilgængelig. Selvom barnet ikke fysisk er klar til at blive holdt om eller komme på skødet, så sæt dig i nærheden. Send tydelige signaler om, at du er der, parat til at være der for dit barn, når barnet er parat.



- Vend tilbage. Skubber barnet dig væk, så hold afstand, men vend tilbage til barnet og tilbyd et kram, når du kan fornemme, at dit barn måske er ved at være klar. Det samme med barnet som f.eks. søger sit eget værelse. Giv barnet lidt tid på værelset, men bank på, gå ind og spørg om alt er okay, sæt dig ned, inviter barnet til et kram eller en hånd at holde i.



- Inviter barnet til at komme. Nogle gange kan de lidt større børn være så frustrerede, at de direkte beder os forældre om at gå. Det er også okay. Sørg dog altid for, at dit barn ved, at du er der, at du er tilgængelig og gerne vil tale eller give en kram, når barnet er klar. Og går der meget lang tid uden at dit barn vender tilbage, så vender du tilbage til dit barn.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce