Annonce

Annonce

Forkølelse og børn


7. oktober 2021


Børn bliver oftere forkølet end voksne, og d​et er ikke udsædvanligt, at børn kan være forkølede mange gange på et år. Især børn under 3 år er særligt udsatte og mange forældre opsøger naturligt deres læge, når barnet igen og igen er snottet, hoster og har feber.



Hvad er forkølelse



Forkølelse er en virus, som angriber næsen, halsen og luftvejene. Faktisk er der tale om mange forskellige typer af virus, der angriber slimhinderne, så slimhinderne hæver op, og barnet hoster og har måske ondt i halsen. Små børn kan få høj feber, op til 39-40, mens større børn ofte får lavere temperatur eller slet ikke får feber. 



Smitte overføres med luftvejssekret via hænder eller genstande eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Man smitter ofte fra døgnet før symptomerne sætter ind til ca. 5 døgn efter udbrud.



Når et barn er forkølet, så nedsættes kroppens modstandskraft, og barnet pådrager sig derfor også let følgesygdomme som f.eks. mellemørebetændelse og lungebetændelse. 



Symptomer på forkølelse



Næsen stopper til, og efter 1-2 dage med klar væske ændrer konsistensen sig til at være tykt, gult og grønt snot.



Barnet hoster, nyser, har ondt i halsen og får ofte feber.



Barnet virker ofte træt og irritabelt. Overskuddet er tydeligt ikke ret stort.



Barnet har ofte nedsat appetit.



Barnet sover ofte dårligt om natten.



Barnet sidder ofte med åben mund og trækker vejret igennem munden.



Det lille barn vil nogle gange kaste op, når det er forkølet.



Forkølelse varer ofte i 1-2 uger og forsvinder herefter af sig selv.



Hvad kan du selv gøre



Hjælp dit barn til frie luftveje



- Lad dit barn sidde oprejst, når det spiser eller drikker - også børn der får bryst eller flaske



- Dryp barnets næse med salvandsdråber. De købes på apoteket.



- Rens barnets næse med en næsesuger. Placer næsesugeren ved barnets næsebor, klem   ballonen sammen, sæt den op ved næsekanten og slip. Herved suges snottet ud af næsen og ind i   ballonen. Rengør efter brug.



- Giv barnet lune drikke - bryst eller flaske til de mindste børn og f.eks. lidt frugt-te til de større børn. Er dit barn gammelt nok til at spise familiemad kan du også tilbyde dit barn lidt suppe.



- Sørg for at hæve hovedgærdet, hvor barnet sover, så det ikke ligger helt fladt med hovedet. Og hjælp dit barn med at få sovet, da søvn hjælper kroppen med at regenerere og heles.



Minimer smitte



- God hygiejne er det allervigtigste. Husk især at vaske hænder ofte, både på dig selv og på dit barn. Vask altid hænder i ...


Annonce

... forbindelse med næsepudsning, bleskift og måltider.



- Hvis der ikke er mulighed for håndvask, så brug en desinficerende gel eller håndsprit uden parfume eller parabener



- Når flere børn er samlet, så vær opmærksom på, at de ikke bruger hinandens sutter eller kommer samme stykke legetøj i munden.



- Brug bløde papirlommetørklæder til hvert barn, smid ud og tag nyt.



- Vask legetøj hyppigt og vask også andre ting, som barnet naturligt er i berøring med.



Kontakt lægen



Du bør altid kontakte lægen, hvis:



- Dit barns forkølelse er så voldsomt, at det påvirker barnets almindelige aktiviteter.



- Du har på fornemmelsen, at virus påvirker barnets nedre luftveje, så barnet f.eks. kan have fået astmatisk bronkitis, lungebetændelse eller RS-virus.



- Dit barn ikke tager nogen form for væske til sig og ofte kaster op.



- Dit barn har svært ved at trække vejret, har gøende hoste, blåfavning af læberne eller synkesmerter. Læg mærke til om barnet savler og ikke vil synke sit spyt.



- Dit barn bliver ved med at hoste, selvom forkølelsen er gået over for flere dage siden.



- Dit barn hoster rødt slim op.



- Dit barn får udslæt på kroppen.



- Dit barn virker til at have smerter i kroppen, i kroppens muskler.



- Du skønner, at dit barn har brug for medicin, næsedråber eller andet.



Behandling af forkølelse



Da forkølelse skyldes virus, vil antibiotika ikke hjælpe. I stedet er det derfor vigtigt, at du forsøger at lindre dit barns symptomer, så dit barn har det så godt som muligt. 



Hvis dit barn har kræfterne og lysten til det, må barnet gerne være oppe at lege.



Institution



Forkølelse smitter meget. Smittefaren er størst, lige før forkølelsen bryder ud og de første dage efter udbruddet. Barnet behøver ikke være fuldstændig isoleret, fordi det er forkølet, men det anbefales, at du holder dit barn hjemme fra dagpleje eller institution, så længe barnet har feber.



Lad dit barn blive hjemme til temperaturen er normal, og barnet igen kan tage del i dagens aktiviteter uden at kræve særlig pasning. Generelt vil man sige, at et barn er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal være frisk nok til at kunne lege ude og kunne tage med på udflugt.



Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, så vil det på grund af nedsat modstandskraft være i risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig anden sygdom. Samtidig vil barnet også udsætte andre børn for smitte. Det er derfor generelt en god idé at lade barnet være hjemme mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit. 



God forkølelse!



Kærlig hlisen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce