Annonce

Annonce

Brug for sut - ja eller nej?


10. juni 2021


"Hvordan ved jeg, om mit barn vil have glæde af​ at få en sut?", "Hvornår bør jeg i givet fald give mit barn en sut?", "Er en sut noget, som jeg bør købe sammen med øvrigt babyudstyr?", "Er der fordele og ulemper ved at give sit barn en sut?", "Hvordan vælger jeg den rette sut?"... Spørgsmålene omkring sut og brug af sut er mange, og i denne artikel vil jeg forsøge at besvare nogle af dem :)



Medfødt suttebehov



Alle babyer fødes med et suttebehov. Det er livsnødvendigt, at barnet kan sutte, for det er måden barnet sikrer sig mælk på. Samtidig virker det at sutte ofte beroligende og betryggende for det lille barn - og man kan ved graviditetsscanninger ofte se, at den lille allerede i livmoderen ligger og sutter på sine fingre. Behovet for at sutte er der naturilgt både i graviditeten og efter fødslen.



Stille suttebehov ved brystet



Hvis barnet ammes, så er det dog meget vigtigt, at suttebehovet stilles ved mors bryst. Jo mere barnet dier hos sin mor, jo mere mælk produceres der - og jo mere sut barnet får, jo større risiko er der for, at suttebehovet stilles på sutten, og barnet så ikke stimulerer brystet tilstrækkeligt og derfor ikke får nok mælk til at trives. 



Derfor anbefales det:



- at man venter ca. 3 uger eller til amningen er veletableret med at tilbyde barnet en sut.



- at man lader barnet die ved brystet først, og når man er sikker på, at brystet er blevet stimuleret, og barnet har fået tilstrækkeligt med mælk, så kan sutten gives og dermed hjælpe barnet med at finde ro.



- at man ikke holder barnet hen med en sut. Det kan være, at barnet vågner af en lur, har brug for mælk, men er nødt til at blive skiftet først - så er det vigtigt ikke at give barnet en sut på puslebordet og på den måde holde barnet hen. Man kan her risikere, at barnet bruger så mange kræfter på sutten, at barnet efterfølgende ikke vil kunne die tilstrækkeligt ved brystet.



Jo ældre barnet er, jo mere vil barnet naturilgt kunne have glæde af en sut - og sutten vil ikke påvirke amningen i samme grad.



Meget stort suttebehov



Børn er forskellige, og nogle børn får fint deres suttebehov stillet på bryst eller flaske, mens andre børn har et meget stort suttebehov - og har derfor glæde af en sut. 



Generelt vil børn, der får flaske, ofte have mere behov for en sut, end børn der ammes. Det skyldes, at barnet ofte bruger længere tid på at die ved brystet, end det bruger, når det drikker flaske - igen er børn her forskellige, men hvis en amning f.eks. tager 20 minutter, så vil et barn måske kunne tømme en flaske på under 10 minutter. Derfor stilles suttebehovet ikke altid helt på samme måde, når barnet får flaske - og derfor vil mange børn kunne have glæde af en sut, når de har drukket deres flaske. 



Nogle børn dier også så hyppigt ved brystet, at det bliver en belastning for mor. Det kan være rigtig hårdt, hvis du som mor er nødt til at amme 10-14 gange i døgnet, for at stille dit barns suttebehov, så at tilbyde barnet en sut kan være en kærkommen aflastning.



Samtidig viser undersøgelser at børn, der bruger sut, ofte dier en gang mindre i døgnet, end børn som ikke bruger sut. Det kan derfor afhjælpe mor, hvis barnet dier meget hyppigt, men det kan naturligt være problematisk, hvis man har et barn, som blot dier 5-6 gange i døgnet, og som måske har svært ved at øge sin vægt. 



Nogle børn har også så stort et suttebehov, at de begynder at sutte på deres tommelfinger. Her kan det være bedre at tilbyde barnet en sut, fordi en tommelfinger kan påvirke barnets tandstilling. Presset fra tommelfingeren kan give et øget pres mod ganen og fortænderne - og har barnet først vænnet sig til at sutte på tommelfinger, kan det være en vane, som er rigtig svær at komme fra.



Selvom barnets tandstilling også kan blive påvirket af en narresut, så kan man vænne barnet fra denne vane, når det bliver ældre. Sutten kan fjernes. Hvor tommelfingeren jo altid vil være tilgængelig og derfor kan bruges til at dække suttebehov gennem i flere år.



Sut i gummi eller silikone



Sutter i naturgummi/latex er ofte bløde og eftergivelige. De er altid lyse brune eller gullige i farven, og de anbefales ofte til børn, der har fået tænder. Da naturgummi/latex sutten er mere blød og eftergivelig, så minder den måske lidt mere om at die ved brystet.



Sutter i silikone er lidt hårdere at sutte på, sammenlignet med naturgummisutter. Visse silikonesutter bliver dog produceret sådan, at de er ekstra elastiske. Silikone er et gennemsigtigt syntetisk materiale, og det er mere følsomt overfor børns tænder. De små skarpe mælketænder kan lettere ridse eller bide hul i en silikonesut.



Har I latex-allergi i familien vil det være en fordel at vælge silkonesutter - modsat - har I allergi overfor silikone, vil det være en god idé at vælge latex/naturgummi-sutter.



Runde, flade eller anatomiske sutter



Børn er forskellige - også i deres mundhule. Nogle børn har en høj gane, andre har en lav gane. Nogle børn har en bred tunge, andre børn en smal tunge. Nogle børn har en kort tunge, andre en længere tunge osv. Og det kan alt sammen have betydning for, hvilken type sut, dit barn bedst kan finde ud af at bruge og bedst finder tryghed og ro ved. 



Runde sutter, har en nipple, som er rund hele vejen ned. Det betyder, at både den del, som er i barnets mund, som rammer ganen og ...


Annonce

... den del, hvor barnets tænder rammer - er rund. Førhen i tiden havde man kun runde sutter, så disse betegnes også nogle gange som "de gammeldags klassiske sutter". 



Når barnet har en rund sut i munden, så skal barnet rulle sin tunge for at holde fast om sutten. Det kræver lidt ekstra arbejde og nogle børn har svært ved at holde den runde sut i munden. For andre er det betydeligt lettere, hvis sutten er rund. Når børn dier ved brystet, så skal barnet også kunne svøbe sin tunge omkring brystvorten, derfor anbefales det ofte at give barnet en rund naturgummisut, hvis man ammer.



Flade sutter, blev introduceret, fordi man oplevede en del børn med suttebid. Mange tandlæger oplevede at den runde sut gav problemer med tænderne, når børn brugte sut gennem flere år, og for at undgå eller minimere disse tandproblemer, så opfandt man den flade sut.



Nipplen på en flad sut er flad hele vejen, men især omkring det område, som barnet har i munden, der hvor tænderne sidder placeret. Når et barn har en flad nipple i munden, så kræver det lidt ekstra at presse tungen op i ganen for at holde fast på sutten, og samtidig er barnets tunge flad, når sutten presses op - og det kan nogle gange gøre, at barnet får sværere ved at die ved brystet, hvor tungen skal svøbe omkring brystvorten. Får barnet flaske, er problemet ikke så stort, så kan du evt. kikke efter en flaskesut, som minder om den narresut, som barnet også bruger - så forskellen på sutteteknikkerne er mindre for barnet. 



Anatomiske sutter er ofte formet sådan, at de er runde på den ene side - den side, som vender op mod barnet gane - og flade på den anden side - den side, som vender ned mod barnets tunge. Sutterne er lavet på denne måde for at efterligne brystvorten, hvor barnet naturligt presser brystvorten flad med sin tunge, når der dies. Samtidig stimulerer den runde form, som peger op mod ganen, at sutterefleksen i ganen stimuleres.



Den flade nipple nederst, hvor barnets tænder er placeret, skulle derudover være med til at minimere risikoen for suttebid. Mange anatomiske sutter sælges derfor med anbefalingen om at de "minimerer risiko for skæve tænder og suttebid". 



Ventil og sutteskjold



Ventil. Mange sutter er lavet med ventil. Du kan ikke nødvendigvis se det, men ventilen sikrer, at barnet kan sutte på sutten, uden at det giver modstand. Ventilen er også med til at gøre sutten mere elastisk og sikrer at sutten bedre former sig efter barnets mundhule, når barnet sutter.



Det er ofte runde sutter i latex/naturgummi, som er lavet med ventil. Ofte er silikonesutter lavet uden ventil. 



Sutteskjold. Nogle sutter er lavet sådan, at både nipple og skjold går ud i et og er i samme materiale - nemlig naturgummi/latex. De fleste sutter er dog produceret sådan, at nipplen, selve suttedelen, er i latex eller silikone, og resten af sutten, suttens skjold, er i plast.



Sutteskjoldet bør have lufthuller, og det er samtidig godt, hvis skjoldet vender udad og væk fra barnets ansigt. Når der kan komme luft imellem barnets hud og sutten, så minimeres mængden af savl og dermed risikoen for, at barnets hud bliver rød og irriteret og dermed også risikoen for, at barnet får f.eks. en svampeinfektion omkring munden. 



Sutteskjoldet kan have et håndtag. Dette har både en sikkerhedsmæssig værdi, men samtidig også den fordel, at man f.eks. kan trække et stykke stof igennem håndtaget og dermed gøre sutten til en sutteklud, som barnet kan finde ro med, putte sig med. Nogle børn får dog trukket sutten ud, hvis de får fat i håndtag eller klud, hvilket kan gøre, at de får vækket sig selv under søvn - og de kan så i stedet have glæde af en sut uden håndtag. 



Sut eller ej - og skift sut undervejs



Nogle børn har glæde af en sut, andre børn har ingen interesse i en sut og afviser den. De kan nærmest få kvalme, når man forsøger at komme en sut i munden på dem - og viser barnet ingen behov for sut, så skal man ikke tvinge barnet til at bruge den, men naturligt anerkende, at barnet ikke har brug for en sut. 



Nogle børn afviser sut de første måneder af deres liv, men bliver pludselig glade for sutten. Det kan ske i forbindelse med tandfrembrud eller lignende, hvor barnet pludselig oplever det rart at gumle på sutten på grund af de ømme gummer. Det kan også være det ældre barn, som spejler sig i de andre børn og derfor naturilgt også tager en sut i munden...



Nogle børn er rigtig glade for sut i de første måneder, men afviser den i takt med at de bliver ældre. Det kan godt være, at barnet i 0-4 måneders alderen har været rigtig glad for sutten, men pludselig så har sutten ingen interesse mere, og barnet drejer hovedet væk og kniber munden sammen, når du forsøger at tilbyde den. Det er helt okay, barnets suttebehov har ændret sig, og det er naturligt vigtigt at anerkende.



Nogle børn har svært ved at acceptere en sut, og hvis du som forælder gerne vil vænne dit barn til sutten, så kan det være en god idé at forsøge med forskellige typer og faconer. Netop fordi børn er forskellige og deres mundhule også anatomisk er forskellig, så kan de have forskellige preferencer.



Nogle børn vil gerne skifte sut i takt med at de bliver ældre, men de fleste børn har det bedst med at holde fast i den suttetype, som de er blevet introduceret for i starten. Barnet vænner sig til den pågældende suttemodel og ser ingen idé i at skifte - heller ikke selvom barnet f.eks. får tænder eller andet. 



Held og lykke i suttejagten :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Overvejer du en Slyngevugge og evt. Vuggemotor?

Som forældre kan det ofte være svært, at finde de passende rutiner og balancegange mellem hverdagens opgaver og den lille nyfødte baby. Nogle dage kan føles som om, at der ikke er nok timer i døgnet til dagens vigtige gøremål, hvortil manglende søvn om natten kan udløse en trist følelse og medføre ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Zleepii Kombipakke

værdi kr.2.398,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce