Annonce

Annonce

Dansk forskning: Bevægelse motiverer børn til at lære matematik


7. april 2021


Et nyt dansk studie med 756 børn fra 1.- 5. klasse v​iser, at seks uger med "BasketMatematik" giver børn lyst til at lære mere, det giver en følelse af selvbestemmelse - og så får det børn til at føle sig bedre til matematik.



Det er forskere fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen. I 2014 kom der en folkeskolereform, som blandt andet betød, at alle børn gennemsnitligt skulle bevæge sig 45 minutter i løbet af hver skoledag. Formålet var at fremme sundhed hos børn og unge, samt understøtte motivation og læring i skolens fag. En undersøgelse fra dansk skoleidræt 2020 viste dog, at kun 58% af skolerne vurderede, at de levede op til dette krav - men nu har studiet, der er støttet af Nordea-fonden vist, at matematik udført med bevægelse er markant mere motiverende end matematik udført i klasserummet. 



I projektet har 756 børn fra 40 forskellige klasser på skoler i københavnsområdet deltaget - og ca. halvdelen af børnene har én gang om ugen i 6 uger haft BasketMatematik i idrætstimerne, og den anden halvdel af børnene har haft basketball uden matematik.



Resultaterne viser, at ...


Annonce

... børnenes motivation for at lave matematik integreret i basketballundervisning er 16% højere sammenlignet med matematikundervisningen i klasselokalet. Børnene oplever også en væsentlig øget selvbestemmelse på mere end 14% set i forhold til klasseundervisning, og samtidig øges oplevelse af at kunne mestre BasketMatemaikken med 6% sammenlignet med matematikundervisningen i klasselokalet. Desuden viser studiet, at BasketMatematik er med til at fastholde børnenes motivation for matematik hen over en seks ugers periode, hvorimod kontrolgruppens motivation signifikant falder. 



I øjeblikket undersøger forskerne, om BasketMatematik også kan være med til at styrke børnenes præstationer i matematik. Ambitionen er på sigt at få en ny skolereform med "Aktiv Dansk" og "Aktiv Matematik" på skoleskemaet som et ugentligt fag.



Resultateterne om effekten af BasketMatematik på elevernes faglighed forventes offentliggjort i efteråret 2021.



Læs mere om resultaterne i forskningsartiklen Six Weeks of Basketball combined with Mathematics in Physical Education Classes Can Improve Children´s Motivation for Mathemetics her



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Vind kreativt legetøj til dit barn!

Værdi 520,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce