En moderkagebiopsi eller moderkageprøve tilbydes gravide, hvor man mistænker, at der er en risiko for, at det ufødte barn vil have en kromosomafvigelse. Det kan f.eks. være:
- Nakkefoldsscanningen har vist, at risikoen for Downs syndrom er større end 1 ud af 300.
- Familiehistorie der gør, at der er øget risiko for, at barnet har en alvorlig arvelig sygdom.
- Misdannelse, der opdages under utralydsscanning.
En moderkageprøve kaldes også chorion villus sampling (CVS), og den kan tages fra graviditetsuge 10+0 og frem til fødslen. De fleste moderkageprøver foretages som opfølgning på 1. trimester-risikovurdering (12 ugers scanning).
Forberedelse
Det er en god idé, hvis du kan tisse af før prøven.
Hvis du har en navlepiercing, så skal den fjernes før prøven.
Moderkageprøven foregår ambulant, så du kommer ind, får prøven taget og går hjem igen. Det kræver ikke særlig forberedelse, men mentalt skal du indstille dig på, at det skal ske. Du kan normalt godt have en partner eller anden voksen med dig. Børn kan ikke være med.
Selve prøven
Først scannes du på maven, for at man kan se, hvor moderkagen ligger placeret. Derefter afvaskes huden med et descinficerende middel.
Selve moderkageprøven tages med en tynd nål, som stikkes gennem maveskindet. Man tager små bitte stykker af væv ud af moderkagen, og det betyder, at "nålen vil køre frem og tilbage et par gange". Du vil kunne mærke et stik gennem maveskindet. Nogle kvinder oplever det som at få taget en blodprøve, andre oplever det værre. Mange kvinder oplever ikke selve stikket så slemt, men synes "tanken om selve indgrebet", er det værste.
Der skannes hele tiden, imens ...
