Annonce

Annonce

Opbevaring, frysning og optøning af modermælk


29. juni 2022


Der kan være mange gode grunde til, at du gerne vil m​alke din brystmælk ud og opbevare den, så hvordan kan du opbevare, fryse og optø din modermælk bedst muligt? Det handler denne artikel om.


Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil gemme min mælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk, så er det vigtigt, at mælken er så ren som muligt, og god hygiejne er afgørende for, at den opbevarede mælk er sikker for dit barn. Du bør derfor følge disse retningslinier:


1) Start med at vaske dine hænder med vand og sæbe. Vask i mindst 20-30 sekunder, skyl sæben af og tør dine hænder i et rent og tørt håndklæde.


2) Malk lidt mælk ud (ca. en spiseskefuld) og kasser denne mælk. Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes, er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt, at mælken er helt ren.


3) Malker du ud med en brystpumpe, så er det vigtigt, at du sikrer dig, at alle dele af brystpumpen er helt rene og tørre.


4) Den udmalkede mælk gemmes i rengjorte (skoldede) plastikflasker eller i opbevaringsposer til brystmælk - plastikflasker og poser beregnet til formålet kan købes på apoteket eller i større babyudstyrsforretninger.


5) Vær opmærksom på, at du ikke bør fylde flasker eller poser mere end 3/4 op, da mælken kan udvide sig under frysning. 


Hvordan opbevarer jeg modermælk


Du kan opbevare mælken ved stuetemperatur, i køleskabet eller i fryseren - hvad du vælger afhænger helt af, hvor hurtigt du har tænkt dig at bruge mælken:


- Hvis du vil bruge mælken inden for 4 timer, så må du gerne opbevare den ved stuetemperatur.


- Ellers opbevares mælken i køleskab ved under 4 grader. Der påføres datomærkning og klokkeslet.


- Mælken kan også fryses ned med det samme eller mælk, som er udmalket inden for samme døgn, kan fryses samlet. Vælger du sidstnævnte løsning, er det vigtigt, at mælken er nedkølet hver for sig og er ...


Annonce

... opbevaret i køleskab, før de enkelte portioner hældes sammen. Du bør ikke komme modermælk, der har kropstemperatur, sammen med allerede afkølet mælk. 



- Op til 3 dage i køleskab ved maks +4 C


- Op til 6 måneder ved min. -18 grader C


- Tidligere nedfrosset modermælk, der er optået i køleskab, kan holde sig op til 2 timer ved stuetemperatur og op til 24 timer i køleskab.


- Mælk, der er optøet ved hjælp af varme f.eks. under rindende varmt vand (37 grader), skal bruges med det samme.


- Mælk, der har været frosset, og som er optøet, må ikke fryses igen.


- Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres. Du kan undgå, at udmalket modermælk går til spilde ved at opbevare det i små portioner og kun bruge det, du umiddelbart skønner, at der er brug for.



Optøning af modermælk


Du kan optø den frosne modermælk i køleskabet. Det tager ofte ca. 12 timer. Skal det gå hurtigere, kan du også optø mælken ved at holde flasken eller posen med modermælk ind under den varme hane (ved højst 37 grader) varmt vand. 


Du bør ikke tø frossen modermælk op, ved at lade flasken eller posen stå ved stuetemperatur.


Du bør ikke tø frossen modermælk op i mikrobølgeovn eller i en gryde med kogende vand. Det kan beskadige mælken.


Optøet modermælk, der står ved stuetemperatur, skal gives til barnet inden for 2 timer, ellers skal mælken kasseres. 


Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader, før den gives til barnet, og opvarmet mælk kan ikke gemmes.


Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin, og barnet kan roligt spise den.


Mælken kan også have en anderledes duft. Det skyldes enzymet lipase, der nedbryder fedt og frigiver fedtsyrer, der har betydning for, at der ikke sker skadelig bakterievækst. Har du fulgt ovenstående retningslinjer, er mælken fin, og barnet kan roligt spise den.


Bedste hilsner


Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Vind kreativt legetøj til dit barn!

Værdi 520,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce