Annonce

Annonce

Påklædningsguide - vinter


26. november 2014


I takt med at det bliver koldere i vejret, så kommer​ der naturligt spørgsmål om, hvor meget og hvilket tøj børn skal have på - hvad skal de har på, når de sover ude om vinteren og hvad skal de have på, når de leger ude og det er koldt og fugtigt.



Derfor har jeg lavet en påklædningsguide for vinterperioden. Der kan naturligvis være forskel fra barn til barn og barnets behov for påklædning afhænger også af, om barnet er ude hele dagen, fordi det f.eks. går i skovbørnehave eller om barnet kun er ude 1-2 timer dagligt. Brug guiden som inspiration.



Sove ude om vinteren



Børn må gerne sove ude, selvom det er vinter - græsen går ved minus 10 grader. Jo yngre dit barn er og jo koldere det er, jo hyppigere skal dit barn tilses. Dit barn skal føles tilpas varm, når du mærker det i nakken - hvis barnet ikke virker tilpas, bør du med det samme tage dit barn indendøre. Du kan ikke gå ud fra, at dit barn vil græde eller på anden måde sige til, hvis det fryser.



Søvn i voksipose



Undertøj f.eks. en bodystocking inderst. Den kan være lavet i f.eks. uld eller en blanding mellem uld/bomuld eller uld/silke. Ulden hjælper barnet med at regulere temperaturen - hvis barnet sveder, kan ulden suge sveden og stadig holde barnet tør og varm.



Uden på undertøjet en sparkedragt eller en bluse og et par bukser. Hvis sparkedragten har lange ærmer kan du bruge en kortærmet undertrøje under. Hvis sparkedragten har korte ærmer, vil det være nødvendigt med en langærmet undertrøje under.



En trøje, evt. i uld eller fleece eller bomuld. Når det er vinter og rigtig koldt vil det ofte være nødvendigt med en ekstra trøje.



Strømper, handsker og hue. Det er vigtigt, at dit barn har noget på fødder, hænder og hoved. Dit barn afgiver en stor del af varmen fra hovedet og huen hjælper barnet med at holde sig varm. Dit barn har også brug for handsker, da hænderne tit finder vej ud af soveposen. Og fødderne skal holdes varme. Nogle børn kan nøjes strømper, andre børn har brug for et par små lune sutsko eller dunsko på fødderne.



Voksiposen pakkes godt omkring barnet, så barnet ligger trygt beskyttet mod vind og vejr i sin barnevogn eller i en krybbe.



I takt med at dit barn bliver ældre og voksiposen ikke længere kan nå omkring barnet og dermed skærme barnet helt så meget omkring overkroppen, vil det ofte være nødvendigt med mere tøj og du kan her følge min guide til børn, der sover under dyne.



Søvn under dyne



Børn der sover under dyne har ofte brug for lidt mere tøj. Barnet kan sparke dynen af sig og er dermed lidt mere udsat for kulde og træk. 



Undertøj eller bodystocking inderst. Den kan være lavet af uld eller uld/bomuld, uld/silke. 



Uden på undertøjet en sparkedragt eller bluse og et par bukser. Hvis sparkedragten har korte ærmer, vil det være nødvendigt med en langærmet undertrøje under. Hvis sparkedragten har lange ærmer, vil ...


Annonce

... en kortærmet undertrøje ofte være passende.



Evt. en trøje - den kan være i uld, bomuld eller fleece. 



En sovedragt - der findes forskellige modeller. Det kan være en babyflyverdragt lavet i dun, det kan være en ulddragt i børstet uld, en dragt i fleece, termodragt eller lignende. Det afhænger af barnets alder og hvordan du skønner dit barn sover bedst.



Vælg altid en dragt uden spænder, knapper, snore eller lignende. Dragten som barnet sover i, skal være så behagelig som mulig at ligge i. Evt. hætte må gerne være aftagelig, så dit barn ikke er tvunget til at ligge på den eller have den omkring hovedet uden på sin hue - igen afhængigt af barnets behov for varme.



Hue, handsker, strømper og bløde dunsko eller lignende på fødderne. 



Barnet puttes under dynen - der kan være brug for et lille tæppe på dynen, når det er rigtig koldt og barnet kan også have brug for at barnevogsdækkenet kommes på.



Påklædning til leg ude om vinteren



Det er dejligt for børn at kunne lege ude, også om vinteren. Det kræver dog, at dit barn er klædt fornuftigt på efter vejret og du skal være opmærksom på at vejret og temperaturerne kan skifte meget - og det samme kan så dit barns behov for tøj.



Inderst skal dit barn have det tøj på, som det naturligt har på indenfor: Undertøj (gerne i uld eller uld blandet med bomuld eller silke), bluse, bukser, kjole, evt. trøje og naturligvis strømper eller måske strømpebukser.



Vandafvisende flyverdragt. Det er vigtigt at flyverdragten kan holde til alt slags vejr og til, at dit barn måske har lyst til at hoppe i vandpytter eller lave engle i sneen. Flyverdragten bør også kunne tørretumbles og vaskes. Den bliver hurtigt meget beskidt, og det er vigtigt, at den kan vaskes og hurtigt være klar til brug igen. Flyverdragten skal også kunne tåle varmeskab, så den kan hænges til tørre, imens dit barn sover til middag.



Hue er nødvendigt, og den skal sidde godt på hovedet. Vælg f.eks. en "elefant-hue", som også varmer lidt på kinderne og ned om hagen.



Halsedisse kan være en rigtig god idé, da barnet så ikke fryser på halsen. Og en halsedisse er sikker at bruge og anbefales i stedet for et halstørklæde.



Handsker eller luffer. Faktisk kan dit barn godt bruge begge dele, så det har noget at skifte imellem. Lufferne er ofte varmere end fingerhandsker, men nogle børn bliver irriterede over at have luffer på, da de så ikke så let kan bruge deres hænder og fingre - og derfor tager de handskerne af. Her kan fingerhandsker være bedre, da der er større sandsynlighed for at de bliver på - men de bliver lettere våde, er mere kolde og skal derfor jævnligt skiftes.



Strømper på fødderne er vigtigt og derudover gode vinterstøvler, gerne med tex-membran og med foer, så de holder barnets fødder tørre og varme.



Håber du kan bruge min guide lidt videre gennem vinteren :)



God fornøjelse!



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Vind kreativt legetøj til dit barn!

Værdi 520,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce