Annonce

Annonce

Beskyt dit barn mod røg


11. december 2013

Ryger du? Eller ryger dine forældre? Måske har d​u læst eller set i nyhederne, at Kræftens bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen er kommet med en opdatering af pjecen ”Ren luft til ungerne”. Det er nu dokumenteret, at røg skader børn – det er kræftfremkaldende, det er årsag til hjerte- og karsygdomme, det er årsag til luftvejssygdomme hos børn og voksne, og det skader det ufødte barn.

Det er også dokumenteret, at børn ikke kun påvirkes af at være i nærheden af en som ryger, barnet bliver også påvirket af den røg og de stoffer fra røgen, som sidder på gulve, møbler og legetøj. Og desværre er rengøring ikke nok.

Så hvad gør du, hvis bedsteforældre eller andre ryger? Hvad gør du hjemme hos dig selv? Hvad gør du, når I får gæster? Hvad gør du, hvis I hyppigt besøger nogen som ryger? Og hvad hvis du selv ryger?

Det handler denne artikel om.

Børn tager skade af røg

Børn opholder sig naturligt meget på gulvet og i møblerne. Når det lille barn leger, kravler rundt, kommer legetøj eller andet i munden, så spiser det røgens stoffer. Når det lille barn sidder på skødet, så er det i tæt kontakt med de voksnes tøj og sidder barnet på skødet af en ryger, så får barnet en dosis af røgens stoffer, hver gang det trækker vejret.

Nyfødte trækker vejret hurtigt – hvor voksne trækker vejret ca. 15 gange i minuttet, så trækker et nyfødt barn vejret 40-60 gange i minuttet og en 1 årig trækker vejret 30 gange i minuttet. Det betyder at børn flere gange end voksne optager en dosis af røgens skadelige stoffer end voksne gør – selvom de er i samme omgivelser. Samtidig tåler et lille barn, netop på grund af barnets fysiske størrelse, naturligt ikke samme mængde af skadelige stoffer.

Til dig, der er forældre og som ryger

Det er dit ansvar at beskytte dit barn mod tobaksrøg – dit barn kan ikke selv sige fra overfor røgen, og du skal derfor beskytte dit barn.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har følgende 8 råd:

1. Ryg aldrig indendørs. Gør det til en vane at ryge udenfor og gør dit hjem røgfrit.

2. Ryg aldrig i nærheden af dit barn udendørs. Jo tætter røgen er på dit barn, jo mere udsat er barnet for de skadelige stoffer, også selvom I er udendørs.

3. Lad ikke dit barn se dig ryge. Børn ved godt at det er farligt at ryge og de fleste børn bliver bekymrede, hvis de ser at deres forældre ryger. Du er også rollemodel for dit barn, så det kan få betydning for dit barns vaner senere.

4. Bed venner og familie om ikke at ryge indendørs. Det kræver en holdningsændring, som hos mange allerede er sket – man ryger ikke indenfor, hverken der hjemme eller hvis man er på besøg hos andre.

5. Lad bilen være røgfri. I en bil opstår der høje koncentrationer af de sundhedsskadelige stoffer. De bliver i bilen og vil derfor være der, næste gang dit barn er med ude at køre.

6. Fjern cigaretter, skod og nikotintyggegummi. Efterlad aldrig disse ting på jorden, i askebægre eller steder, hvor dit barn kan komme til dem. Dit barn kan blive forgiftet og i ...


Annonce

... værste fald dø af at spise dem.

7. Husk at du gør det for dit barn skyld. Hvis nogen fortæller dig, at du ikke bør ryge, så husk at de siger det, for at passe på dit barn.

8. Læs pjecen ”Ren luft til ungerne”.

Til dig, der er forældre og som ikke ryger

1. Lav rygeregler – f.eks. at der ikke ryges i jeres hjem, heller ikke selvom I får gæster, der ryger. De kan gå ud på vejen eller i haven og ryge.

2. Tal med hinanden jævnligt om rygning og om de regler, I gerne vil følge, og lad udgangspunktet være, hvordan I bedst beskytter jeres barn mod tobaksrøg i jeres hjem.

3. Ryger en af jer forældre, så diskuter ikke rygestop i første omgang – men drøft, hvordan I kan beskytte jeres barn mod røg – f.eks. at der kun ryges udenfor og aldrig i nærheden af barnet.

4. Fortæl jeres gæster om jeres regler, og forklar at det ikke er dem, men røgen, I ikke bryder jer om.

Til jer, der har bedsteforældre, som ryger

Det kan være rigtig svært at besøge bedsteforældre, der ryger. Det giver ofte nogle ekstra udfordringer og mange forældre spørger, hvad krav der kan stilles til bedsteforældre. Er det ikke bedsteforældrene, der selv bestemmer, om de vil ryge eller ej? Kan du som forældre kræve, at bedsteforældrene ikke ryger, når de er sammen med dit barn? Kan du nægte dit barn at komme i bedsteforældrenes hjem, hvis de ryger?

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er røg skadeligt for børn – og derfor er det bedst, hvis børn slet ikke udsættes for røg eller de skadelige stoffer, der kan være i hjem, hvor der ryges.

Jeg anbefaler, at I lader barnet være udgangspunkt for en snak – for de fleste kan godt være enige om at ville det bedste for barnet – det vil sige ingen røg.

1. Bed bedsteforældrene om at komme på besøg til en snak, og start med at fortælle dem, hvor meget I nyder at være sammen med dem, og hvor vigtigt det er, at jeres barn har kontakt til sine bedsteforældre.

2. Fortæl dem om jeres bekymring omkring røg og rygning i forhold til jeres barn.

3. Vær opmærksom på at jeres snak om rygning ikke kommer til at virke som et personligt angreb – det er ikke bedsteforældrene I har noget imod, det er tobaksrøgen, som I ikke bryder jer om.

4. Start ikke med at tale om rygestop, men prøv at foreslå, at der ikke ryges indenfor – aldrig hos jer, og så vidt muligt ikke hos dem. Hvis man gør sit hjem røgfrit, også til hverdag, så er det glæde for både barn og voksne.

5. Hvis bedsteforældrene ryger meget i deres eget hjem og ikke har lyst til at ændre på dette, så lad så vidt muligt være samværet med dem og jeres barn foregå i jeres hjem.

6. Udlever evt. pjecen ”Ren luft til ungerne” og især siden ”Til bedsteforældre der ryger”, som også er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere i pjecen ”Ren luft til ungerne” og ”Til bedsteforældre der ryger”.


Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce