Annonce

Annonce

Børn med omsorgsfulde fædre bliver bedre til at løse problemer


14. august 2013

Det er stadig begrænset, hvor meget litteratur og hvor​ mange undersøgelser, der er lavet omkring fædre og fædres relation til deres børn, men der er ingen tvivl om at far er vigtig, og at far gør en forskel, når det kommer til børn og børns udvikling.

Forleden faldt jeg over en amerikansk artikel, der handlede om forskning af forholdet mellem far, mor og barn. En af dem, der har forsket i forældres indbyrdes forhold og i fædre og fædreskab er Dr. David Popenoe, der er sociolog. Hans forskning viser, at fædre har stor betydning for barnets psykiske og følelsesmæssige udvikling.

I denne artiklen læse om, hvor far, i følge blandt andre Dr. David Popenoe, er med til at gøre en forskel.

NB!Nu må du ikke fortvivle eller blive urolig, hvis dit barn ikke har en (omsorgsfuld) far. Børn af enlige forældre eller med forældre af samme køn behøver ikke lide nogen nød, men det skriver jeg om en anden dag.


Fars og mor indbyrdes forhold
Ifølge Dr. David Popenoe, er en af de vigtigste påvirkninger, som en far kan have på sit barn, en indirekte påvirkning, som hænger sammen med hvordan forholdet er til barnets mor. Forskningen viser, at:

  1. En far der har et godt forhold til barnets mor, vil være mere involveret i barnet og vil tilbringe mere tid sammen med barnet. Far har altså en indirekte påvirkning af barnet gennem kvaliteten af forholdet til barnets mor
  2. Tilsvarende vil en mor, der føler sig bekræftet af sine børns far – og som nyder fordelene ved at være i et lykkeligt forhold, være tilbøjelig til at være en bedre mor.
  3. Hvis forholdet mellem forældre er godt, så vil forældrene være mere lydhøre, kærlige og selvsikre i deres håndtering af spædbarnet. De vil også være mere selvkontrollerende i forbindelse med grænsesøgende småbørn, og de vil være bedre fortrolige for teenageren, der søger råd og følelsesmæssig støtte.
  4. Fædre fungerer som rollemodeller for deres sønner. Fædre der behandler barnets mor med respekt og hvor konflikter håndteres på en hensigtsmæssig måde, vil være mere tilbøjelige til at have drenge, der forstår, hvordan de skal behandle kvinder, og drenge, som handler mindre aggressivt.
  5. Fædre fungerer som rollemodeller for deres døtre. Piger der vokser op med involverede forælder og en far, der viser respekt for dem, vil lære at sige fra og vil være mindre tilbøjelige ti at blive involveret i voldelige eller usunde relationer.
Fædre har betydning for barnets kognitive evner og barnets uddannelse
Måden fædre møder deres børn på har ifølge forskningen betydning for barnets evne til at lære og barnets uddannelse. Undersøgelser tyder på, at:
  1. Fædre der er involverede i deres barns opvækst, og som møder barnet omsorgsfuldt og som også leger med barnet, får børn med bedre sprog ...


Annonce

... og kognitive evner, det vil sige børn der er bedre til at anvende deres evner, tænke og problemløse.

  • Fædre der er involverede i deres børns opvækst, vil ofte også få børn, der er mere tålmodige og som kan håndtere flere frustrationer. Disse børn vil ofte klare frustrationer forbundet med skolegang bedre end børn, der har mindre involverede fædre.
  • Fædres indflydelse i barndommen kan påvirke barnet lang op i ungdoms- og voksenlivet. Undersøgelser tyder på at engagerede fædre i barndommen giver bedre uddannelse hos barnet i ungdoms og voksenlivet.

  • Fædres påvirkning af barnets psykiske og sociale adfærd
    Forskning viser at fædre allerede fra fødslen er med til at gøre en forskel for det spæde barn og at fædre fra starten har indflydelse på barnets følelsesmæssige og sociale udvikling. Forskning viser, at:
    1. Jo mere følelsesmæssigt involveret far er fra starten, jo bedre vil barnet blive til at skabe sociale kontakter senere hen. Spædbørn der får masser af hengivenhed fra deres fædre, det vil sige, hvis far reagerer hurtigt på barnet, når barnet f.eks. er ked af det, bliver trygge og gode til at udforske deres omgivelser, når en af forældrene er i nærheden. Og barnet vil ofte let kunne trøstes efter en kort adskillelse.
    2. Undersøgelser tyder på, at et barn, der har en følelsesmæssig involveret far fra starten, vil være mere omgængelig og populær blandt andre børn.
    3. Måden fædre leger med deres børn på, har stor indflydelse på barnet. Fædre leger ofte aktivt og stimulerende og har ofte tæt en-til-en kontakt. Disse interaktioner er med til at lære barnet regulering af følelser og adfærd. Da barn og fædre ofte leger mere voldsomt, så kan barnet gennem disse typer af lege, lære at håndtere aggressive impulser og fysisk kontakt uden at miste kontrollen.
    4. Fædre har ofte også en tendens til at fremme uafhængighed og kan på en god måde skubbe lidt til barnet, så barnet prøver grænser – hvor mødre nogle gange kan gå i den modsatte grøft, bliver urolige – ”pas nu på”.
    5. Et studie af skolebørn tyder på, at børn med god relation til deres fædre ofte er mindre tilbøjelige til at opleve depression, og ofte har mindre forstyrrende adfærd.
    6. Samme studie af skolebørn viste, at drenge med involverede fædre ofte har færre adfærdsproblemer i skolen. Piger med involverede fædre har ofte højere selvværd.
    Der er ingen tvivl om, at fædre har en stærk og positiv indvirkning på dit barns sundhed og udvikling. Hvis du vil læse mere, så læs f.eks. :

    Popenoe, David: ”Life without father: Compelling new evidence that fatherhood and marriage are indispensable for the good of children and society”.
    Lamp, Michael E. ”The role of fathers in child development”.
    Pruett, Kyle: ”Fatherneed – why father care is as essential as Mother Care for your Child”.

    Kærlig hilsen
    Helen


    Annoncer

    Produktnyheder

    Pas godt på dig selv: Du er det vigtigste i dit barns liv

    Når du bliver forælder, kan dit liv hurtigt komme til kun at dreje som én ting – dine børn. I en ny kampagne sætter Miljømærkning Danmark fokus på småbørnsforældre, og understreger, at det er vigtigt også at passe på sig selv i den travle hverdag med børn.

    Danske forældre er ...

    Læs mere her



    Svartidsbarometer

    Aktuel svartid


    Gratis nyhedsbrev

    med nye præmier hver måned

    Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


    Annonce

    Spar lige nu: 20% ↓

    Tilbud

    Vejl. pris: 249,95

    Nu: 199,96

    Du sparer: 49,99

    Køb nu!


    Det siger medlemmerne ...

    Kære Helen

    Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

    Tak fra familien i København.


    Annoncer

    Annonce