Annonce

Annonce

Når det lille barn græder


2. marts 2022


Der er altid en grund til, at det lille barn græder,​ og gråd må aldrig overhøres. Men det kan være utrolig svært at finde ud af, hvorfor dit barn græder.



Efterhånden som du lærer dit barn at kende, så vil du naturligt blive bedre og bedre til at vurdere, hvad der er galt, og du vil ofte også finde ud af, at gråd kan have forskellige nuancer, alt efter hvilket behov der ønskes dækket. 



Dit barn har brug for, at det bliver lyttet til og forstået. Når du reagerer på dit barns gråd, så lærer dit barn noget værdifuldt: "Jeg kan fortælle, at jeg har et behov, mit behov bliver forstået, mit behov bliver stillet, og jeg får det godt igen". Det er helt grundlæggende for det bånd, som skal skabes mellem dig og dit barn.



Dit barn kan græde af mange forskellige årsager, og gråden kan lyde forskelligt. Ofte er du dog nødt til at bruge udelukkelsesmetoden for at finde ud af, hvorfor dit barn græder. Og her kommer derfor lidt forslag til, hvorfor det lille barn græder:



Når barnet er sulten eller tørstig



Det lille barn græder, fordi det er sultent. Det kender endnu ikke fornemmelsen af at være mæt og sulten og kender ikke til tid. Et lille barn, der vågner efter en god lang lur, vil ofte være sulten, hvor et barn, der melder sig igen f.eks. en time efter sidste amning, godt kan være tørstig. Modermælken består af flere forskellige dele, hvoraf den første del er mere vandholdig og derfor slukker tørsten godt. Et lille barn kan godt græde lidt, blive lagt til og die kortvarrigt, for derved få den tynde mælk og få slukket tørsten. Et barn, der er sultent, vil derimod ofte græde højt og kan virke meget ulykkelig. Det at være sulten er en stærk følelse, også for et lille barn.



Når barnet har brug for at blive taget op



Fra livmoderen kender barnet til det at være omsluttet. Hver gang det har bevæget sig og sparket, er det stødt ind i noget. Barnet kender sin mors stemme, hendes vejrtrækning, og når mor har bevæget sig rundt, har barnet oplevet vuggende bevægelser. Barnet er derfor vant til at være omsluttet, det giver tryghed. Et lille barn græder, når det føler sig forladt eller ensom. Det har brug for at blive taget op, holdt om, vugget og sunget for. Et barn, der savner nærhed, græder ikke nødvendigvis særlig højt og vil ofte nemt lade sig trøste, når blot det tages op. Man kan ikke forkæle et spædbarn ved at tage det op.



Når barnet har brug for at få dækket sit suttebehov



Et barn kan græde, fordi det har et suttebehov, der skal dækkes. Man ved, at mange børn allerede i livmoderen sutter på finger, og at nogle børn fødes med et større suttebehov end andre. Et barn sutter ikke kun for at få mad, men fordi det at sutte kan virke beroligende og hjælpe barnet til at slappe af. Nogle børn har behov for at sutte efter et måltid, og det at få en sut her, kan hjælpe dem med at finde ro og falde i søvn. Et barn, der ignorerer din nærhed og din berøring og fortsat græder, kan derfor godt have behov for at få stillet sin suttelyst.



Når barnet græder, fordi det har brug for hjælp til at finde ro



Det lille barn får mange forskellige stimuli i løbet af en dag, og det er begrænset, hvor meget kontakt det kan holde til. Når du taler med dit barn, skal du være opmærksom på, om barnet drejer hovedet væk. Et ...


Annonce

... lille barn kan klare øjenkontakt i få minutter og vil så fjerne blikket. Når du sidder med dit barn, er det vigtigt, at du lader det vende sig væk. Når dit barn er klar til kontakt igen, vil det selv søge dine øjne. For et lille barn kan det være meget i løbet af en dag at blive båret, evt. gå fra arm til arm, være i lift, autostol, på et tumletæppe osv. De mange sanser skal bearbejdes, barnet bliver træt og græder. Gråden vil i begyndelsen være som en klynken, og barnet vil ofte få blanke øjne, fører hænderne op til næse og øjne, eller gabe højt op. Barnet har brug for, at du hjælper det til at få ro, og du skal putte barnet.



Når barnet har brug for en ren ble og få skiftet tøj



Nogle børn reagerer med gråd, så snart der er det mindste i bleen, hvor andre ikke reagerer særligt på en fyldt ble. Nogle børn græder utrøsteligt, når de skal skiftes, fordi de ikke bryder sig om at få tøjet af, hvor andre børn nyder at få lov til at ligge nøgne og derimod græder, når de skal have tøj på. Forsøg alid at gøre skiftesituationen hyggelig og lad det ikke trække i langdrag, hvis barnet ikke bryder sig om det. Børn der græder, når de får tøjet af, kan have glæde af et håndklæde over sig undervejs, det kan også være en god idé ikke at fjerne alt tøjet på en gang, ligesom det kan være en god idé at gøre rummet lidt ekstra varmt. En del børn græder, når de skal have tøj hen over hovedet. Jeg hørte engang en forklaring om, at det mindede dem om tiden, hvor de stod med hovedet nede i bækkenet,- om det passer ved jeg ikke. Men i hvertfald er det en god idé i en periode at vælge trøjer og bluser, der ikke skal over hovedet, eller hvor halsåbningen er så stor, at det ikke generer barnet.



Når barnet græder, fordi det keder sig



Når det lille barn græder på trods af, at det er blevet skiftet, det har fået mad, det vil ikke have sutten, og det vil ikke sove, så ønsker barnet måske kontakt - det har brug for at opleve. Det lille barn har brug for at blive snakket med og sunget for. Det har brug for at studere dit ansigt og forsøge at lave den mimik og de lyde, som du laver. Selv et helt nyfødt barn kan man se forsøge lave de samme udtryk, som f.eks. far, hvis han holder barnet i en afstand af ca 30 cm. Efterhånden, som barnet bliver større, udvikles lysten til kontakt, og barnet vil selv begynde at eksperimentere med forskellige lyde. Barnet gråd kan ændre sig, og der kan opstå pauser i gråden, hvor barnet nærmest ligger og lytter til sig selv. På trods af dette skal man dog stadig reagere på barnets gråd.



Når barnet græder, fordi det har ondt



Et barn, der har ondt, vil ofte skrige meget højt i meget skingre toner. Årsagerne til smerte kan være mange. Nogle børn har hovedpine efter fødslen, der er også børn, som brækker skulderen i forbindelse med fødslen. Barnet kan også græde, fordi det har ondt i maven, eller måske har ondt i nogle led i skulder, nakke eller andre steder i kroppen. Et barn, der har ondt, skal altid ses af en læge og hellere en gang for meget end engang for lidt.



Du kan læse meget mere om børns gråd i min bog "Helens bog om Gråd & Trøst".



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce