Svar: 7 måneder – opstartsvanskeligheder i dagpleje

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er virkelig en ulykkelig situation, for I er jo alle rigtigt kede af det og mærkede af det hele - det er naturligt hårdt for dig, at du skal bekymre dig omkring din datter, og du ved, at hun er rigtigt ked af det - og det hun egentlig beder om er brystet. Det er rigtig hårdt for dagplejer, for hun er sød og omsorgsfuld og vil rigtigt gerne hjælpe, men hun kan ikke amme, ikke trøste og ikke putte din datter. Og det er naturligt også rigtig hårdt for din datter, som jo ikke forstår, hvorfor tingene pludselig skal laves om, hvorfor hun ikke kan få sin mor, mors bryst, og den ro hun naturligt søger...

Jeg tror simpelthen ikke, at det kan lykkes at løse dette uden gråd, og uden at det vil være svært. I den idéelle verden ville løsningen enten være, at lillepigen tog imod en flaske, så dagplejer kunne give hende mælk, trøste og putte hende med den, eller at du havde mulighed for at holde barsel så længe, at amning og putning var forbundet. Men sådan er situationen ikke - og det er også okay.

Du er nødt til at starte på arbejde, og du har naturligt ikke mulighed for at hente din datter, når hun kun har været i dagpleje i få timer. Dagplejer er derfor nødt til at finde en måde at hjælpe din datter til ro, og din datter skal stille og roligt lære at bruge dagplejer som omsorgsperson og finde ud af, at det er okay. Du fortæller, at dagplejer er sød og omsorgsfuld, og det lyder også som om, at kemien mellem din datter og dagplejer er der - så din datter skal naturligt lære, at dagplejer godt kan bruges, når mor ikke er der. Men det tager tid at lære.

Børn vil have to typer af tilknytningspersoner eller omsorgspersoner: De primære, som oftest vil være mor og far. De sekundære, som f.eks. kan være en dagplejer, en pædagog i institutionen eller f.eks. bedsteforældre. Hvornår din datter begynder at knytte sig til dagplejer og kan finde ro ved hende påvirkes af flere forskellige ting:

1. Din datters alder: Jo yngre børn er, jo hurtigere vil tilknytningsprocessen ofte være. Det vil f.eks. ofte være lettere at aflevere et barn på 6 måneder end et barn på 9 måneder, da børn i den alder f.eks. går igennem separationsfasen...

2. Din datters personlighed og temperament: Nogle børn er naturligt mere tilbageholdende og forsigtige, og de kan derfor have behov for længere tid, før de kan knytte sig til f.eks. dagplejer.

3. Kvaliteten af omsorg og måden dagplejer kommunikerer: Det er af afgørende betydning, at dagplejer er naturligt omsorgsfuld og kærlig, og at hun skaber netop et omsorgsfuldt og kærligt miljø for din datter. Tilknytningen udvikles netop ved at dagplejer igen og igen tilbyder din datter positiv kontakt, så din datter hele tiden har en følelse af sikkerhed og trøst, selvom hun savner sin mor.

4. Tid din datter og dagplejer bruger sammen: Jo mere tid din datter og dagplejer bruger sammen, jo mere sandsynligt er det, at tilknytningen mellem dem vil udvikle sig. Derudover spiller regelmæssighed ind, så jo mere ens rutiner dagplejer kan have, jo mere genkendelighed, jo mere tryg vil din datter naturligt også blive.

5. Din måde at reagere på: Det spiller også ind hvordan du reagerer, når du afleverer din datter. Det er vigtigt, at din datter har en følelse af, at du er tryg og glad ved dagplejer, da hun så kan spejle sig netop i denne tryghed og ro. Hvis hun derimod oplever, at du er urolig og ked af at aflevere hende, så vil hun naturligt også selv blive mere urolig og ked af det. Det kan her f.eks. være en god idé at aflevere hende direkte i favnen på dagplejer, fordi du på den måde signalerer "nu går jeg, dagplejer passer på dig".

Det er rigtig godt, at du oplever selve afleveringen uproblematisk. Det tyder jo på, at din datter er tryg ved stedet og ved at blive overgivet i favnen på en anden - og at du gør det rigtige her:)

Hvis vi derudover skal tage de 5 ovenstående punkter i betragtning, så tænker jeg umiddelbart, at det vil være rigtig godt, hvis din datter oplever at have lidt tid i dagplejen - altså at hun ikke henter hende for hurtigt. Men måske skal du blive der, være det sammen med hende? Så hun ikke når at blive så ulykkelig, men så hun kan spejle sig i dig og finde ud af, at det er et okay sted at være - og så hun måske også kan blive beroliget af dig og din ro, når hun f.eks. er i favnen hos dagplejer, når dagplejer skifter hende, giver hende mad, pludrer og leger med hende. Når du er der, imens disse ting sker, så kan din datter tjekke op med dig, om du synes, det er okay, og hvis du virker tryg og glad ved alt det der foregår, så vil din datter fornemme dette og dermed også selv blive mere og mere tryg ved det hele.

Jeg er ikke så stor tilhænger af, at du går, kommer tilbage, og går igen. Du fortæller, at din datter allerede nu kikker mod døren, når du ikke er der - og det tyder jo på, at hun forventer, at du skal komme ind af døren igen. Hvis du kun er kortvarigt væk og kommer tilbage, så tænker jeg, at du kan risikere at øge hendes venten på, at du skal komme igen, hvilket kan gøre det sværere for hende at være ...

---

---

... en del af dagplejens hverdag. Hun kan risikere at blive holdt i et "nu kommer min mor snart-mode", som vil gøre, at hun ikke finder ro og bliver en del af hverdagen.

I stedet vil det være rigtig godt, at hun stille og roligt vænnes til, at hverdagen i dagplejen består i, at hun bliver afleveret, leger lidt, får noget at spise, bliver skiftet, bliver puttet, vågner, leger igen, får noget at spise, bliver skiftet, bliver puttet... Så hun oplever rytmen i hverdagen, alle de ting, der naturligt sker, og dermed oplever både regelmæssighed, genkendelighed og tryghed - alt sammen noget dagplejer gør - og så kommer mor naturligt igen:)

Jeg tænker derfor, at du skal prøve at bruge nogle dage sammen med hende, hvor I netop gør alle disse ting - eller hvor din datter tager del i alle disse ting sammen med dagplejer og de andre børn, og du blot er der til at betrygge og bekræfte, at alt er så fint og godt, og hun kan være helt tryg og rolig. Har hun brug for at komme over til dig, få et kram, sidde lidt på skødet og observere fra din favn, så kommer hun det - igen for at hun fra sin trygge base kan finde ud af, at stedet, dagplejer og de andre børn er søde og ufarlige, det er helt okay.

Det er godt at bruge tid sammen med hende i dagplejen, fremfor at du henter hende, og I skynder jer at gå - fordi det kan være med til at forstærke hendes følelse af, at dagplejen er et sted, hvor hun (eller I) helst ikke skal være...

Det er vigtigt, at du ikke ammer hende, for det kan dagplejer jo ikke gøre. Men hun kan f.eks. godt blive tilbudt lidt mme af en kop, fordi det er en rutine, som dagplejer også kan have, når du ikke er der. Alt det I gør - sidde i høj stol, spise med de andre, få en ren ble osv. skal naturligt være som dagplejer normalt gør, så hverdagen er dagplejens. Du skal umiddelbart ikke tage over her, men netop lade dagplejer gøre disse ting. Du må naturligt gerne hjælpe til, men hjælp med de lidt mere praktiske ting, som ikke er knyttet fast til din datter.

Det lyder som om, at dagplejer bor i nærheden, så du kan trille frem og tilbage med barnevognen? Hvis det er tilfældet, så vil jeg anbefale, at du taler med dagplejer om at lade barnevognen blive i dagplejen, så din datter puttes i denne til sin middagslur og dermed får lov til at sove i en vogn, som hun kender og er tryg ved. Hun kan godt lære at sove indenfor senere hen, men lige nu er genkendelighed og tryghed det vigtigste.

---

---

Dagplejer kan f.eks. putte de andre børn først, og derefter putte din datter - hvis hun har babyalarm på de andre børn, når de sover, så hun er opmærksom på dem, så kan hun trille barnevognen et par gange frem og tilbage i haven, så din datter falder til ro på denne måde.

Jeg kan ikke lide spørgsmålet om "hvor længe må grådanfald vare", for som udgangspunkt skal din datter ikke græde fuldstændig ulykkeligt. Og når du skriver, at "dagplejer har sat en tolerancetærksel på 30 minutter, før hun beder dig komme", så skurrer det altså lidt i mine ører, for det er rigtig lang tid, og hvad sker der i de 30 minutter? Hvis der skal skabes tillid og tryghed mellem din datter og dagplejer, så er det som nævnt i punkt 3 meget vigtigt, at din datter mødes med positiv kærlig kontakt, samt masser af omsorg. Sidder din datter f.eks. i en høj stol i 30 minutter og venter på at dagplejer tager sig af de andre børn, før hun har tid til hende, eller har dagplejer hende i sin favn, trøster, beroliger og betrygger, når hun græder - det er meget vigtigt at finde ud af.

For selvfølgelig savner din datter sin mor, og selvfølgelig er hun så lille, at hun ikke forstår, hvor mor er og ikke kan forklares, at du kommer senere osv. Men, hun må på intet tidspunkt føle sig utryg. Det er meget vigtigt, at hun - selvom hun savner dig og ikke forstår, hvad der sker - af dagplejer får en følelse af sikkerhed. Måske kan dagplejer bære hende i en bæresele...

Det kan også være, at I skal tale med den tilsynsførende pædagog og bede hende om hjælp til indkøring, så hun kommer hos dagplejer og hjælper med at putte børn, serverer mad osv. og naturligt er der som en ekstra voksen, så din datter ikke skal være alene grædende i længere tid. Den tilsynsførende pædagog kan måske tage sig af de andre børn, som er vant til dagplejens rutiner, så dagplejer kan trøste din datter og båndet mellem de to derfor blive styrket.

Alle indkøringer er naturligt forskellige fordi børn, dagplejere og forældre er forskellige, og der er derfor ingen fast tidslinje for, hvor lang tid det vil tage. Det man kan sige er, at det naturligt vil være en omvæltning. Det tager tid at vænne børn til dagplejens verden og til at være adskilt fra f.eks. mor i løbet af dagen, og det er naturligt svært. Uden gråd lykkes det højst sandsynligt ikke, som situationen er hos jer, men det er rigtig vigtigt, at din datter oplever masser af tålmodighed, omsorg og kærlighed i denne proces, så det lykkes bedst muligt. Jo mere hun kan blive mødt, set og rummet - jo hurtigere vil det naturligt gå.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---