Svar: Vil ikke spise, vil ikke have skiftet ble
Kære lidt bekymrede mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage:)
Det lyder som om, at jeres datter er godt igang med en god og sund udvikling, hvor hun begynder at vise mere og mere selvstændighed og egen vilje. Så ja, det du fortæller lyder faktisk meget normalt :)
At hun græder, når hun afleveres i vuggestuen, kan godt hænge sammen med, at hun er ældre og mere bevidst nu. Hun begynder nu at få lidt mere farefornemmelse, altså fornemmelse for at verden er farlig. Det ses ofte i 18-20 måneders alderen. Og det, at verden pludselig opleves lidt mere farlig, kan naturligt godt gøre hende ekstra tryghedssøgende. Hun har brug for at mærke dig lidt tættere på, hun har, som du skriver, brug for lidt flere kys, nus og tæthed. Hun har brug for at blive betrygget i, at du/I ikke forsvinder men naturligt er der, passer på hende - og kommer og henter hende igen.
Når hun ikke vil spise, men hellere vil lege med maden eller afviser maden, så handler det ofte om lidt forskellige ting. Hun har både en alder nu, hvor hun begynder at spise meget mere selektivt, hun putter ikke længere alt i munden, undersøger ikke med munden. Børn har i denne alder også det man kalder for "fødevare-neofobi", som betyder, at hun vil afvise eller være skeptisk overfor ny mad, og hun vil være tilbageholdende overfor mad, som ser anderledes ud, eller som har en ny smag.
Derudover, så gør hendes spirende selvstændighed også, at hun gerne vil styre måltidet selv. Hun vil gerne spise selv, deltage aktivt ved bordet. Og det vil være rigtig godt, hvis I kan lade hende selv kravle op på sin højstol, når det er spisetid. Selv lade hende være med til at komme mad på tallerkenen, måske give hende en lille kande, så hun selv kan hælde vand i sit glas. Hun skal også selv spise, både spise med fingrene, men også med gaffel og ske. Jo mere I kan lade hende styre måltidet selv, jo bedre vil det være.
Og så er hun naturligt også bevidst om, at når hun lukker munden, drejer hovedet væk og siger nej til mad, så gør det noget ved jer. Som du selv slutter dit brev af med at skrive, så påvirker det dig, og du "får ondt i maven over det med maden". Og det mærker jeres datter. Hun er slet ikke i tvivl om, at når hun afviser maden, så får hun en reaktion fra jer - og en reaktion, som naturligt er spændende at udforske. Det er derfor vigtigt, at I forsøger at give hende madro.
Sidder hun for enden af bordet med mor og far på hver sin side? Hvis hun gør det, så kan det være en god idé at flytte hende ned på siden af bordet, så hun ikke har begge jeres øjne hvilende på sig. Det er også en god idé, at I serverer lidt mad af gangen og gerne mindst en ting, som I ved, at hun kan lide og ofte gerne vil spise, og så lader hende gå igang med at spise netop dette. Det er vigtigt, at I ikke taler om, hvad hun spiser, hvordan hun spiser osv. Det er vigtigt, at I ikke drøfter hen over hovedet på hende, hvordan måltidet skal foregå, og at I ikke stiller krav om, at hun skal smage på maden osv. Men at I så vidt muligt giver hende madro og forsøger at gøre måltidet så hyggeligt og afslappende som muligt.
Du må meget gerne lade hende sidde hos dig, du må gerne tilbyde hende lidt mad fra din tallerken osv. og hen ...
... af vejen kan du også sige til hende, at hun kan sætte sig tilbage på sin stol og så få lidt ekstra pasta eller lignende. Så hun stadig sidder med ved bordet, men sidder lidt hos mor og lidt på egen stol. Og dermed ikke rejser sig, løber rundt og leger i stedet, I må på den måde gerne holde fast i, at det er spisetid, og at I derfor sidder ved bordet:)
Det er også vigtigt, at I medtænker hele dagens rytme og herunder spisetider. Det er vigtigt, at I forsøger at holde fast i jeres spisetider, fordi det naturligt påvirker hendes indre ur, og det vil være med til at gøre hende sulten og dermed parat til at spise, når I sætter jer til bordet. Det er også vigtigt, at I er opmærksomme på, hvad I tilbyder som mellemmåltider og snacks i løbet af dagen, ligesom det er vigtigt, at hun tilbydes vand som tørstslukker - og ikke for meget saft, juice eller for den sags skyld mælk. Hun må gerne få mælk f.eks. morgen og aften, så hun får ca. 350 ml mælk i døgnet (yoghurt tæller også med), men meget mere kan tage pladsen op for maden. Det samme kan for mange søde snacks...
Sørg også for at stimulere hendes sanser godt uden for middagsbordet. Du skriver, at hun hellere vil lege med maden end at spise den. Og hvis hun f.eks. er begyndt at putte mad op i glasset, for at se vandet løbe ud over bordet eller gerne vil se, hvordan opblødt mad ser ud... så er det en god idé at lade hende lege med vand, når I ikke spiser. I kan fylde vand i badekaret eller lege med vand i haven.
Hvis hun synes, det er spændende at lave lyd, og hun derfor sidder og banker sin tallerken eller bestikket ned i bordet, eller bevidst vælter tallerkenen på gulvet, fordi det giver et ordentligt brag, så kan I anerkende hendes lyst til at lave lyd ved f.eks. at give hende et hammerbræt, som hun kan slå på, en tromme, en xylofon osv.
Hvis hun leger med maden i hænderne, smatter den ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den osv. så kan I anerkende hendes lyst til at føle og mærke maden ved f.eks. at lade hende være med til at bage boller og forme bolledejen i hånden. I kan også lade hende lege med modellervoks, eller bruge tid i sandkassen, hvor I kan bygge sandkager og lignende...
Det handler altså om, at I skal hjælpe hende med at få stimuleret alle sine sanser uden for middagsbordet, så når I sætter jer til bordet, så er behovet for at lege med maden naturligt mindre:)
Med hensyn til protester mod bleen, så handler det ofte også om, at hun her også gerne vil have medbestemmelse. Hvis hun har lavet afføring, så er hun naturligt nødt til at ligge ned, så hun kan blive vasket grundigt og evt. blive smurt med lidt creme osv. Her er det vigtigt, at I inddrager hende, lader hende selv løfte numse, selv holde cremetuben, evt. prøve selv at komme lidt creme på, vaske med vaskekluden osv. Har hun kun lavet en tisseble, så kan hun skiftes stående, og hvis hun nogle gange oplever, at skiftningen kan foregå stående, og hun hurtigt er videre derefter, så vil hun naturligt bedre kunne acceptere de gange, hvor hun så er nødt til at ligge ned...:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor