Annonce

Annonce

Svar: Vågentid - 2 mdr.


15. august 2022

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker rigtig meget med jeres lille drengs udvikling nu. De sidste par uger, har du sandsynligvis oplevet, at han er begyndt at kunne være mere vågen og aktiv, hans blik er blevet mere intenst, han er begyndt at kunne se farver og former, og måske har han haft tendens til at græde lidt ekstra sidst på dagen, fordi hans spirende bevidsthed gør, at han får ekstra stimuli og derfor også let bliver overtræt.

Nu og de næste par uger, vil du sandsynligvis opleve, at han begynder at smile meget bevidst. Han vil også blive fysisk stærkere, kunne løfte sit hoved og sine skuldre fra underlaget, når han ligger på maven, ligesom hans krop generelt vil strækkes mere og mere ud. Øjenkontakten bliver også mere og mere intens, og nu kommer der også flere lyde på, når I sidder og pludrer med hinanden. Det er f.eks. lyde som "agryy" og "aahh".

Det er stadig rigtig vigtigt, at du giver ham masser af nærhed og tæt kontakt, pludrer med ham dagligt - og pludrer i dialog, hvor du pludrer, venter på at han svarer, svare ham og giver ham pause til at svare dig tilbage osv. Brug derfor bøvsetiden til at kærtegne, kysse, kramme og pludre med ham - når han er vågen og virker parat :)

Hvis han efter et måltid blot sover, og der indenfor få minutter ikke kommer nogen bøvs, så behøver du ikke sidde med ham og vente, men skal blot putte ham og lade ham sove. Er der en bøvs på vej, så vil den så ofte komme op efter 20-40 minutter. Du vil ofte kunne se på ham, at han her bliver urolig, begynder at smaske og virre lidt med hovedet, slår ud med armene eller lignende - og nogle gange er du nødt til at tage ham op, hvorefter han så bøvser, andre gange er det fint at lade ham klare det selv. Hvis han ligger på ryggen med hovedet drejet til siden, så vil luft og evt. gylp ofte godt kunne finde vej ud selv, hvorefter han så vil kunne sove videre:)

Det er vigtigt, at han ligger på maven, ligesom det er rigtig godt, hvis du dagligt kan hjælpe ham med at bruge sin krop, hjælpe ham med at cykle med benene, trille osv. - og ja, her kan det være en god idé, hvis han ikke tumles for meget med lige efter han har spist, men at der lige går 20 minutter, så maden kan nå at komme fra mavesækken og videre ned i tarmene... det er dog ikke altid, at det kan lade sig gøre, og så må det være sådan.

Da du ammer ham to gange mellem hver lur, så vil han sandsynligvis godt kunne få sit mælkebehov dækket, også selvom der kommer gylp op en gang imellem - og når du putter ham til lur, så vil det være rigtig godt, hvis du lejrer ham eleveret, så han ligger højere med hovedet, og mælken derfor lettere bliver i maven:)

Det er meget forskelligt, hvor lang vågentid han kan have i denne alder. Nogle gange vil han kun kunne være vågen i måske 45-60 minutter, andre gange er han vågen i et par timer uden problemer - her er du nødt til at være lidt fleksibel. Vågentid i mere end 2-2.5 time vil dog højst ...


Annonce

... sandsynligt være for meget for ham, når han ikke er ældre:)

Det er også meget forskelligt, hvordan børn i denne alder sover. Nogle børn sover 4 kortere lure, og andre børn sover i stedet to længere lure - begge dele er helt normalt, og det vigtigste er, at han virker til at få sit søvnbehov dækket, så når han vågner af en lur, så virker han glad, tilfreds og udhvilet. Det vil dog ofte være sådan, at jo længere han har sovet, jo længere vil han også kunne være vågen efterfølgende:)

Han må meget gerne ligge under et aktivitetsstativ nu. Det vil sige et stativ med forskellige ophængte rangler og små ting, som han kan ligge og kikke på - og også begynde at slå ud efter, ramme og opleve, at der sker noget spændende - at det rasler, spiller en lyd, blinker eller lignende.

Netop fordi han kan se former og farver bedre nu, og hans syn hele tiden udvikler sig, så kan det være sjovt for ham at ligge og kikke på forskellige ting. Samtidig vil han naturligt forsøge at slå ud efter det, som han ser, ligesom han vil gribe fast og holde om ting, han kan se Og netop, hvis han ligger under et aktivitetsstativ, så vil afstanden mellem øje og ting passe, så han kan få øje på tingene og forsøge at bruge sine arme og hænder til at få fat i dem.

Nogle gange kan tiden efter et måltid derfor også bruges på at ligge og undersøge tingene lidt på egen hånd - og derefter skal han så naturligt også på maven, tumles med og lege og pludre med dig igen:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med den alder han har nu, så er det normalt, at han kan have lange snakke med både dig og andre - og det er vigtigt, at I netop har disse snakke. Hvis bedsteforældre eller andre har mulighed for at snakke med ham, så lad dem endelig gøre dette, det er så hyggeligt og godt for begge parter :) Det er blot tegn på, at han kan se længere og øver sit sprog - og det er ikke en afvisning af dig:)

Det er dog også helt naturligt, hvis han nogle gange helst vil være hos dig - du er hans trygge base, du er duften af mælk, du er hans mor, og det er genkendelighed og tryghed for ham:) Så når han har snakket med bedsteforældre eller andre, så vil han sandsynligvis meget gerne tilbage til din favn, fordi han så ved, at han er i trygge hænder igen :) Hvis han bliver ked af det, så er det derfor også vigtigt, at du tager ham, trøster og beroliger ham - og at bedsteforældre ikke insisterer på, at de kan lige så godt, for det kan de naturligt ikke:)

Og ja, du dufter naturligt af mælk, og det kan også nogle gange gøre, at han bliver lidt forvirret, når han er hos dig, fordi han så tror, at han skal spise hele tiden. Når han er hos en anden, som ikke dufter af mælk, så bliver han ikke afledt på samme måde og kan derfor nogle gange bedre koncentrere sig om f.eks. at pludre.. lige indtil han så atter mærker, at han har brug for netop dig, din duft og din mælk:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce