Svar: Hvordan vil han klare sig i skolen

---

Hej med jer

Tak for brevet og den fine beskrivelse af jeres søn og alle jeres tanker - og velkommen til:) Det er dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

Det lyder som den helt rigtige beslutning, at I har valgt at jeres dreng skulle blive i børnehaven et år mere. De måneder, som nu er gået, har allerede givet ham rigtig meget, og der er stadig knap et år til skolen rigtigt begynder. Selvom han måske skal starte i forårs SFO, så sker der stadig meget det næste halve år - og han er rigtig godt på vej :)

Det er super flot, at han nu kan både gynge og cykle - og jeg synes faktisk, det lyder rigtig godt, hvis han har lært at cykle for et år siden. Det vil sige i en alder af 4.5 år, - der er mange børn, som ikke kan cykle i denne alder.

Det er også rigtig godt, at han er begyndt selv at kunne mærke, når hans blodsukker falder og dermed også humøret og overskuddet. Det er godt, at han nu selv kommer og siger, når han er sulten. Ligesom det er godt, at børnehaven efter længere tid - og rådgivning fra ergoterapeut - har fået lavet nogle retningslinjer som sikrer, at han får noget rugbrød om eftermiddagen. Alle børn bør tilbydes mellemmåltid eftermiddag, og der skal ikke gå flere timer mellem deres måltider. Hvis ikke de tilbydes noget i institutionen, så bør de medbringe mad hjemmefra, og så skal dagen stadig sættes sådan sammen, at børnene får deres spisetid.

Det er en gave at vokse op med to sprog, og det er rigtig godt, at han taler sit modersmål uden problemer. Det danske skal nok komme, når han bor i Danmark og går i dansk institution og skole. Og så er hans sprog jo allerede blevet meget bedre!

Det lyder ganske rigtigt som om, at personaleudskiftningerne i børnehaven har givet jeres dreng unødige udfordringer, og ingen har rigtigt set ham, og set de behov han havde. Det er rigtig synd! Heldigvis lyder det som om, at det er ændret nu, og det er rigtig godt, at der har været sat en ergoterapeut på ham, og at både børnehaven og I oplever, at han faktisk har udviklet sig på rigtig mange punkter. Der er dog stadig nogle ting, som er svære for ham - og dem vil jeg naturligvis gerne give jer mine tanker omkring.

I nævner at han har svært ved at gå igang med en opgave, og I oplever, at han ikke virker så selvstændig, selvom han godt kan mange ting. I fortæller, at han let bliver slået ud, hvis tingene ikke er, som de plejer at være. Især hvis han er træt, så er det svært for ham f.eks. at skifte situation. Og I fortæller, at han kan blive rigtigt ked af det, hvis han f.eks. taber noget mad eller kommer til at gøre noget forkert. Han har svært ved at slippe det.

Helt overordnet så tænker jeg, at dette handler om selvværd og selvtillid. Det er to forskellige ting, og det er vigtigt at kende forskel på disse to begreber - fordi I skal støtte begge dele hos ham :)

Jeres dreng møder mange sammenligninger i hverdagen - der er ting, som vi voksne mestrer, som han ikke mestrer. Der er også ting i institutionen, som de andre børn kan, og som han endnu ikke har lært. Og igennem det sidste år eller to har jeres dreng måske oplevet forskellen mellem ham og de andre større, og det er naturligt svært. Ikke nødvendigvis fordi I eller andre direkte har sagt, at de andre kan noget, han ikke kan, men fordi han naturligt sammenligner sig med de andre børn, og det han oplever i hverdagen. Han kan naturligt også være påvirket af, hvis nogle af de alderssvarende legekammerater er startet i skole, og han ikke er... alt efter hvordan dette håndteres, så kan det også være naturligt svært :)

For at kunne klare sammenligninger, så er det vigtigt, at man har et højt selvværd. Det betyder, at man skal have en følelse af at have værdi. Hvis jeres dreng har et højt selvværd, så vil han føle, at han er helt okay, selvom han ikke mestrer det, de andre mestrer. Han vil kunne acceptere, at vi er forskellige, og at nogle kan noget, og andre kan noget andet. Han vil føle, at han er elsket og har værdi - uanset om han kan noget eller mestrer noget - fordi det i sig selv har værdi, at han er den han er.

Hvis han har et lavt selvværd, så vil han være i tvivl om sine egenskaber. Han vil stille spørgsmåltegn ved, om han er god nok, og om det han gør er godt nok. Han vil, når han sammenligner sig med andre begynde at tvivle på sig selv. Han vil let føle, at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt længere osv. end han er.

Selvværd er på den måde følelsen af, at man er god nok, som man er. Ikke fordi man gør noget særligt, men fordi man ER noget særligt. Jeres dreng har en høj selvværdsfølelse, når han har følelsen af, at "alt ved mig er, som det skal være". Det handler på den måde om noget indre. En indre følelse af at være elsket, at være værdifuld, fordi man er den man er. Ikke fordi man er særligt dygtig til noget, eller kan finde ud af noget bestemt, men blot fordi du er dig.

Selvtillid er noget andet. Hvis man har selvtillid, så har man en følelse af at være god til noget og en tillid til, at det her kan jeg godt klare. Selvtillid handler om noget vi gør, og det handler om noget, vi kan. Det betyder, at hvis jeres dreng har en følelse af "jeg kan finde ud af det jeg skal", så har han selvtillid. Når han står i situationer, som han ikke har prøvet før, så er det selvtillid, hvis han har en indre tro på, at det her kan han godt finde ud af. Han tror på, at han har de færdigheder, som skal til for at løse en opgave eller prøve noget nyt. Selvtillid handler på den måde om de ting, som andre kan se - selvtillid er på den måde noget ydre.

Selvværd og selvtillid hænger sammen fordi et barn, som har et godt selvværd, det vil sige, som har en følelse af at være elsket, accepteret som den man er, og som føler sig værdsat som menneske - vil få tillid til sine egne evner, altså selvtillid.

Hvis jeres dreng har en indre fornemmelse af at være okay, så vil han naturligt have lyst til at gå igang med små opgaver, så vil han kunne tage små udfordringer op. Han vil ikke give op med det samme, men vil have mod på at prøve igen og igen, fordi han vil have en indre følelse af, at han stadig er okay som menneske - også hvis det ikke lykkes for ham, hvis han ender med at fejle.

Selvværd kan på den måde give selvtillid, altså tillid til at kunne, men at have selvtillid giver ikke på samme måde en høj selvværdsfølelse. At være god til noget giver ikke jeres dreng en følelse af at være et godt menneske. Du kan godt føle, at du er dygtig til noget og have masser af selvtillid (jeg er god til at spille bold), uden at du har selvværd.

Selvværd og selvtillid bygges op af måden, I møder ham på. Vores opfattelse af, om vi er "gode til noget", eller "er noget", om vi føler os værdsat, om vi kan mærke os selv og vores følelser, om vi føler os som noget særligt - det har alt sammen betydning for, hvordan vi klarer os senere i livet, og det er blandt andet skabt af måden, vi er mødt af vores forældre på:)

Jeg er slet ikke i tvivl om, at I elsker jeres dreng højt. Det kan man tydeligt læse mellem linjerne, og jeg kan godt forstå, at I er blevet bekymret over, at han har reageret på skiftet til børnehave, og den uro det har medført. Det lyder også som om, at det har taget lang tid, før I er blevet lyttet til, og der er sket ændringer - og i den periode er I naturligt begyndt at overveje, om pædagogerne havde ret, når de ligesom fremlagde tingene som "det handler ikke om manglende mad, der er noget andet med ham".

Det er rigtig godt, at I er blevet enige med hinanden om, at sådan skal det ikke være. I har en virkelig skøn og dejlig dreng, og når jeg læser jeres beskrivelse af ham, så er han meget sød og kvik - og så elsker han bare sin lillesøster højt, hvor skønt!

Jeg tænker, at I skal overveje, hvordan I via jeres kommunikation og handlinger i dagligdagen kan styrke både hans selvværdsfølelse og hans selvtillid. I skal være meget opmærksomme på, hvordan I siger ting til ham, hvordan I retter på ham, kommenterer på det han gør - det er meget vigtigt, at han ikke føler sig forkert. Han er præcis som han skal være!

Og nogle gange kan man f.eks. komme til at "rose sit barn forkert". ...

---

---

... Ros giver følelse af selvværd for en stund, men det er kortvarigt. Hvis han f.eks. har lavet en tegning og I siger "nej, hvor er den flot", så er det en bedømmelse af det han har lavet. Et andet eksempel kan være, at han hjælper til med at dække bord, og I siger "hvor er du dygtig".

Hvis I vil styrke hans selvværd, så kan I istedet sige f.eks. "jeg er rigtig glad for den tegning, jeg kan se, at du har gjort dig umage", eller I kan sige "hvor bliver jeg glad, når du hjælper mig" eller "det er bare så hyggeligt at dække bord sammen med dig". Når I giver ros på denne måde, så er der ingen bedømmelse af hans evner, men i stedet en bekræftelse af hans evner som menneske, hans måde at være på - og derved styrkes hans selvværd.

I nævner, at han f.eks. har svært ved at gøre ting selv - også ting, som I godt ved, at han kan. Og I skal her være opmærksomme på, om I nogle gange har tendens til at give "kritik forklædt som ros". Det kan ske, hvis I forsøger at fremhæve det, som han kan, i modsætning til det, som han ikke kan. Det kan f.eks. være, hvis han har svært ved at tage tøj på, og I har stresset over det om morgenen, og I så siger "så fik du endelig tøj på, det var godt". En sådan udtalelse antyder, at påklædningen normalt er et problem. Det er meget bedre, hvis I her roser for den aktuelle indsats: "det er virkelig flot, at du har taget bukserne og blusen på helt selv - jeg har lavet morgenmaden klar til dig imens".

Det er også vigtigt, at I (og pædagogerne eller andre voksne) ikke sammenligner ham med andre børn. Det kan være f.eks. at sige "prøv at se de andre, hvordan de... du kan da også løbe hen og lege ligesom dem". Hvis han sammenlignes med andre på denne måde, så vil han naturligt let føle sig forkert. Det gør det sværere for ham at turde prøve noget nyt.

Prøv derfor i en periode at have fokus på alt det gode, som han allerede gør, og alt det han allerede kan. Alt det, som I synes, er rigtig dejligt og skønt ved ham - og sig det højt. Sig f.eks. "du er bare den dejligste 5årige i hele verden", "jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis ikke jeg havde dig" og lignende. Så han igen og igen hører, at han er noget særligt,og at han er en meget vigtig del af jeres familie. Jo mere han mærker og hører, at I elsker ham, jo mere vil han turde prøve noget nyt...

Med hensyn til selvtillid, så er det vigtigt, at I støtter ham i f.eks. at fokusere på sin indsats og mindre på resultatet. Når han står overfor en vigtig opgave, så er det vigtigt, at han ikke tænker på, om han mon kan klare det eller om I vil synes, at det han gør er godt nok, men at han i stedet lærer at se og fornemme, hvad der er vigtigst lige nu. Det kan f.eks. være vigtigere, at I hygger jer sammen med at male og tegne, end hvor flot tegningen lige bliver. Det kan være bedre, at I bager boller sammen, og han er med til at afmåle ingredienser, ælte og forme dejen, og at I spiser bollerne alle sammen, end hvordan bollerne lige ser ud...

Og så styrkes selvtilliden f.eks. også ved at han forsøger, og at små opgaver rent faktisk lykkes for ham. At der stilles krav, som han faktisk mestrer. Gerne med guidning af jer undervejs, men hvor han har en følelse af, at han faktisk kan, selvom det er lidt svært. Så han gradvist får en følelse af, at han ikke behøver give op på forhånd, det kan nogle gange godt lykkes, hvis man bliver ved og prøver et par gange :)

Derudover så lyder det som om, at I måske skal øve det at sige "pyt med det". I fortæller, at han ofte har svært ved at give slip og ligesom hænger fast i tingene, det er svært at komme videre - altså svært at sige "pyt". I kan lære ham det ved selv at bruge det ord eller den sætning i hverdagen. Når der sker nogle ting, når tingene driller, når man kommer til at spilde mad, der kommer pletter på tøjet, så kan I reagere med f.eks. "pyt med det", "pyt, det gør ikke noget", "pyt, vi prøver bare igen" eller "pyt, vi har heldigvis en vaskemaskine" osv.

Nogle gange kan man også drøfte "pyt" med ham og udnytte, at han faktisk har en alder, hvor man kan tale lidt mere om tingene. Hvis verden bryder sammen for ham, over ting der i jeres øjne virker som bagateller, så kan I f.eks. tale med ham om "hvad er det værste der kan ske?" eller "hvad kan vi gøre nu?".

Nogle børn har glæde af, at man laver en "pyt-knap". Det kan være en knap, som blot er i tankerne "nu trykker vi på pytknappen"; men det kan også være en fysisk knap, som I laver og f.eks. hænger på køleskabet eller lignende og som I så direkte trykker på, når det en gang imellem er nødvendigt. Og som han selv kan trykke på og derefter komme videre. Der findes også en børnebog "HVORFOR skal jeg lære at sige pyt?". Den er skrevet af Signe Johanne Rhode. Den vil I måske også have glæde af at læse højt og bruge til at tale lidt ud fra.

Jeg tænker, at hans overskud til at håndtere ændringer i hverdagen og kunne klare, at tingene ikke altid er, som de plejer at være, naturligt vil vokse i takt med at han begynder at have tillid til egne evner og tro lidt mere på sig selv. Faktisk tror jeg, at han allerede har godt med både selvværd og selvtillid, men det sidste års tid har været svært for ham og derfor skubbet lidt i den forkerte retning. Det kan I dog sagtens hjælpe ham med.

---

---

Med hensyn til skoleparathed, så er der rigtig mange faktorer, som spiller ind, når man skal vurdere dette - og som sagt tænker jeg, at jeres dreng nok skal nå at blive parat.

Han skal naturligt være selvhjulpen - han skal selv kunne klæde sig af og på, men det kan han også godt. Og han skal også selv kunne gå på toilettet, selv kunne vaske hænder osv.

Han skal være i stand til at klare sig i en større børnegruppe, uden at der skal være en voksen omkring ham hele tiden. Det gør ikke noget, at han er lidt tilbageholden og ofte lige skal se tingene lidt an, det skal der være plads til. Det, der er vigtigt er, at han kan indrette sig efter andre, vente på at det bliver hans tur, ligesom han skal kunne give udtryk for sine behov - og det er han også begyndt at kunne. Han skal altså have en spirende fornemmelse for "mig og mine behov" og "andre og deres behov", men som I beskriver ham, så har han faktisk dette, også i forhold til sin lillesøster.

Det er også godt, hvis han er i stand til at koncentrere sig i længere tid om f.eks. at tegne, bygge puslespil, bygge med klodser, få læst højt af en bog osv. Det forventes normalt, at børn der starter i skole kan holde sig i ro i ca. 20 minutter af gangen.

Han skal være i stand til at modtage en fælles besked, så hvis læreren siger "nu skal I hente jeres madkasser", så hører han det og gør det - også selvom det ikke bliver sagt direkte til ham.

Han skal have en vis beherskelse af sproget og have et nogenlunde ordforråd og en forståelse af forskellige ord, og at forskellige ord kan betyde det samme. Han skal også tale forståeligt - børn som ikke kan det eller som på anden måde har lidt sproglige udfordringer, bør ses af en talepædagog/audiologopæd, før de begynder i skole.

Han må også meget gerne have en vis interesse for tal - og han bør kunne tælle til 10 og have forståelse for "hvad kommer før.. og hvad kommer efter?", og at man f.eks. kan knyttet tallet 4 til de antal personer, der bor hjemme hos jer. I fortæller, at han kan tælle til 100, hvilket er super flot. Vær dog opmærskom på hans talforståelse :)

Motorisk er det godt, hvis han kan hoppe på et ben, hinke, kan kaste og gribe en bold. Det er godt, hvis han kan cykle på en cykel uden støtte. Fin motorisk skal han kunne holde på en blyant og kunne holde og male med en pensel, og han skal også kunne klippe med en børnesaks.

Alt i alt så lyder det som om, at han er fint med i forhold til sin alder. Jeg tænker også, at det er en rigtig god idé at skrive ham op til privatskole. Der findes forskellige muligheder, og jeg ved ikke, hvad I har i tankerne, men det kan sagtens blive rigtig godt for ham :)

Jeg håber, at mine tanker giver jer lidt at arbejde videre med - I må selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge - og så håber jeg, at det giver lidt ro med på vejen :)

Jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse".

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---