Svar: Fra søvnbesværet til søvnterrorist

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Det er rigtig godt I skriver, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Når jeg læser jeres beskrivelse igennem, så er jeg ikke i tvivl om, at jeres dreng har det, der kaldes for et søvnassociationsproblem. Før jeg går nærmere ind i dette, og hvordan I kan løse dette, så vil jeg dog lige nævne, at andre ting kan spille ind:

- Det er for det første vigtigt, at I sikrer jer, at jeres dreng ikke har ondt. Det kan være smerter fra ørerne, tandfrembrud, uro i benene osv. som forhindrer ham i at slappe af og sove godt.

- Det er vigtigt, at I sikrer jer, at han ikke er overstimuleret, når han skal sove. Hvis han oplever for mange og for voldsomme aktiviteter (lys, leg og støj), kan det være ekstra svært for ham at slappe af og falde i søvn. Det er vigtigt, at I skaber en rolig atmosfære omkring sengetid.

- Det er vigtigt, at I forsøger at holde så fast en rutine i løbet af dagen som muligt. Da han begynder i vuggestue om en måned, vil det være rigtig godt, at I allerede nu forsøger at skabe en hverdag, som kan passe ind i vuggestuens rytme.

Det betyder, at han skal op til fast tid hver dag og sove middagslur på samme tidspunkt hver dag. Hvis han ikke vågner af sig selv om morgenen, så skal I vække ham om morgenen, netop fordi det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen.

I skal aktivere ham rigtig godt dagen igennem (hvilket det også lyder som om, at I er rigtigt gode til:)) I skal give ham måltider til faste tidspunkter, sikre ham god, sund og mættende mad. Og meget gerne f.eks. indføre et bad og en godnatgrød om aftenen, som en fast del af hans putteritual. Det har alt samme betydning for hans evne til at kunne overgive sig til søvnen og hans evne til at kunne sove sammenhængende.

I skal regne med, at han har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet, og dette må meget gerne være fordelt sådan, at han sover 11-11.5 time om natten og 2-2.5 time om dagen. Det betyder, at han f.eks. kan sove 11 timer fra kl. 19.30 til 06.30 og så blive puttet til middagslur kl. 11.30/12 og sove til kl. ca. 14. Måske nogle gange lidt mere...:)

- Derudover så skal I anerkende, at han lige nu går igennem en form for separationsfase, man kan kalde det en slags "separation-gentilnærmelses-fase", som hænger sammen med, at han motorisk er så godt igang. Det betyder, at han ofte vil kunne klynge sig lidt ekstra, han vil gerne op, sidde mere på skødet eller bæres på arm - men det er ofte meget kortvarigt, så vil han ned igen - og igen nogle gange kun kortvarigt, så vil han atter op og bekræftes i, at I er der, for så at komme ned igen. Det er som om, at han har behov for at have jer tæt på helt fysisk, og samtidig også forsøger at skubbe jer væk, fordi han gerne vil prøve selv, og det kan være rigtig svært både for ham og jer. Ingen af jer vil naturligt rigtigt kunne finde ud af, hvad der præcist er behov for:)

Og så tilbage til søvnassociationsproblemer. Disse opstår, når børn begynder at forbinde visse betingelser eller stimuli med at falde i søvn - f.eks. bevægelse. Jeres dreng har brug for bevægelse for at kunne overgive sig til søvnen, og han har også brug for bevægelse, når han sover og i søvne skal komme fra et søvnstadie til et andet. Det er helt naturligt, at små børn har behov for bevægelse og vugning for at kunne finde ro og falde i søvn, men i takt med at de bliver ældre, så skal de stille og roligt lærer at sove på en ny måde. Hvis man, som jeres dreng, er afhængig af at blive vugget eller hoppet med på en yogabold, så giver det problemer, når I ikke kan opretholde disse rutiner aften og hele natten igennem. Det er ikke godt for jer - og det er heller ikke godt for jeres dreng, som har lige så meget brug for sammenhængende søvn, som I har.

For at løse søvnproblemer er det vigtigt gradvist at vænne ham til en ny måde at falde i søvn på. Det indebærer en fast rutine omkring sengetid, at I skaber en mørk og rolig soveplads, at I undgår stimulerende aktiviteter før sengetid og hjælper ham med at lære selvberoligende adfærd, så han ikke længere er afhængig af jeres bevægelse for at kunne sove.

Jeg vil anbefale, at I indfører den faste rytme hele dagen igennem. Om aftenen vil jeg anbefale, at I indfører bad og godnatgrød. Badet bør ligge en time før putning og afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. Det vil hjælpe ham med bedre at kunne finde fysisk ro i kroppen.

Efter badet skal han tilbydes en godnatgrød, gerne sammen med en kop lun eller kold mælk. Så skal han have børstet ...

---

---

... tænder, og så skal han puttes.

Det vil sige, at en aftenrutine kunne se således ud:

Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.15, samt mælk af kop, og får derefter børstet tænder.

Puttes til natten ca. 19.30 med historielæsning, godnatsang mm.

I bør indføre en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Han skal have noget, som på sigt kan erstatte jeres nærhed, og noget der naturligt også kan erstatte jer, når han skal puttes i vuggestuen om en måned. Hans puttebamse, klud, eller hvad I nu bruger skal også indgå i ritualet til middagsluren.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan indføre en godnathistorie og også meget gerne en godnatsang. Godnathistorien skal læses ved svag, gerne ravgul belysning (ikke koldt lys), så lyset ikke holder ham vågen, men så der er lys nok til, at I kan læse. Godnatsangen synges, når historien er læst færdig og er således det, som han ender med at falde i søvn ved.

---

---

Og så vil jeg anbefale, at I lige nu lægger jer med ham, når han skal sove. I stedet for at sidde med ham i armene og vugge ham, så skal I lægge jer med ham. På den måde, så vil han stadig føle sig holdt, han vil få masser af jeres nærhed og tætte kontakt, og I anerkender den alder og udvikling, som han går igennem og det naturlige behov for dette; men han vil lære at falde i søvn liggende stille og uden bevægelse. Har I mulighed for at have en madras på hans værelse, vil det være rigtig godt, fordi han så naturligt lærer at falde i søvn på eget værelse. Har I ikke mulighed for dette, så må I lægge jer med ham i jeres seng.

Jeg er med på, at dette kan virke som et tilbageskridt i forhold til at ville have ham i egen seng på eget værelse, men lige nu er fokus, at han skal lære at falde i søvn liggende stille - og at putningen ikke skal vare mellem 1-2 timer.

Når I lægger jer sammen med ham, så kan I læse historie og synge sang. I kan vise ham lidt billeder, og efter godnatlæsningen ligge og holde om ham, sige "sshh-sshh", "nat-nat", "sove nu" osv. så han hører, at det er dette, som skal foregå nu. Han kan putte ansigtet ind til jer, ned i dynen osv. som han godt kan lide at gøre. Hvis han virker bange for at falde i søvn, så kan I sætte beroligende ord på som "det er okay, sove nu", "mor/far passer på dig", "alt er god, nat-nat" osv. Så I med jeres beroligende stemme og ro beroliger og betrygger - i stedet for med bevægelse. Og han skal naturligt også have sin bamse, klud osv. hos sig.

Jeg vil anbefale, at I bruger de næste ca. 2 uger på at lægge jer med ham, så han falder i søvn stille og roligt på denne måde. Herefter bruger I 1-2 uger på at sætte jer op, når I læser historie. Han puttes stadig i jeres seng, I læser stadig historie, synger stadig sang, han har stadig sin bamse, klud, I beroliger og betrygger, han kan stadig mærke jer, men I sidder op, så den fysiske afstand derved øges lidt mellem jer. Og når han kan falde i søvn på denne måde, så begynder I at putte ham i egen seng. I skal stadig sidde ved siden af sengen, alt omkring ritualet er fuldstændig, som det plejer at være, men nu lærer han at sove i egen seng med jer siddende ved siden af.

Det er vigtigt, at I viser stor ro og tålmodighed, for det vil naturligt tage tid at ændre de rutiner og vaner (søvnassociationer), som han har haft. Vugning og hoppen på yogabold er det han kender, sådan har det altid været, og han forstår naturligt ikke, hvorfor det pludselig ikke længere kan være sådan. Det er helt okay. I holder fast i de nye rutiner, I er der, passer på ham, hjælper ham videre med masser af nærhed, omsorg og kærlighed fordi I på den måde får opbygget nogle sunde søvnvaner, som er godt for både ham og jer fremadrettet.

Det er rigtig godt at starte på det nu. Når han lige om lidt bliver 16 måneder, så vil hans behov for at klynge sig osv. ofte blive lidt mindre, og hans separationsangst bliver mindre. Til gengæld kan der komme en ny udfordrende periode i 18-20 måneders alderen, og derfor er der lige nu et vindue, som er rigtig godt at ramme i forhold til at få skabt nye rutiner og vaner. I 18 måneders alderen vil han også blive langt mere bevidst, og det er derfor godt, at han her vænnes til egen seng og eget værelse på dette tidspunkt, da det er disse rutiner, som I ønsker for jer alle fremover.

Derfor er det rigtig godt, hvis I kan begynde de nye rutiner og vaner nu,. Det er en godt tidspunkt for, at det kan lykkes:)

Rigtig meget held og lykke med projektet :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---