Svar: Dagsrytme om dagen
Kære mor
Tak for dit brev :)
Dejligt, at du har haft glæde af mine tidligere svar :)
Der sker rigtig meget med søvnen og rytmen, med den alder jeres piger har nu, og der er ingen tvivl om, at det er dette, som spiller ind hos jer:)
De fleste børn trives bedst med 3 lure dagligt i denne alder - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Den 3. lur kan dog også ligge om aftenen, afhængig af dagsrytmen, og det gør den hos jer:)
Der er også sådan, at børn i jeres pigers alder, ofte har en sen rytme. Altså går sent i seng om aftenen. Mange forældre tror, at børn skal i seng senest kl. 19.30-20, men det skal de faktisk ikke i denne alder. Rigtig mange børn er ikke klar til at sove til natten, før klokken er 22.
Når jeg læser din beskrivelse og rytme for dagen, så tænker jeg derfor, at pigerne ikke er klar til at blive puttet til natten kl. 19-19.30 - det er dagens 3. lur, som de tager her. Det er derfor de bliver frustrerede, når du forsøger at putte dem igen. I stedet skal I forsøge at gøre aftenen til familietid og mere aktiv tid, og så skal de først puttes til natten kl. 22, hvor de er parate til at sove, og natten derfor kan begynde.
Lige nu har de derfor brug for en vågenperiode om aftenen, hvor I aktiverer, leger, pludrer lidt, stimulerer dem lidt ekstra. Det vil ændre sig igen i takt med, at de bliver ældre. Deres rytme om dagen vil gradvist ændre sig, deres dagslure blive kortere, de får længere og mere vågen og aktiv tid, og dermed vil deres puttetidspunkt om aftenen også rykke frem. Men lige nu lyder det aldersmæssigt helt normalt.
Det vil sige at en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Vågner og dagen begynder stille og roligt
Morgen 7-7.30: Flaske
I pludrer, hygger, kører storebror i børnehave.
Puttes til dagens først lur ca. kl. 08
Tilbydes lige nu flaske, når de vågner af deres lange lur omkring kl. 11.30.
I leger, pludrer, hygger lidt igen
Frokost 12: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
I tumler lidt, pludrer igen, hygger, leger
Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 13 og sover her igen en længere lur
Eftermiddag 16.30-17: Flaske
I tumler, leger, pludrer, hygger
Aften 18: Her introduceres lidt skemad, når de virker klar, samt vand af kop.
I pludrer, hygger, leger lidt
Flaske og puttes til dagens 3. lur ca. 19-19.30, og sover her 30-40 ...
... minutter.
I tumler, leger, pludrer, hygger - og gearer lidt ned, før sengetid.
Sen aften 22: Drømmeflaske
Nat 03: Flaske og sover videre
Ud over, at dine piger har brug for 3 lure dagligt, og også naturligt vil have en sen rytme i denne alder, så er det vigtigt også at se på deres samlede søvnbehov.
De fleste børn trives i denne alder gennemsnitligt med ca. 15 timers søvn i døgnet. Ofte vil søvnen være fordelt sådan, at barnet sover ca. 5 timer i løbet af dagen (fordelt på 3 lure) og 10 timer om natten, men det behøver ikke være sådan, og hos jer er det lidt anderledes fordelt.
Jeres piger sover to meget lange lure. Deres første lur varer ofte fra ca. 8-11.30 og deres middagslur fra ca. 13-16.30. Det vil sige, at de sover 3.5 time + 3.5 time, svarende til 7 timer i løbet af dagen. Derudover sover de ofte en 3. lur på godt en halv time - og nogle gange sover de faktisk lidt mere i løbet af en dag:)
Deres nattesøvn varer fra ca. 22 til 06, hvilket betyder, at de så får ca. 8 timers nattesøvn. Samlet set får de altså 15.5 og nogle gange ca. 16 timers søvn, og det er super fint. Det er lidt mere end gennemsnittet på de 15 timer, men når der er tale om et gennemsnit betyder det netop, at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere. Og samlet set får pigerne altså deres søvnbehov rigtig fint dækket.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have lidt ro på om aftenen, og det kan virke hårdt, at pigerne er vågne mellem kl. 20-22. Lige nu tænker jeg dog, at du/I skal forsøge at udnytte denne vågenperiode til at få aktiveret og stimuleret dem lidt ekstra. Da de sover så lange lure i løbet af dagen, er det vigtigt, at de om aftenen kan bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Samtidig sover storebror forhåbentlig på dette tidspunkt, hvilket giver mulighed for at være der lidt mere for pigerne, uden at han skal føle sig tilsidesat:)
Og så vil tiden naturligt arbejde stille og roligt for jer. Det er som sagt lige nu, at pigerne har en sen rytme. I takt med at de begynder at få mere skemad og også bliver ældre, så vil deres rytme ændre sig. De vil sandsynligvis begynde at sove lidt kortere lure i løbet af dagen, og deres puttetidspunkt naturligt rykke sig frem, så når de bliver 6 måneder, vil de højst sandsynligt kunne blive puttet til natten omkring kl. 19.30-20:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.