Svar: Søvn - oppe flere gange om natten

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev :)

Jeg anbefaler to flasker i 10-12 måneders alderen, og det er ofte rigtig godt, hvis disse flasker kan ligge før putning om aftenen og som en drømmeflaske sen aften. Dette passer præcist med, at jeres datter får flaske omkring kl. 19 og igen omkring kl. 22-23.

Den flaske, som I skal trappe ud af er derfor flasken kl. 02/03, og det bør netop ske som en udtrapning. Det vil sige, at I skal give hende mindre og mindre mælk ad gangen, så hun til sidst helt kan undvære mælk om natten.

For at hjælpe hende med ikke at have behov for flasken midt nat, så vil jeg anbefale jer, at I indfører en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Grøden skal være med til at mætte hende lidt ekstra og dermed gøre, at hun kan sove et længere søvnstræk, før hun atter føler behov for at have noget i maven.

Grøden bør serveres adskilt fra aftensmaden og meget gerne efter et bad, og det betyder, at jeres aftenrutine kunne se således ud:

17-17.30: Aftensmad, udgangspunktet er jeres mad, og der er både moset mad og mad i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og gøres klar til natten.

18.45: Tilbydes en godnatgrød, gerne med lidt moset banan eller lignende og vand af kop. Får derefter børstet tænder, hvis hun har tænder:)

Flaske og puttes til natten ca. kl 19 som nu.

Sen aften 22-23: Drømmeflaske og sover videre til næste morgen tidlig, hvor dagen så begynder med grød.

Det er rigtig godt, at I putter hende i egen seng, før hun sover helt, så hun ikke falder i søvn i jeres favn, men i stedet forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Det er vigtigt for, at hun kan sove hele natten i egen seng. Det er også rigtig godt, at hun har en nusseklud, da den kan give ro, tryghed og fungere som substitut for jer. Disse rutiner skal I derfor bibeholde:)

Når hun så vågner om natten og søger efter sin flaske, så skal I lige nu give hende den, men mængden af mælk skal gradvist være mindre og mindre. Så hvis hun lige nu drikker 150 ml, så skruer I ned til 130, så 110, 90, 70, 50... Så hun på den måde vænnes til at drikke mindre. I kan gradvist også gå over til at forsøge med vand i stedet - men vær opmærksom på, at hun heller ikke skal drikke vand om natten. Det er ikke et spørgsmål om at udskifte mælken med vand, men derimod et spørgsmål om at vænne hende til at indtage sit væskebehov i løbet af dag og aften.

Derfor skal I også være ekstra opmærksomme på, at hun drikker nok hele dagen igennem. Da hun "lapper flasken i sig" om natten, så lyder hun til at være reelt tørstig på dette tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at I sikrer hendes væskebehov dag og aften i stedet. Det vil være rigtig godt, hvis I kan have en drikkedunk eller lignende stående fremme, som hun kan se, og derfor selv søge, hvis hun er tørstig. Det vil være rigtig godt, hvis I kan vænne hende til at drikke ekstra vand, når hun f.eks. skal puttes, eller lige når hun vågner om af en lur, og naturligt derfor ofte er tørstig. Det er et godt tidspunkt at få lidt ekstra vand i hende på. I må gerne tale med vuggestuen om, at de skal være opmærksomme på at få fyldt lidt ekstra vand i hende i løbet af dagen:)

Derudover tænker jeg, at hendes natlige uro sandsynligvis også hænger sammen med alder og udvikling. I skriver, at det har stået på igennem et par måneder, hvilket passer med separationsfasen. Separationsfasen strækker sig ofte over især 8-10 månedersalderen (+/-) og den hænger sammen med, at børn i denne alder rent fysisk ...

---

---

... bevæger sig væk fra deres forældre. Fra at have siddet på skødet og dernæst været ved jeres fødder, på et tæppe på gulvet, så begynder hun i separationsfasen at bevæge sig lidt længere væk.

Det, at hun motorisk bevæger sig så meget omkring, giver en uro i kroppen, en rastløshed, og det er ekstra svært for hende at finde ro og slappe af, når hun skal sove. Det er også rigtig svært at ligge stille, når hun endelig sover - og hun vil i denne periode ofte lægge sig i stillinger om natten, som stadig er svære for hende at komme væk fra. Hun lægger sig måske op i kravlestilling, ligger og rokker frem og tilbage, og hun kan ikke selv finde ud af at få sig lagt rigtigt igen - her har hun brug for jeres hjælp. Hun har brug for, at I hjælper hende ned at ligge, finder en rar stilling at sove videre i, at I beroliger med hænder og kærtegn, lægger dynen om hende osv.

At hun motorisk bevæger sig mere omkring gør også, at hun får flere stimuli end tidligere. Det gør det ekstra svært at koble fra, når hun skal sove, og det giver også ekstra drømmeaktivitet - og igen ekstra uro om natten. Hun bearbejder alle dagens oplevelser, når hun sover, og derfor vil hun kunne græde, klynke, småpludre, grine og komme med mange forskellige lyde under søvnen - og her har hun ikke altid brug for jeres hjælp, fordi det netop foregår i drømme, så hun skal blot have lov til at sove videre...

Separationsfasen betyder også, at hun søger jer ekstra meget. Hun kan ikke udforske verden, hun kan ikke øge den fysiske afstand til jer, uden at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil børn i denne periode virke ekstra tryghedssøgende. De kan blive ekstra kede af det, hvis man går fra dem; hun har brug for at se jer, for at vide at I ikke er forsvundet. Og hun vil især søge jeres kontakt, når hun skal sove...

Der er altså en masse gode forklaringer på, hvorfor søvnen kan være ekstra udfordrende hos jer netop nu og også har været det igennem de sidste par måneder. Vuggestuestart gør det naturligvis ikke lettere, for det betyder ekstra mange stimuli og øget adskillelse fra mor og far i løbet af dagen:)

---

---

Det vigtige lige nu er, at I forsøger at finde balancen mellem at være der for hende, hjælpe hende, berolige og betrygge, vise hende at I er der osv. Men samtidig også holde fast i alt det gode, som I allerede har fået skabt - at hun f.eks. puttes i egen seng med sin nusseklud og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Og at hun ikke falder i søvn med flasken i munden, men at denne fjernes, før hun sover helt.

Det er vigtigt, at I hjælper hende, når det er nødvendigt, men at I også giver hende muligheden for at komme videre i søvnen på egen hånd. Det er ikke alle lyde, som I nødvendigvis skal reagere på lige nu.

Og når I hjælper hende, så er det vigtigt, at I gør det med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. At I f.eks. hjælper hende med stillingskift, beroligende hænder, kærtegn. Lader hende være i sengen og beroliger hende, imens hun ligger der - i modsætning til, at I f.eks. begynder at tage hende op, gå rundt med hende osv. eller måske begynder at give hende sut eller flaske i munden, hver gang hun vågner... Som sagt: Hold fast i alt det gode, som I allerede har skabt, og som kan fungere for jer fremover :)

Og så vil en godnatgrød og fokus på ekstra vand hele dagen, samt udtrapning af natflasken være en god idé:)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad der sker hos jer, og hvorfor jeres datter sover, som hun gør - og hvordan I kan komme videre:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---