Svar: Svært ved at falde i søvn i sin seng
Kære MK
Tak for dit brev, hvor er det dejligt at høre fra dig igen :) Og hvor er der bare sket meget hos jer - det er rigtig godt at høre, at det går så godt! Skønt, at dagplejer og ledelsen har lyttet, og at I sammen har fundet en god løsning for alle! Sikken forskel den ny hverdag lyder til at have gjort for jeres dreng:)
Da han er en sensitiv lille fyr, så giver det god mening, hvis han om aftenen har rigtig svært ved at koble fra og finde ro - både fysisk og mentalt. Det er rigtig godt, at I har vænnet ham til at sove i egen seng - og selvom han i en længere periode er puttet i sin barnevogn og senere flyttet til sin seng, så vågner han trods alt i egen seng og har derfor naturligt en vis fornemmelse af, at søvnen foregår der. Udfordringen er nu at få ham lige så rolig ved egen seng.
Som jeg læser dit brev, så er han ikke utryg ved sin seng, og du har også gjort den "hule agtig", så han i egen seng ligger lidt skærmet - du har forsøgt at lade den minde så meget som muligt om barnevognen, og det er ligesom det skal være. Den største forskel er nok størrelsen - barnevognskassen er naturligt noget mindre end tremmesengen, så måske kan en sengerand hjælpe, eller du kan overveje en sengeslange til ham. Det finder nogle børn ro med.
Derudover så tænker jeg, at det kan være en god idé at tale dagen igennem med ham. At I forsøger at sætte lidt ord på alle dagens oplevelser: "Da du stod op i morges fik du havregrød, mmm det smager godt", "så kørte vi i dagpleje... hej, sagde vi". "I dagplejen lejede du med.. det var rigtig sjovt", "men så faldt du og slog knæet, av! det gjorde ondt", "så pustede dagplejer og gav dig plaster på, og så blev det godt igen" osv. Så I kommer lidt omkring det hele, både det sjove og det lidt svære. Og så I får lidt af hans tankemylder og oplevelser ud af hovedet.
Det er super godt, at han vågner til fast tid hver morgen, for det er med til at sætte rytmen for resten af dagen. Og som jeg læser dit brev, så sover han også kun en lur dagligt nu. I skal dog være opmærksomme på, hvor lang hans middagslur er, og I skal sikre jer, at han ikke falder i søvn på vejen hjem fra dagpleje. Hvis han har tendens til at powernappe lidt på vejen hjem, så vil det påvirke hans puttetidspunkt om aftenen.
I skal derudover regne lidt på hans sovetidspunkter, da det lyder som om, at han nogle gange måske har svært ved at sove fordi han enten puttes lidt for tidligt eller måske når at blive overtræt...
I skal regne med, at han har behov for ca. 13-13.5 times søvn i døgnet. ...
... Middagsluren vil ofte være 2-2.5 time og det betyder, at han skal sove ca. 11 timer om natten. I skal derudover også regne med, at han nok skal puttes ca. 5.5 time efter han er stået op af sin middagslur.
Det betyder, at hvis han er stået op af sin middagslur kl. 14-14.30, så skal han puttes ca. 19.30 til 20 og han vil så stå op om morgenen mellem 6.30-7. Står han senere op af sin middagslur eller sover han f.eks. 3 timer til middag, så skal han puttes senere om aftenen.
Derudover så tænker jeg, at det kan være en god idé at I om aftenen laver noget praktisk, det kan f.eks. være at bruge det, som jeg kalder "stryge-tøj-metoden". Det går ud på, at I efter at have puttet ham og talt dagen igennem, stiller jer på værelset eller i rummet lige uden for døren og stryger eller lægger tøj sammen.
Det er vigtigt, at han kan se jer, så han ikke oplever, at I går fra ham, og så han ikke behøver rejse sig i sin seng for at tjekke op på, om I er der. Det er også vigtigt, at I svarer, hvis han kalder på jer, så han hører, at I er der og ikke har en oplevelse af, at I ignorerer ham. Og så er det vigtigt, at I med kærlige ord siger f.eks. "læg dig ned skat, læg dig ned", så det er ham selv, som lægger sig. Ved at han selv gør det, så er der større sandsynlighed for, at han bliver liggende.
Ved at finde det rette puttetidspunkt og samtidig berolige og betrygge ham i at være i egen seng og samtidig vise ham, at I er der, passer på ham osv. men har noget kedeligt at lave, når han skal sove - der er ikke noget, som han går glip af, så kan han forhåbentlig finde bedre ro og vil lægge sig og stille og roligt overgive sig til søvnen.
Og hen af vejen kan I så begynde at gå til og fra og f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte", så går I og kommer kort tid efter tilbage med en skjorte, der også skal stryges, og så står I der igen, beroliger, betrygger, laver noget kedeligt.
Med hensyn til barnevognen, så tænker jeg, at han godt kan ligge i den mindst 1/2-3/4 år endnu. Du skriver, at den har et liggemål på 1 meter, så det må være en af de største vogne på markedet, og han burde derfor kunne sove i den i lang tid. Det gør ikke noget, at han ligger med bøjede ben, det må han gerne:) Han sover bedre i sin barnevogn end i en babyjogger, og når han så vokser ud af barnevognen, så må I bruger babyjoggeren i stedet, men jeg tænker ikke, at det er endnu. I skal endelig bibeholde det, som fungerer - og barnevognen er guld værd :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.