Annonce

Annonce

Svar: Årh nej - nu powernapper den lille igen


1. maj 2022

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det umiddelbart som om, at jeres datter har behov for mere mad. Hun er 6 måneder nu, og hun er en fysisk stor pige - og du fortæller, at hun ofte ammes, både når hun vågner, og før hun atter sover. Det lyder for mig som om, at hun både slatspiser og slatsover lidt for meget, og at det derfor er tid til at øge hendes madindtag.

Jeg tænker, at al den mælk, hun søger, viser, at hun er mere sulten, og når du samtidig ammer hende så meget, som du gør, så mætter mælken hende på en måde, så interessen for anden mad ikke er særligt stor. Mælken giver hende dog ikke den mæthed, som er nødvendigt for at kunne sove længere søvnstræk, og den energi som er nødvendigt for at kunne være mere vågen og aktiv - og i længere tid. Og så kan de hyppige amninger godt være med til at "lulle hende" mere eller mindre i søvn, så det bliver til rigtig meget slatspiseri og slatsoveri.

Det er vigtigt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun nu hjælpes til at have vågne og aktive perioder, hvor du sørger for at stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt - og i denne vågne og aktive periode skal hun tilbydes skemad og mad i hånden. Det er en del af det at være aktiv og på :) Derefter, når det så bliver tid til at sove igen, så skal hun ammes og puttes til lur.

Du har ret i, at det hurtigt bliver en ond spiral, som det kører lige nu - når hun sover kortvarigt, vil hun naturligt heller ikke have overskud til at være vågen særlig lang tid, og omvendt. Du skal derfor arbejde bevidst på at holde hende vågen i længere tid og hjælpe hende med at sove et længere søvnstræk, når hun først er puttet. Du skal huske, at et gab ikke nødvendigvis skal tolkes som træthed, men godt kan tolkes som kedsomhed, og det kan derfor være rigtig godt, at du aktiverer hende lidt ekstra, før hun så atter puttes.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur (i stedet for nuværende amning), og at du så ammer hende, før hun skal sove igen. På den måde får hun bedst plads i maven til både skemad og mælk, og det vil være med til at sikre hendes behov for begge dele.

Det kan ofte også være en god idé at lægge et bad ind i løbet af dagen i en periode, fordi badet vil være med til at aktivere hende ekstra godt og gøre, at hun får en lidt længere vågenperiode - badet må meget gerne ligge sådan, at det giver en længere middagslur efterfølgende.

Det vil ofte være passende med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Det lyder som om, at din datter har en tidlig rytme, og det må hun gerne have - hun sover således sin første lur tidligt. Måske vil det fortsætte sådan, eller det ændrer sig - det må tiden vise. Lige nu tænker jeg, at det godt kan lade sig gøre at få skabt en fin rytme, hvor du giver plads til, at hun stadig har brug for at sove allerede kl. 7-7.30 :)

Og så vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at give hende skemad 3 gange dagligt, ...


Annonce

... og hun skal tilbydes både grød og mos. Hun skal også tilbydes mad i hånden, og i løbet af de næste uger skal hun igang med kød og fisk i mosen, ligesom mellemmåltider skal introduceres. Så der skal altså virkelig ske noget på madfronten nu.

Du skriver, at du lige nu giver grød efter første lur, det er rigtig fint. Derfor har jeg forsøgt at lave en dagsplan, som passer med dette. Du må gerne begynde at give grøntsagsmos om aftenen også - nu - og i løbet af den næste uges tid så begynde med det 3. måltid, så hun får morgenmad, frokost og aftensmad. På sigt vil hun skulle have morgengrød og et mellemmåltid om formiddagen, men det ændrer sig i løbet af de næste uger, lige nu skal i blot igang:)

Mit forslag til en dagsplan, som den kan se ud nu og i løbet af de næste 1-2 uger, vil derfor se således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover lidt videre, indtil klokken bliver omkring 6, og I står op og dagen starter stille og roligt.

Ammes og puttes til dagens første lur omkring kl 7-7.30... Sover her som nu 30-40 minutter, og det er her, dagen så rigtigt starter.

Sen morgen/Formiddag 8.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. Aktiveres på denne måde rigtig godt både motorisk og mentalt.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 11... hjælpes til at sove en længere lur ved at du f.eks. lægger dig med hende og ammer hende i dobbeltsengen eller ved at du triller hende en længere tur og prøver at holde hende sovende på denne måde:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 13: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med lidt øllebrød eller grøntsagsmos, varier gerne fra dag til dag. Vand af kop.

Eftermiddag 15-16: Ammes og puttes til dagens 3. lur. Denne lur kan godt være en kortere lur på 30-40 minutter, det vil også være okay, lad hende selv styre dette.

Aften 17.30-18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 19

Sen aften 22-23: Drømmeammes og sover videre

Nat: Har lige nu sandsynligvis brug for en amning igen først på natten, men stille og roligt vil denne kunne undværes. I takt med at indtaget af rigtig mad og vand af kop sættes op i løbet af dagen, vil du kunne trappe ud af mælken om natten. Det vil være et realistisk mål, at din datter kan sove 5-6 timer uden mælk om natten.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at dagplanen giver lidt idé om, hvad I kan arbejde videre med hos jer netop nu - der er lidt at gå igang med og det bliver naturligt en helt ny verden for jer :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn & mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem måned for måned. Du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din datter må få, hvordan det skal laves osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, som er fra 2021 :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce