Svar: Spørgsmål ift. søvn
Kære du
Tak for dit brev og fine spørgsmål, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Og lad mig starte med at svare på det sidste, du spørger om - "kan hans manglende lyst til at udvise træthed, falde til ro ved brystet, overgive sig til søvnen mv. have noget at gøre med, at vi ikke formår at skabe trygge nok rammer for ham?" - og nej, det tror jeg bestemt ikke!
Det lyder som om, at I er meget omsorgsfulde og nærværende forældre, og du fortæller, at du ofte lægger dig med ham i dobbeltsengen og forsøger at amme ham liggende der, når han skal sove. Det giver helt ro omkring jer, mulighed for at han kan koble fra og netop finde roen og ind i søvnen, og det lyder meget trygt og dejligt.
Det lyder dog som om, at I har en dreng, som har rigtig svært ved at koble fra, og som skal have lidt hjælp til dette - og her er børn forskellige. Nogle børn sender tydelige signaler, de klynker, gaber højlydt, får røde øjne, begynder at græde, og man er slet ikke i tvivl om, at de er trætte. Andre børn kan - trods træthed - sende mere utydelige signaler, de begynder ikke at klynke og græde, før de er blevet overtrætte, men holder sig i stedet igang... og så kan det nogle gange være rigtig svært at putte dem og finde det rette tidspunkt. Og det lyder som om, at det måske sker hos jer.
Det er helt okay, men det kan være en god idé nogle gange at kikke lidt mere på klokken end at kikke på jeres lille dreng, fordi I ved at se på uret måske får lidt mere idé om, hvorvidt det egentlig er sovetid eller ej... Hvis I blot følger ham og de signaler han sender, så er der større sandsynlighed for at han bliver overtræt og sværere at putte.
Jeg tænker også, at tiden naturligt vil arbejde lidt for jer nu. I løbet af den måned til halvanden vil han stille og roligt skulle begynde med lidt skemad. Det vil her være rigtig godt, at I gradvist forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner sammen med vand af kop og så ammes, før han skal sove. På den måde skabes der bedst mulig plads i maven til begge dele, og samtidig vil mælken her naturligt blive en del af hans putteritual. Det vil sige, at de gange hvor du lige nu ammer ham, når han vågner, vil han i stedet få lidt grød eller mos, og det vil naturligt ofte også gøre hans interesse for brystet større, når det så er ammetid...
Jeg tænker også, at det er helt okay, at han lige nu nogle gange begynder at pludre, griner, sparker osv. når I putter ham f.eks. i barnevognen. Det lyder som om, at han har det rigtig godt og netop er tryg og glad, og han lyder til at nyde denne stund, før han skal sove til at kommunikere lidt ekstra med jer. Jeg tænker derfor, at I skal prøve at sige til jer selv, at sådan er han, og at det er helt okay, at I lige småpludrer lidt og ...
... hygger på denne måde, før han så er parat til at overgive sig til søvnen. Lidt ligesom han, når han bliver større, også vil have behov for at I sidder på sengekanten og taler lidt om dagen, før han så er parat til at falde i søvn:)
Jeg tænker, at du har en vigtig pointe i at han protesterer mod amning, fordi han ved at det hænger sammen med putning, og hans lyst til at opleve, følge med og derfor protestere mod søvnen er så stor, at lige så snart du lægger dig med ham, så viser han tegn til hellere at ville lege... Jeg tænker dog også, at du så netop gør det på den rette måde, når du vælger at lægge dig med ham og holder fast i, at det er sovetid nu. Ligesom far også gerne må putte ham i barnevogne og trille ham en tur, hvor han efter lidt pludretid så måske vil overgive sig til søvnen alligevel :)
Du nævner, at I flere gange har oplevet, at han har taget imod en flaske, selvom han lige har afvist brystet. Hvordan har han sovet herefter? Har du en fornemmelse af, at flasken og den mængde mælk, som han drikker her faktisk hjælper til med at "slå ham omkuld" og gør det, at han efterfølgende så sover et længere søvnstræk? Eller oplever du ikke nogen forskel? Det har naturligt betydning i forhold til, hvorvidt I skal begynde at tilbyde mere flaske eller måske ikke vente alt for længe, før I begynder med skemad...
Med hensyn til, når han lige vågner, så skal I prøve at vurdere hans behov for kontakt efter, hvordan han virker, når han vågner. Hvis han vågner op smilende og glad, så lyder det helt fint, at I starter med at småpludre med ham, og at I griner og hygger med ham. Vågner han derimod op lidt forsovet, eller er han vågnet, før han egentlig burde og er derfor lidt ked af det, så er det rigtig fint bare at tage ham op, småpludre beroligende, men ikke tage for meget kontakt, bare lade ham sidde på skødet og vågne rigtigt op, skifte bleen osv. Og derefter så vil han sikkert være parat til lidt mere leg og aktivitet, grin og hygge med mor og far.
Hans lure vil naturligt kunne variere en del, og hvordan han vågner afhænger helt af, hvor meget han har sovet, og hvordan lurens kvalitet har været - og derfor må jeres reaktion afhænge lidt af dette Jeg kan derfor ikke give dig et fast svar på, hvordan I bør reagere, det er en vurdering fra gang til gang. Det vil dog altid være godt at I reagerer positivt, når han vågner og f.eks. tager ham op med et "hej, skat. Har du sovet godt. Dejlig lur. Skal du lige have huen af, det har været dejligt at sove ude, ikk." og så kysse ham osv. så han kan mærke, at I nyder tiden sammen med ham, og så han får en følelse af at det er rigtig dejligt at vågne op af sin lur :) Alt det som jeg tænker, at I sikkert allerede gøre:)
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig glædelig jul til jer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"