Svar: Vågner hver time
Kære mor
Tak for dit brev :)
Da jeres lillebror er født lidt før tid, så er det helt naturligt, at han har brug for lidt mere hjælp til at få en rytme. Det er også helt okay, at hans lure varierer, så han nogle dage sover længere lure og andre dage kortere, ligesom det er helt okay, at det varierer, hvorvidt det er den første eller anden lur, som er længst.
Jeg tænker derimod, at det vil hjælpe dig at holde fast i hans stå op tidspunkt og hans puttetidspunkt (+/- en halv times tid). Hvis ydertidspunkterne på denne måde ligger nogenlunde stabilt, så vil lurene kunne variere mellem disse tider.
I takt med at han begynder med mere skemad, så vil dette naturligt også være med til at påvirke hans indre ur og rytme, og vil på sigt derfor også have en vis effekt. Og derudover kan det - jf. tidligere forslag til dagsplan - være en god idé at lægge et bad ind midt på dagen. Badet vil stimulere ham rigtig godt både motorisk og mentalt og på den måde også være med til at kunne sikre en lidt længere middagslur, så han stille og roligt vænnes til at sove en lidt længere lur midt på dagen.
Generelt vil det være rigtig godt med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen - sammenlagt vil han måske sove 15 timer i døgnet, og hvis han f.eks. sover fra kl 20 til 07 og dermed ca. 11 timer om natten, så vil han skulle sove ca. 4 timer om dagen fordelt på 3 lure. Og som sagt kan varigheden af lurene være forskellig fra dag til dag, men samlet give det samme. Sover han mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og måske vil han trives med 10 timers nattesøvn og 5 timers dagssøvn....
Ud over at du kan forsøge at holde fast i ydertidspunkterne - stå op tidspunkt og puttetidspunkt - og også forsøge at skabe rytme med 3 lure dagligt og faste tidspunkter for skemad og mælk, så vil det også være rigtig godt, at du nu arbejder på at putte ham fra dig, før han sover helt. Han skal stadig tilbydes mælk, som en fast del af sit puttritual. Det er vigtigt, at du ammer ham eller tilbyder ham en flaske før han ...
... skal sove, men det er vigtigt, at han puttes fra dig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at komme videre i søvnen, men dog også vågen nok til at registrere, at du lægger ham fra dig. Hvis du sidder med ham i armene, vugger ham til han sover og han på den måde forbinder din favn og bevægelse med at skulle sove, så vil han kunne vågne op igen og igen, når han efterfølgende oplever at ligge i sin seng. Det kan derfor være forklaringen på, hvorfor han er begyndt at vågne om natten og ikke kan komme videre i søvnen uden at komme op i din favn. Det kan derfor være en god idé, at du nu arbejder bevidst på netop at adskille søvn og favn lidt :)
Du skal også være opmærksom på hans mælkeindtag. Det er rigtig fint, at det går godt med skemaden og at han virker til at være parat til dette, men skemaden skal stadig gives som supplement til hans mælkeindtag. Altså komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Du skal være opmærksom på, at han ikke sætter mælkeindtaget ned i løbet af dagen, for så vil han naturligt vågne og søge mælken ekstra om natten. Derfor er det vigtigt, at du hjælper ham med at spise effektivt om dagen, så han bliver fyldt tilstrækkeligt op, ligesom det er vigtigt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner, sammen med lidt vand af en kop - og så stadig tilbydes bryst eller flaske, før han skal sove. På den måde skabes bedst mulig plads i maven til begge dele og du sikrer, at det ikke er et reel behov for mælk som gør, at han vågner og søger dig om natten. Og når det er sagt, så er det også stadig naturligt,at an har brug for mælk om natten. Det vil være helt naturligt, hivs han har brug for mælk f.eks. kl 23, 02/03 og 06...
Og så er der naturligt de faste rutiner, som på sigt vil være genkendelige og trygge - at han får skiftet ble, får mælk, bliver puttet med bestemte kærtegn, beroligende hænder, måske en sut, en sutteklud, en godnatsang, beroligende musik/musikuro og lignende. Jo mere genkendelighed, jo bedre :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. maj 2022 | Sovevaner | 6 mdr.
Vores lille Lærke vågner kl. 4
Kære Helen, Vi har forsøgt at følge dit forslag til en daglig rytme, og det...
13. maj 2022 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Vores søde lille dreng vokser og trives og er en meget glad og...
12. maj 2022 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vi har en skøn, frisk dreng som netop er fyldt to, og som...
10. maj 2022 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen :-) Min søn har lige rundet 5 måneder er flaskebarn og har faktisk...
3. maj 2022 | Sovevaner | 8 mdr.
Baby vil kun falde i søvn i kørepose
Kære Helen, Vores søn på 8 måneder bliver vugget/svinget eller gået med på...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.