Svar: 12 dage gammel - sover rigtig meget
Kære Astrid
Kæmpe stort tilllykke med den lille dreng og velkommen til! Det lyder super dejligt med to drenge med kun 2 års mellemrum, jeg tænker, at de vil få rigtig meget glæde af hinanden fremover, og det er godt, at I fornemmer, at storebror er glad for den nye situtation, selvom hverdagen naturligt har ændret sig derhjemme :)
Nyfødte børn sover meget. Det gennemsnitlige søvnbehov for det helt lille barn ligger på 16-20 timer i døgnet, og det lyder som om, at det passer meget godt på lillebror. Det er helt normalt, at han ofte kun kan være vågen mellem 45 minutter og max 1.5 time og derefter har behov for at sove igen. Og det lyder også meget fint, at hans lure ofte varer mellem 1.5-3.5 time. Det betyder, at han vil spise ca. hver 3-4 time, og det er helt perfekt. Derudover vil der naturligt kunne være små tørstslukkere ind imellem :)
Du fortæller også, at han tager rigtig fint på, han var 300 gram over sin fødselsvægt på 10. dagen og du beskriver en dreng, som på ingen måde virker sløv eller apatisk. Når han er vågen, så har I fin kontakt med ham, han nyder bad, at ligge og kikke, og I nusser, kærtegner og hygger.. det lyder så fint og der er ikke noget i din beskrivelse, som umiddelbart lyder bekymrende, tværtimod :)
Du har naturligvis ret i, at den uro som naturligt er der med en 2årig i huset godt kan trætte lidt ekstra, men jeg tror ikke, det er derfor lillebror sover. Det kan dog være en god idé at sætte lillebror lidt afsides, så han ikke altid er i samme rum som jer - f.eks. lade ham sove i ...
... soveværelset, imens I er i stuen eller i takt med at vejret bliver bedre også lade ham stå og sove i haven. Så han ikke bliver forstyrret af storebrors lyde. Når det er sagt, så er han jo allerede vant til storebrors lyde inde fra maven, hvor han naturligt ar kunne hører jeres stemmer og det kan også være med til at gøre, at han faktisk sover godt - det er trygt og genkendeligt for ham, selvom han nu er blevet født:)
Du skal naturligt følge lillebrors signaler og ikke kæmpe for at holde ham vågen i længere tid - put ham, når han er træt og parat til at sove. Du skal hele tiden holde øje med hans vandladninger og afføringer, han må ikke sove så længe, at han springer måltider over og ikke spiser/drikker nok. Hvis han ikke vågner efter 3.5 time, så vil det derfor være godt, at du vækker ham kærligt og nænsomt og sikrer dig at han får et ekstra måltid, hvorefter han så gerne må puttes igen :)
Du skal naturligvis også holde øje med, hvordan han virker. Han skal naturligt være interesseret i at kikke på dig, efterligne din mimik og øjenkontakten skal udvikles mere og mere. Han skal også reagere på skiftning og må ikke på nogen måde virke sløv. Hvis du pludselig oplever, at han ikke reagerer på at få tøjet af, bare ligger passivt hen eller at han pludselig ikke vil die, ikke har kræfter til at tage fra ved brystet, så skal du kontakte jeres læge.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen..
- Og jeg glæder mig rigtig meget til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.