Svar: Svært ved at overgive sig til søvnen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig dejligt med flytning og nyt hus, stort tillykke med det - og stort tillykke med 2års fødselsdagen :)
Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind på jeres datters søvn og hendes manglende evne til at overgive sig til søvnen, når hun puttes, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
du har helt ret i, at flytningen kan spille ind. Jeres datter oplever hele verden med alle sine sanser og for hende er en flytning en meget stor begivenhed og alt er nyt. Det er nye dufte (lugtesans), nye rum og omgivelser (synssans), nye lyde (høresans), et nyt værelse, måske ny seng osv. (følesans).. Hele hendes verden har ændret sig, flytning betyder ofte også skift af vuggestue og en helt ny hverdag og dermed nye voksne, nye børn, nye regler og rutiner at skulle forholde sig til.. og det reagerer hun naturligt på.
Det er naturligt svært for hende at koble fra, slippe dagen og alle de nye oplevelser og derfor svært at finde ro, når hun skal sove.
Derudover spiller hele dagens rytme også ind. Det er vigtigt, at hun kommer op til samme tid hver dag, leger, er aktiv osv. til samme tid, spiser til faste spistetider, sover middagslur osv. til fast tid.. jo mere fast hendes rytme er, jo mere parat til hun være til putning, når I når aften, og jo mere vil du vide, hvornår hendes puttetidspunkt er, så du faktisk rammer det rette tidspunkt og ...
... det ikke trækker ud i timer.
Du skal regne med, at hun har behov for ca. 13 timers søvn i døgnet og det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 11 timer om natten og 2 timer til middag. Det vil sige, at hun f.eks. vil kunne have en nattesøvn, som varer fra 20 til 07 og så sove til middag fra kl ca. 12.30-14.30... Sover hun længere middagslur, vil nattesøvnen naturligt være kortere og modsat :)
Derudover så er det også vigtigt at give plads til, at hun måske kan have brug for lidt tid til at koble fra i sin seng. Mange børn nyder at ligge måske 20 minutter, kikke lidt i en bog, lege lidt med bamsen, gumle på sutten osv. Du skriver, at hun bare ligger og snakker, og det er rigtig fint, hun er ikke ked af det, ligger blot og småhygger lidt for sig selv, og det må hun gerne. Og du behøver ikke sidde hos hende og vente på at hun sover, hvis hun har det fint med at ligge lidt alene. I stedet kan du gå ud, lave noget praktisk og så en gang imellem kikke ind til hende, give hende dynen på, som hun har sparket af, kærtegne lidt og derefter gå ud igen, hvis hun er okay med det.
Det vigtigste er, at hun er tryg og glad for at komme i seng og nyder at ligge i sengen og jo mere fast rytme I har i løbet af dagen, jo lettere vil det være at ramme det rette puttetidspunkt, og jo mere vil hendes vågenperiode i sengen afkortes :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Produktnyheder
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
28. februar 2021 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Vi oplever lidt udfordringer/uro om aftenen med vores dejlige søn...
27. februar 2021 | Sovevaner | 21 mdr.
Udbryderkonge påvirker nattesøvnen
Kære Helen, Vi har et sæt tvillinger på 21 måneder, og normalt så kører...
27. februar 2021 | Sovevaner | 7 mdr.
Kære Helen. Vores datter har i flere måneder ikke fået flaske om natten....
26. februar 2021 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn har lige rundet 1 år, og har egentligt altid sovet...
26. februar 2021 | Sovevaner | 16 mdr.
Kære Helen, Vores dejlige datter er en glad pige, der trives og imødekommer...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge imens du er på hospitalet. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Det kan være rart at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det også rart at have en morgenkåbe med, en god ammebh og noget løstsiddende tøj, så du ikke behøver rende rundt i netunderbukser på gangene.
Far kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.