Annonce

Annonce

Svar: Sover dårligt om natten - 13 måneder


20. november 2019

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu - man taler om, at børn i 13-15 måneders alderen gennemgår en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun har rigtig meget brug for at mærke jer, være fysisk tæt på jer og kan klynge sig ekstra til jer. Det hænger sammen med, at hun sandsynligvis er begyndt at gå mere omkring, og derfor bevæger sig mere ud i verden på egen hånd - og det er en lidt stor og skræmmende ting, så for at kunne gøre dette, så søger hun jer altså ekstra lige nu.

Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, hvis hun ikke kan se jer. Derfor kan hun blive rigtigt ked af det, hvis I går fra hende - både om dagen og om aftenen - og derfor er det rigtig godt, at I prioriterer at være hos hende, når hun skal sove.

Det vil ofte også være sådan, at hun på den ene side søger jeres kontakt og på den anden side skubber jer væk. Hun rækker måske armene op og signalerer, tag mig op, gå ikke fra mig, men lige så snart I tager hende op, så vil hun ned igen. Det er som sagt en slags separation-gentilnærmelse hvor hun på den ene side har rigtig meget brug for at mærke jer og på den anden side også forsøger at kunne selv.

Da hun stadig ammes, så kan behovet for brystet godt øgs nu, fordi det naturligt er ekstra nærhed og tryghed for hende, MEN, det er vigtigt, at du forsøger at holde amningerne til 1 max 2 amninger i døgnet med den alder hun har. Hvis hun dier hyppigere hos dig, så vil mælken let komme til at fylde for meget og det vil gå ud over hendes indtag af rigtig mad - og så vil det blive sværere at mætte hende og hun vil søge brystet mere og mere, så prøv at holde igen med det.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. De fleste børn begynder at kunne bruge en sådan bevidst, når de er 12-18 måneder gamle, så det vil være oplagt at introducere dette nu. Det kan også være en god idé at I synger en godnatsang, så hun har dette som et fast ritual og forbinder dette med at skulle sove, ligesom det vil være rigtig godt, hvis I stille og roligt kan begynde at introducere en godnathistorie for hende. Hun skal altså have nogle nye ritualer, nogle nye søvnassociationer - og ikke længere være i favn, få bryst og blive vugget og gået rundt med, når hun skal sove.

Det kan være meget svært at komme fra favn og ned i egen seng. Det er et stort spring for hende, og det vil hun højst sandsynligt protestere over og blive rigtigt ked af. Derfor vil det være rigtig godt hvis I kan forsøge at skabe gradvise ændringer og indføre nogle rutiner, som stille og roligt kan fungere for jer alle tre på sigt.

I første omgang, vil det være rigtig godt, at hun kommer ud af favn. Hun må stadig godt blive ammet, før hun skal sove, men i stedet for at I går rundt med hende i armene, kan mor lægge sig ned og amme hende i dobbeltsengen. Samtidig med at hun ammes, så puttes hun med klud, bamse eller lignende og mor kan evt. synge en godnatsang - og efter amning kan hun så puttes over i egen seng. Stadig med klud og godnatsang, berolignede hænder eller lignende. Det kan være en god idé at lægge sig med hende, fordi hun på den måde lærer at falde i søvn ...


Annonce

... liggende og kommer væk fra at I skal bære hende.

Derefter vil det være godt at arbejde på, at hun ikke længere tilbydes brystet i munden, men at mor f.eks. sætter sig og læser en historie for hende i dobbeltsengen. Hun ligger stadig ned ved siden af mor, som hun plejer - men nu uden brystet. Mor sidder og læser for hende, viser billeder, læser lidt igen. Hun putter med sin klud, bamse osv. Og på den måde vænnes hun til gradvist at skulle falde i søvn liggende med mor siddende og netop med klud, bamse, godnatsang, historie...

Og derefter så øges afstanden og hun puttes i egen seng - stadig sidder mor eller far hos hende, læser højt, putter med hænder, kærtegn, godnatsang, bamse osv. Og det hele er på den måde som det plejer at være, men nu er der 50 cm mellem jer og hun ligger i egen seng...

Det er vigtigt, at hun begynder at forbinde sin egen seng med stedet, hvor hun falder i søvn, fordi hun så vil have lettere ved at komme videre i søvnen, når hun har sine små opvågninger. Hvis hun falder i søvn i jeres arme, flyttes sovende over i sin seng, så vil hun naturligt vågne op, registrerer, at hun ligger et andet sted og det vil være utrygt for hende - derfor vil hun vågne igen og igen og først falde til ro, når I atter tager hende op.

Det lyder som om, at I lige nu bruger en del tid om aftenen på at få hende til at overgive sig til søvnen og måske skal hun puttes lidt senere. Det kan være en rigtig god idé, hvis I lægger et bad ind mellem aftensmad og godnatgrød, så jeres aftenrutine kunne f.eks. se således ud:

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad - frikadellen kan f.eks. gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød f.eks. havregrød eller flerkornsgrød ca 19.30, vand af kop. Og får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten 19.45-20.. altså måske 20 minutter senere end I forsøger lige nu, og så badet ligger ca en time før putning.

Det kan være en fordel hvis hendes seng kan kobles til jeres seng. Altså hvis I på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde kan fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. På den måde kan I vænne hende til at sove i egen seng, men stadig være tæt ved hende, lægge en beroligende hånd over på hende og lade hende mærke jer, når hun har brug for det.

Og når hun kan puttes i egen seng med bamse, klud, godnatsang, beroligende hænder, godnathistorie osv. hvor I er ved siden af hende, så er det tid til at sætte tremmerne på sengen og flytte hende til eget værelse.. det vil sandsynligvis være lettest i 16-17 måneders alderen, hvor hun er kommet igennem den nuværende urolige periode... :)

Så for at opsummere og svar kort på jeres spørgsmål om, hvordan I får hende til at sove hele natten igennem, så er det vigtigt, at I giver hende nogle nye søvnassociationer, fjerner favn, bryst og det at skulle gås med og vænner hende til gradvist at falde i søvn på en ny måde - gradvist fordi det stadig skal være trygt for hende :)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke med det projekt:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce