Annonce

Annonce

Svar: Refluks og afvænning af natamning


14. november 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg har fuld forståelse for, at der skal ske nogle ændring i forhold til søvn - og det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at du er på hele natten, når det påvirker dig så meget, som det lyder til at gøre. Jeg er dog ikke ubetinget enig i det jeres læge har foreslået, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig omkring det lægen har sagt - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge ...

Det lyder som om, at amningen er ret hård for dig, og du ammer mere eller mindre hele natten, hvilket du ikke kan holde til. Det forstår jeg godt. Det er dog en forudsætning, at jeres dreng vil tage imod en flaske, hvis du stopper med at amme om natten. Han skal stadig tilbydes mælk om natten med den alder han har - det vil være forventeligt, at han skal spise hver 3-4 time, når han er 4 måneder gammel. Det vil f.eks. være forventeligt, at han ammes eller tilbydes flaske f.eks. kl 19.30, 23, 03 og 06 ... Det er altså ikke korrekt, at han nu kan sovet hele natten uden mælk.

Der er nogle fordele ved flasken, blandt andet at du kan tilbyde ham Enfamil AR som er en speciel erstatning, der kan købes hjem fra England. Den er beregnet til børn med refluks og virker ved at være tynd i flasken og blive tyk i maven - så tilbageløbet af mælk mindskes. Samtidig vil du via flaske vide præcis, hvor meget mælk din dreng drikker, hvilket også kan være med til at give dig lidt ro. Og så er fordelen ved flaske, at den kan gives af andre end dig, så far og evt. mormor kan komme på banen - og du dermed kan få lidt ro og "frihed"...

Løsningen med at mormor giver skemad i stedet for mælk dur ikke. Det er helt fint, at I begynder med lidt smagsprøver på lidt grød, men det er godt at starte om dagen, og i begyndelsen gives kun ganske lidt - måske bare 3-4 skefulde til max ½ dl. Skemaden vil ikke mætte ham ekstra og hjælpe til bedre søvn, så længe han er så lille. Han har brug for mælk - enten bryst eller flaske - og mælk skal udgøre størstedelen af hans indtag. Han har sandsynligvis brug for mellem 800-1000 ml mælk i døgnet og derfor er det vigtigt, at han enten ammes eller tager imod en flaske. Hvis du giver ham for store mængder skemad, så risikerer du, at han får problemer med maven, smerter og forstoppelse, ligesom han let kan føle sig presset og risikerer at lukke munden for skeen, når han bliver 6 måneder og rigtig skal til at spise...

Har far ikke lyst til at tage sig af jeres dreng om natten? Jeg synes det vil være naturligt, at det er far, som er der for ham, hjælper ham, beroliger, trøster - og giver ham mælk - og du kan så evt. sove i et andet rum. Far kan evt. sove sammen med jeres dreng i dobbeltsengen og på den måde stadig give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan arbejde på at få jeres dreng til at tage imod en flaske, både så du får den søvn, som du har behov for - for at du kan holde til det og ikke ender med at gå ned på det hele... Men også fordi jeres dreng taber sig og har brug for ekstra mælk for at tage tilstrækkeligt på og også sove bedre end tilfældet er lige nu...

Det er rigtig fint at lade både far og mormor forsøge med en flaske, så du ikke kæmper med jeres dreng .. og dermed også rigtig fint, at du ikke er til stede, hvis det er for hårdt for dig. Men det er vigtigt, at han tager imod flasken og får sit mælkebehov dækket. Han må også gerne få modermælkserstatning af en kop, tudkop, eller de kan give ham det på en engangssprøjte... hvad de nu kan gøre - mælk skal han have!

Det anbefales normalt ikke at lægge børn på eget værelse før omkring 6 måneders alderen - dette for at forebygge vuggedød. Det anbefales dog heller ikke, at I sover i samme seng - med mindre han har lige så meget plads omkring sig, som hvis han lå i egen ...


Annonce

... seng, ligesom han skal have sin egen dyne osv. Så han må gerne ligge i dobbeltsengen sammen med far, og du så ligger et andet sted. Han bør dog ikke ligge i smørhullet mellem jer forældre om natten.

Hvis I vælger at lægge ham på eget værelse allerede nu, så skal dette være i aftale med lægen, hvilket det jo også er i jeres tilfælde, og det vil være rigtig godt, hvis far om natten kan gå ind til ham og hjælpe ham med stillingskift, beroligende hænder osv. når der er behov for det - ligesom far så skal give ham en flaske - sen aften, midt nat og tidlig morgen, hvis du stopper med at amme her. Hvis det viser sig, at mme mætter ham rigtig godt, så kan det også være, at han vil trives med flaske f.eks. kl 20, 02 og 06 - og det vil også være rigtig fint, men han skal stadig tilbydes mælk om natten :)

Det vil naturligt gå ud over dine amninger, hvis du stopper med at amme og tilbyder flaske i stedet - og på sigt vil det betyde, at din amning stopper helt. Det skal du være parat til og klar over - det kan dog være et helt fornuftigt valg at træffe, for nogle gange er amningen så hård for mor, at det simpelthen ikke kan fungere... og så er der som sagt også nogle fordele ved at give f.eks. Enfamil AR mod refluks. Det kan bla. købes her: https://www.chemistdirect.co.uk/enfamil-ar-powder-formula/pr d-3p9

Hvis I beslutter, at det vil være bedst at få mormor på banen, og at hun tager over i tre nætter for at vænne jeres dreng til flaske og få ham væk fra brystet, så er det et valg I træffer.. MEN flasken/mælken skal han have. Han skal ikke undvære mælk hele natten! Og mormor skal være parat til at stå med et ulykkeligt barn, for naturligvis vil jeres dreng blive rigtigt ked af det og ulykkelig, når han pludselig ikke længere har sin mor og ikke forstår, hvor du er, eller hvorfor han ikke kan få brystet, som han savner og naturligt har brug for... Det er derfor vigtigt, at mormor kan rumme ham og være i det, hvis det er denne løsning I vælger...

Med hensyn til grød, så kan det være en god idé at starte med lidt ren majsgrød, lidt grød blandet af majs og hirse, eller lidt risgrød eller fuldkornsgrød med spelt. Ris bør ikke gives dagligt, men kan gives i variation med andre grødtyper. Der findes forskellige færdiglavede grødprodukter, du skal vælge en af dem, som passer til børn på 4 mdr.

En dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Formiddag 9-9.30: Ammes (og/eller flaske) og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 11-11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.

Ammes (og/eller flaske) og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes (og/eller flaske) og puttes til dagens 3. lur

Aften 19-19.30: Ammes (og/eller flaske) og puttes til natten

Sen aften 23: Drømmeflaske

Nat: Flaske og sover videre

Eller rytmen kan måske være sådan, at han får flaske kl 19.30-20, sover til 02, hvor han tilbydes flaske igen, og så sover til ca 06, hvor han igen tilbydes flaske.

Hvis han har problemer med rvflkus, så er det vigtigt at han tilbydes forholdsvis hyppige flasker og ikke drikker alt for store mængder af gangen. Det er altså bedre, at han drikker 7 lidt mindre flasker i døgnet, end 5 større flasker - så han kan holde mælken i sig. Derudover er det vigtigt, at han ikke vænnes til at spise meget store flasker, men i stedet spiser lidt hyppigere, så han også har plads til skemad i maven - når det bliver aktuelt, og så han begynder at øge sin vægt. Det er også grund til at han ikke skal sove uden mælk hele natten, og at han som sagt er for lille til at kunne dette.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at det hjælper jer alle lidt videre i forhold til hvad der vil være realistisk at forvente lige nu, og hvordan I evt. kan komme lidt videre og træffe den rigtige beslutning for jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce