Svar: Min datter taler sommetider babysprog
Kære lille mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring babysprog :)
I 3-6 års alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med børn - og også med deres sprog. I den alder begynder mange børn at afprøve sproget, de øver ord, de leger med ord og de forsøger også at finde ud af, hvordan ord kan påvirke andre... Det betyder, at de i den alder kan begynde at sige fjolle ord, det vil sige fantasiord, som er skøre ord, som ikke lige findes i ordbogen. Det kan også begynde at sige det modsatte af, hvad de mener, eller kan lege "omvendeslev" og snakke bagvendt/bakke snavvendt. De kan også sige frække ord og kommer ofte hjem fra børnehaven med et ordforråd, som du ikke anede at din datter havde, nogle børn afprøver mange bandeord i denne alder. Og så er der også mange børn, som kan finde på at snakke babysprog - frustrerende for dig som mor, men helt naturligt for den sproglige udvikling, som din datter går igennem.
Nogle gange skal du lege med og opfordre til, at I fjoller sprogligt - sige alle de fjolleord, som I kan finde på. Du kan også møde hende ved at synge fjollede sange eller lære hende fjollede rim og remser. Du kan fjolle med hende motorisk, og I kan danse fjollet rundt derhjemme til musik, I kan lave fjollede ansigter osv. På den måde anerkender du hendes lyst til at lege med ord og prøve sproget af, hvilket er rigtig vigtigt. Du fortæller, at hun er sprogligt langt fremme, så tal endelig så meget med hende som muligt, så hendes sprog hele tiden udvides.
Du nævner, at hun mest taler babysprog derhjemme, og der er ingen tvivl om, at hun er udmærket klar over, når hun taler babysprog i forhold til, når hun taler rigtigt. Og hun er sandsynligvis også bevidst om, at det gør noget ved dig, når hun gør det.
Du skal naturligvis være opmærksom på, om hun gør det, fordi hun nogle gange har brug for at føle sig lidt lille. Når ...
... hun både mentalt og sprogligt er langt fremme, så kan man godt komme til at forvente lidt for meget af hende, som hun måske ikke helt kan leve op til, og hvis hun føler, at der nogle gange stilles lidt for store krav, så kan det godt udløse behovet for at være lidt lille - og det kan hun så blive ved at lege baby og dermed tale babysnak.
Du nævner, at hun ofte gør det, hvis I beder hende om noget, eller når hun skal I seng, og jeg tænker, at det måske godt kan være et udtryk for, at hun har behov for, at I sidder lidt ved sengekanten eller nogle gange hjælper hende lidt på vej, i stedet for at kræve, at hun skal være helt selvhjulpen - også selvom hun sagtens kan, så kan hun godt have behov for at blive "nurset" lidt :) Du skriver blandt andet, at hun f.eks. gør det i situationer, hvor hun skal tage sko på - og jeg tænker, at det nogle gange vil være rigtig godt, at I leger med. I stedet for at sige til hende, at "I ikke gider det babysprog", så kan I lege med ved at sige "nååår, er du en lille baby, kan babyen slet ikke finde ud af at tage sko på, skal mor hjælpe dig" eller lignende :)
Jeg tænker, at I ikke skal skælde ud over det eller gøre det til et problem, men prøv i stedet at gøre det lidt sjovt. Tal med hende om dengang hun var en baby, og alle de sjove og skøre lyde hun kunne sige. Børn elsker at høre historier om dengang, de var små, og hun vil højst sandsynligt synes, det er rigtig sjovt, hvis I drejer hendes babysprog over på små historier om dengang, hun var baby :)
Det lyder for mig som en helt naturlig fase i jeres datters sproglige udvikling og ikke umiddelbart som noget, som I skal være bekymrede omkring. Hun er rigtig godt med sprogligt og taler kun babysprog i udvalgte situationer.
Jeg håber, at mine tanker kan give lidt ro, og at det også giver lidt idé med på vejen i forhold til, hvordan I også kan møde hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder