Annonce

Annonce

Svar: Om at sige farvel


30. juni 2021

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære J.

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål om at sige farvel :)

Generelt anbefales det, at du siger farvel til din datter, når du afleverer hende eller kører fra hende - det gælder, uanset om hun er i vuggestue, er hjemme og sammen med far eller mormor, eller det foregår på anden vis. Det er vigtigt at sige farvel, vinke og gøre opmærksom på, at nu går mor.

Nogle gange vil det medføre panisk gråd, andre gange ænser din datter nærmest ikke, at du går, men det er stadig vigtigt, at du siger farvel, når du går.

Da jeres datter er vant til at være sammen med både far og mormor, og aldrig er blevet ked af det, når hun har opdaget, at du er forsvundet, så vil hun sandsynligvis være helt okay med, at du går. Det er dog vigtigt, at de siger farvel sammen med hende og holder fokus på, hvordan hun reagerer, når du går - så de er der til at berolige og betrygge og til at hjælpe hende videre med det, hun nu skal. Da hun ofte kommer i bad om aftenen, når du går ud af døren, så tænker jeg, at det vil være oplagt, at de vinker farvel, når du går. Evt. i vinduet eller i døren, så hun kan se, at du kører, og så hjælper de hende videre ved netop at gå igang med badet, som hun kender og er vant til.

Det er på samme måde vigtigt, at du har det okay med at sige farvel. Det er naturligvis lettere for dig at liste ud af døren, end hvis hun græder - men det er vigtigt at kunne rumme, hvis hun bliver ked af det, når hun pludselig oplever, at du går. Far og mormor skal kunne rumme det, men du skal også kunne rumme det og tro på, at det er helt fint og okay, at de har styr på det og så stadig tage af sted.

Når du siger farvel og overlader din datter i fars eller mors varetægt (eller for den sags skyld til en pædagog), så lærer du din datter, at også ...


Annonce

... andre steder end mors favn kan være et trygt og okay sted at være. Børn har brug for en tryg base, for at kunne udvikle sig. De har brug for vigtige voksne, som er tilgængelige og opmærksomme, og som de kan søge tryghed og trøst hos, hvis noget bliver svært. De har brug for både primære og sekundære omsorgspersoner - og når du ikke er til stede, så er det vigtigt, at der er andre som tager over, og som din datter kan bruge.

Og når du siger farvel, når hun oplever, at "nu går mor", så signalerer du, at hun stadig kan være helt tryg. De andre passer på hende, og det er ikke farligt, at du går. Hun kan godt klare, at du ikke er der hele tiden :)

Hvis du derimod går uden at sige farvel, hvis du bare forsvinder og pludselig er væk, så kan hun blive meget urolig og ked af det. Hun kan blive bange og utryg - for hvor er du henne? Og hvornår kommer du igen? Hun er stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i timer eller i flere dage. Hun forstår heller ikke en forklaring om, at du kommer tilbage efter arbejde, hun mærker bare, at du er væk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan på sigt skabe en usikkerhed i hende, så hun generelt kan blive bange for, om du måske forsvinder fra hende. Det kan skabe en unødig pylren og et behov for hele tiden at være dig ekstra nær, for netop at kunne holde øje med, om du mon går. Hvis hun ved, at du aldrig går uden at sige det, så vil hun kunne være meget mere rolig og kunne lege mere for sig selv velvidende, at du stadig er der.

Så - det er en rigtig god idé, at I nu begynder at øve det at sige farvel - også når far eller mormor passer hende, og du skal på arbejde om aftenen :) Når det så er sagt, så lyder hun dog til at være en meget tryg pige, så alt er fint.

Rigtig meget held og lykke med det!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar


5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce