Annonce

Annonce

Svar: Spisevaner - kræsenhed


22. januar 2020

Alder:
4 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor til A.

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis meget gerne give dig lidt tanker med på vejen :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind på hos jer - et er alder, udvikling, manglende lyst til at smage nye ting, naturlig selektion af fødevarer osv. som du er helt opmærksom på. Noget andet er, at det lyder som om, at det næsten er blevet sådan spiserutinen er hos jer - altså at du laver forskellige retter, med fødevarer I begge kan lide, sørger for variation, og din datter tager enkelte ting og vil ikke have yderligere eller annoncerer, at hun er mæt efter 5 skiver agurk...

Det har efterhånden været en udfordring med maden længe, og det er naturligt, at du bliver bekymret, når du oplever at hun spiser så lidt, som hun gør... Der er dog nok ingen tvivl om, at din datter også mærker denne bekymring, og selvom du i bedste mening forsøger at introducere nye fødevarer/retter, prøver med fødevarer, som du ved at hun normalt er glad for eller plejer at kunne lide, gør det at spise til en hyggestund osv. så er der hos jer rigtig meget fokus på maden og på det at spise - og det kan faktisk godt forstærke problemet lidt...

Da I to samtidig er alene, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om dette også spiller ind. Maden, hvad hun spiser, hvor meget hun spiser, hvordan hun spiser osv. kommer naturligt let i fokus, når I kun er jer to. Hvis mor og far begge var til stede ved middagsbordet, så ville I tale mere om dagen, have flere voksne samtaler osv. og fokus ville på den måde være væk fra din datter og maden...

Tiden ved middagsbordet om aftenen er jo der, hvor vi som familie mødes, hygger os og prioriterer hinanden, lytter til hinanden osv. den tapas-hygge-mentalitet, som du naturligt gerne vil lære din datter, men behovet for at skabe dette bliver måske forstærket netop fordi I blot er jer to og så føler hun det måske som et pres og noget, som hun naturligt vil protestere lidt over, for hun udvikler hele tiden sin selvstændighed og egen vilje og en del af dette er at ville og gøre noget andet end mor ønsker...

Du nævner også, at du selv var meget kræsen som barn og jeg tænker, at det naturligt ikke kan udelukkes at det også spiller ind... jeg ved ikke om man genetik kan spille ind, men måske... :)

Det lyder ikke som om, at du gør noget forkert, og det er tydeligt, at du gør dig rigtig mange gode overvejelser og er meget opmærksom på ikke at presse hende unødigt, gøre hende tryg ved at spise, smage osv. og det skal du endelig blive ved med. Når det så er sagt, så må du også gerne stille lidt krav og I må gerne have lidt regler... Det kan f.eks være regler om, at man altid skal tage mindst 3 forskellige ting på tallerken - pasta, grøntsager, kød .... måske kan du introducerer hende for Y-tallerkenen og tale med hende om, hvordan maden opdeles på tallerkenen, så mn netop for lidt forskellige fødevarer.

Når hun spiser og kun spiser pasta eller agurk, så er det også helt okay, at du nogle gange siger til hende, at hun også skal spise lidt kød eller fisk. Du skal naturligt ikke presse hende og ikke tvinge hende til at smage, og det er som du skriver vigtigt, at du ikke serverer noget, som hun ikke kan fordrage - ...


Annonce

... men det er okay at have lidt regler om, at man ikke altid kun spiser det man bedst kan lide, men også tager et par bider af en frikadelle, selvom det ikke er ens yndlingsmad...

Med den alder hun har nu, så tænker jeg, at hun naturligt interesserer sig for kroppen, hvordan piger og drenge ser ud, kroppens forskellige organer, hvordan maden bliver bearbejdet, hvordan kroppen får energi til at lege, lære osv. Ligesom en snak om f.eks. hygiejne (vaske hænder), passe på sig selv (børste tænder, spise sundt, undgå sygdom) osv. naturligt også kommer ind.. Det kunne være en god idé at læser bøger højt for hende omkring sådanne emner, fordi det vil give hende lidt idé om, hvorfor det er vigtigt, at man spiser - og hvad man spiser, ligesom det kan være med til at give hende følelsen af at skulle tage vare på sig selv, passe på sig selv...

Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis du kan tage hende med i køkkenet og lade hende være med til at lave mad. Der findes rigtig mane kogebøger for børn - også med forslag til sunde retter og ikke kun pandekager og snacks... Katrine Klinken har lavet en række kogebøger, som du med fordel kan kikke på. F.eks "Børnenes verdenskøkken". Det kunne også være Helle Brønnum Carlsens "Børn i køkkenet". Det kunne også være "Sølvskeen for børn" - det er italienske favoritter udgivet af Lindhardt og Ringhof... og det kunne også være bogen "Magiske Måltider" af Charlotte Seeger, hvis din datter fanges af mad, der ser sjov ud, og du/I synes om at lege med maden ;)

Det er vigtigt, at du udnytter de tidspunkter, hvor hun giver udtryk for, at hun er sulten, da sandsynligheden for at hun vil spise så er større. Det er vittigt, at du er opmærksom på om hun nogle gange giver udtryk for sult, lægger mærke til tidspunkterne og at du her så tilbyder hende noget sundt at spise - uden sukker osv. så hendes blodsukker ikke hæves unødigt og hurtigt, men så hun netop får f.eks. et stykke rugbrød med makrel, torskerogn osv. som hun ofte er glad for.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kold mad kan være lige så sundt som varm mad og hvis du oplever, at hun ofte spiser mere mad, hvis I får rugbrød til aften, så kan det være en god idé at servere dette lidt hyppigere. Jo flere aftener, hun spiser større mængde, jo mere vænner hun sig naturligt også til at spise og vil derfor føle større behov for maden, når I sætter jer til bordet. Jo flere aftener, hun kun spiser agurk og lidt pasta, jo mere vænner hun sig måske også til at spise lidt for lidt...

Når alt dette er sagt, så lyder det som nævnt som om, at du gør dig rigtig mange gode overvejelse,r og det er vigtigt, at du også holder fast i at din datter tager på, udvikler sig og lyder til at trives. Selvom der er mange ting, som hun ikke spiser, så er der også nogle gode ting, som hun ofte spiser - brød, forskelligt fiskepålæg, forskellige grøntager (gnavegrønt), pasta/spaghetti, kød (dog ikke ret gerne hakket kød), laks... og det lyder på den måde som om, at hun spiser lidt fra alle fødevarergrupper, hvilket er rigtig godt.

Du kan naturligvis overveje, om hun skal suppleres med en multivitaminpille, hvis hun spiser meget selektivt og meget lidt .... :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce