Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan når mor skal på arbejde


1. september 2019

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som om, at du har fulgt lidt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive, dejligt, tak :) Og hvor spændende med "ammefri", det er ikke noget, vi har i Danmark, interessant...!

Det er rigtig dejligt, at far tager orlov indtil jeres datter er et år. Det vil være guld værd for de to at få den tid sammen, og det er super godt, at du i overgangsperioden har mulighed for at være så fleksibel, som du har. Barsel med far og amning/behov for mælk kan godt kombineres hos jer :)

I en alder af 7 måneder vil jeres datter have brug for 4 amninger i døgnet, og jeg anbefaler at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder altså, at du ikke længere skal amme hende formiddag og eftermiddag. Det kan være en overvejelse værd at introducere en flaske før middagsluren. Den kan indeholde udmalket modermælk eller modermælkserstatning, og far kan give hende flaske, som en fast del af det at skulle puttes. Jeg er med på, at hun lige nu ofte ikke virker særlig interesseret i brystet før putning til lur, men det kan godt ændre sig i takt med, at du begynder at arbejde og antallet af amninger skrues ned. Far kan give hende flaske i hverdagene og du kan amme ud på dette tidspunkt, og på den måde holde din mælkeproduktion mere ved lige... og i weekenden hvor du er hjemme kan du så amme.

Når hun bliver 8-9 måneder gammel vil det ofte være passende med 3 amninger i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at det er amningen tidlig morgen, som trappes ud. I kan dog overveje, om det hos jer skal være den tidlige morgenamning eller amningen før middagsluren, som hun lærer at undvære. Hvis det fungerer godt med flaske før hun skal sove til middag, så vil det være fint at give denne og i stedet vænne hende til at sove igennem om natten, hvis hun ikke tager imod flaske før sin middagslur, så kan du også vælge at bibeholde amningen tidlig morgen, så hun stadig får 3 amninger i døgnet - og om dagen skal hun så ikke have bryst eller flaske, men drikke vand af kop og spise mere og mere rigtig mad...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 04: Ammes og sover lidt videre. Skal ikke længere ammes, når I står op.

Morgen 7-7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til morgen/formiddagslur (og skal ikke ammes først)

Formiddag 9.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop, når hun vågner og skal ikke længere ammes her

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med skorper osv. i hånden som nu og må også gerne tilbydes rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Vand af kop.

Flaske (eller ammes, når mor er hjemme) og puttes til middagslur

Eftermiddag 14-15: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop. Skal ikke længere ammes om eftermiddagen, men i stedet tilbydes et lidt større mellemmåltid.

Puttes til dagens 3. lur, og det er helt okay, at hun ofte stadig har brug for denne :) Skal ikke ammes, når hun vågner. Hvis hun virker tørstig, kan hun tilbydes vand af kop.

Aften 17-17:30 Aftensmad - udgangspunktet mere og mere jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris... der skal være moset mad, men maden gøres gradvist grovere, mere og mere bid og konsistens, flere ...


Annonce

... smage. Suppleres også med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 18.30-19

Sen aften 22: Ammes rigtig godt og sover videre...

Jeres datter har det man kalder for en tidlig søvnfase, det betyder at hun står tidligt op, sover tidligt hele dagen igennem og også går tidligt i seng til natten. Det må hun meget gerne, men det betyder naturligt, at hun har brug for 3 lure dagligt - ellers vil eftermiddagen hurtigt blive for lang for hende, og alternativt skal I lægge jer med hende og på den måde vænne hende til en længere middagslur. Hun lyder dog til at trives med de 3 lidt kortere lure, og det er som sagt helt fint :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg vil anbefale, at I bibeholder amningen sen aften f.eks. kl 22, så du kan amme hende og derefter gå i seng og stadig få nogle sammenhængende nattetimer. Det er som nævnt helt naturligt, at hun skal ammes sen aften og tidlig morgen, og derfor er det også naturligt, at hun melder sig måske kl 04 og skal ammes igen. Her har hun allerede sovet mange timer, hvis hun sidst er ammet kl 22. Ammes hun først kl 24, så vil hun måske kunne holde sig til kl 06, men det kan hun ikke nu. Det er et reelt behov med amning sen aften og tidlig morgen.

Hvis du gerne vil undvære amningen sen aften, så er alternativet, at far tilbyder hende en flaske her. Hvis hun samtidig er vænnet til flasken før middagsluren, så kan det godt fungere. Du skal dog naturligvis medtænke, at jo mere flaske far giver og jo mindre jeres datter kommer til brystet, jo mindre mælk vil du producere. I forvejen skal amningerne formiddag og eftermiddag jo også væk nu. Du skal generelt overveje, hvad du gerne vil i forhold til amning, selvom I har en ordning der giver dig mulighed for at malke ud, når du er på arbejde, så kan det også være svært at passe ind i praksis, og der sker ikke noget ved at jeres datter får modermælkserstatning, hvis det bedre kan fungere i alles hverdag. Du nævner, at I bruger mme i hendes grød - og det anbefales, at I fortsætter med dette i både grød og mos ind til hun er 12 måneder gammel.

Hvis du/I følger ovenstående dagsplan, så får hun sit behov for mælk, væske og mad tilstrækkeligt dækket og selvom du aldrig ved, hvor meget hun præcist indtager, når hun ammes, så må du gå ud fra, at hun har en naturlig evne til at tage det, som hun har behov for, når hun tilbydes brystet. Du skal naturligvis også altid holde øje med hendes bleer og sikre dig, at hun tisser godt og at urinen er klar - som tegn på at hun drikker væske nok. Men hendes væskebehov dækkes også af vand nu :)

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan tage på arbejde om morgenen og lade far tage over og være der for jeres datter i løbet af dagen - og du kan så komme hjem, når det passer. Det vil være lettere for far at skabe en hverdag med fast rytme, faste spisetider, sovetider, legetider osv. når mor ikke er der - de to vil måske gå til nogle aktiviteter, fædregruppe, babyrytmik, babysvømning eller lignende i løbet af dagen.. Og samtidig vil det være godt, at du er hjemme sidst på dagen, hvor hun naturligt vil være lidt mere træt efter en dag fyldt med indtryk, og hvor hun naturligt vil have behov for brystet, før hun puttes til natten. Så dagen afsluttes på en god måde for jer alle tre.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce