Annonce

Annonce

Svar: Gider ikke skemad efter opstart


24. januar 2020

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ditte

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I er begyndt lidt for tidligt med skemaden, og at det derfor har været lidt for voldsomt for jeres datter, som nu græder og protesterer, så snart du kommer med hagesmæk og ske... Jeg vil derfor anbefale dig, at du holder pause i 1-2 uger, før du begynder igen.

Mange børn vil i 3-4 måneders alderen begynde at søge brystet hyppigt og ofte tolkes dette som behov for mere mad. Det kan også godt være forklaringen, men ikke altid. Det kan også handle om, at hun begynder at spise mere ukoncentreret ved brystet og derfor ikke helt spiser nok, når hun lægges til - hvorfor hun naturligt må søge brystet ekstra for at få sit behov dækket. Samtidig kan hun også være så fysisk stor nu, at hun har behov for at få sat mælkeproduktionen op - og derfor melder sig hyppigere.

I første omgang er det derfor altid en god idé at forsøge at øge mælkeproduktionen ved at lade hende spise hyppigt. Det giver mere mælk, at du ammer hende hver 2. time i stedet for hver 4. time - og det giver også mere mælk, at du ammer hende om natten, da du her producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

Derudover så er det vigtigt, at du hjælper hende med at spise koncentreret ved brystet om dagen. Når du ammer hende, så oplever du sandsynligvis at hun nogle gange tager fat, dier, slipper brystet, kikker på dig, tager fat og dier lidt igen, atter slipper og smiler til dig, tager fat og dier, slipper og pludrer med dig, tager fat - slipper igen - fordi far kommer ind i stuen og det er mere spændende at kikke efter ham. her er det vigtigt, at du hjælper hende med at spise effektivt og ikke komme ind i en rytme, hvor hun mere eller mindre "slatspiser" dagen igennem :)

Hvis du allerede har lagt hende hyppigere til brystet og er opmærksom på at hjælpe hende med at tage godt fra, når hun spiser hos dig osv. - og du fornemmer, at hun stadig virker til at have behov for mere, så kan det være tid til at begynde med lidt skemad. Det anbefales, at man tidligst starter ved 17 uger...

Nogle gange kan det fungere bedre med lidt mme på en flaske. Der er naturligt altid den udfordring, ...


Annonce

... at jo mere flaske man giver, jo mindre mælk vil mor ofte producere og jo større risiko er der for at amningen stopper. Det skal derfor også medtænkes, hvad jeres planer er fremover. Hvis I f.eks. ønsker at far skal overtage en del af barselsperioden, så kan det være en fordel, at jeres datter lærer at tage imod en flaske. Ønsker du at amme hende til hun er 12 måneder, så behøver du ikke give flaske nu, men kan så starte med lidt skemad, når hun atter er parat til dette.

Det er rigtig fint med skemaden imens hun sidder på dit skød. Det vil gøre hende tryg at hun netop sidder i din favn. I kan dog også prøve at lade hende sidde hos den ene af jer, imens den anden tilbyder lidt på en ske. Fordelen ved at sidde foran hende er, at det giver hende mulighed for at spejle sig i jer og i jeres mimik. I kan med jeres smil og ansigt signalerer, at det her er hyggeligt, dejligt, smager godt. Når du åbner munden så kan hun også åbne munden osv. Så du på den måde hjælper hende med at finde ud af, hvad det drejer sig om.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan nogle gange være en god idé at malke lidt modermælk ud og lave skemaden med dette, fordi det så ikke smager helt så fremmed for hende. Det er også rigtig fint, at du har forsøgt med lidt frugtmos for at se om hun ville blive tryg ved netop den søde smag.. Det er fint at du forsøger med lidt forskelligt, så du også finder ud af, hvad hun bedst kan lide og på den måde får hende startet lidt op igen. Men som sagt fint at holde pause i 1-2 uger og i stedet være obs på at få øget hendes mælkeindtag lidt mere, hver gang hun spiser :)

Nogle gange kan det også være en god idé at du starter med at amme hende, så hun har fået mælk i maven og følger sig helt tryg, glad og rolig - og derefter så tilbyder du lidt på en ske. Det kan gøre hende mere modtagelige for skemaden at det foregår på denne måde og hun kan så stadig blive ammet, før hun skal puttes igen. Samtidig hjælper mælk i maven både før og efter skemad også på at nedbryde den faste føde, så I måske kan undgå maveproblemer, hvis dette skulle være tilfældet...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce