Svar: Det rigtige tidspunkt for ammestop
Kære Valdemars mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring ammestop:) Og hvor er det dejligt at høre, at Valdemar er begyndt at gå mere omkring med en gåvogn, og stille og roligt lyder til at blive motorisk mere og mere modig, så dejligt!
Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning de første 6 måneder og delvist amning til 12 måneder - og efter 1 års alderen kan man forsætte amning, som mor og barn trives bedst med. Du ammer lige nu en gang dagligt - om morgenen - og det lyder som et rigtig dejligt og hyggeligt ritual for jer begge. Samtidig har jeres dreng mælkeallergi, så det er en måde at sikre ham lidt ekstra mælk på - og på den måde har amningen hos jer naturligt et større ernæringsmæssigt formål end hos andre børn.
Efter 1års alderen er mange forældre og børn adskilt i løbet af dagen. Det at blive ammet en enkelt gang dagligt har derfor også en mere følelsesmæssig betydning, som du selv skriver. Det er trygt, genkendeligt og dejligt at mærke brystet, mor og mors nærhed så tæt på en gang dagligt - og en amning dagligt påvirker normalt ikke barnets indtag af anden mad.
Efter 1års alderen skal man især være opmærksom på, at børn ikke længere vokser helt så hurtigt. De kan have tendens til at spise mindre portioner og spiser ofte også mere og mere selektivt, smager ikke nødvendigvis på alt, der bliver serveret, undersøger maden på andre måder end ved at komme den i munden.. og hvis man ammer meget, er der risiko for, at barnet får for meget mælk og dermed ikke har plads i maven til at spise mere af den rigtige mad. Amning kan altså give tryghed og nærhed, men bør ikke fylde så meget, at appetitten bliver påvirket.
WHO anbefaler at børn ammet fuldt ud, til de er 6 måneder og derefter bør barnet ammes efter behov indtil de er 23 måneder. Efter 2års alderen kan barnet ammes, så længe både mor og barn har det godt med det. Når det især kan anbefales at amme længe, så er det fordi undersøgelser viser, at det nedsætter risikoen for brystkræft hos moderen. En lang række studier viser, at for hver 12 måneders amning falder risikoen for brystkræft med 4.3 procent. Der findes også en mindre antal studier, der tyder på, at amning kan nedsætte risikoen for at få kræft i æggestokkene. Langtidsamning er derfor godt for dig.
I Danmark vil man ofte tale om langtidsamning, hvis man ammer i mere end 12-18 måneder. I mange andre lande taler man om langtidsamning, hvis man ammer i mere end 24 måneder. Nogle kvinder vælger at amme, til barnet er mellem to-fire år, andre ...
... endnu længere. Hvor længe man ammer er meget kulturelt bestemt. Vi har alle forskellige normer, forskellige ting vi vægter, hvad vi tror på osv. Og vi bliver også påvirket af vores historie samt af de mennesker, vi omgiver os med. Hvis du kender nogen, som langtidsammer, er det måske lettere for dig at vælge det, end hvis du oplever, at dine omgivelser kikker skævt til dig og stiller kritiske spørgsmål som "er Valdemar ikke ved at være for stor til det der?".
Der er gevinster ved at tilbyde modermælk. Barnet får via modermælken forskellige antistoffer, som kan beskytte mod visse sygdomme. Modermælken kan, alt efter hvad du indtager af kost, også have et højt indhold af f.eks. kalk og vigtige fedtsyrer, som din dreng har glæde af - uanset hans alder.
Modermælk kan dog også indeholde en del miljøgifte. Mængden afhænger af indholdet i den enkelte mors fedtvæv og hendes belastning af miljøgifte gennem hele livet. Nogle stoffer vil blive koncentreret i kroppen, andre stoffer vil man ikke på samme måde se forblive. Og man undersøger hele tiden påvirkning af forskellige stoffer. Nogen mener, at udsættelse for giftstoffer gennem modermælken kan være særlig kritisk for barnets immunsystem. Nogle undersøgelser viser, at man hos børn helt op i teenagealderen kan finde et højere indhold af visse stoffer, jo længere barnet er blevet ammet. Dog er mængden af stofferne lavere, end den var, da man undersøgte barnet, da det blev ammet.
Man kan ikke udelukke, at der kan være beskedne negative effekter ved meget langvarig amning, og myndighederne følger hele tiden udviklingen og udarbejder særlige råd til gravide og ammende netop omkring miljøgifte. Der er på nuværende tidspunkt ikke grund til at begrænse amningen. Det skønnes, at selvom børn kan blive udsat for miljøgifte via modermælken, så er der overvejende positive effekter af amningen.
Mange kvinder kan amme i årevis - en gang dagligt - mælken er der, den forsvinder ikke bare, og det lyder som om, at det fungerer sådan hos jer :)
Hvornår du bør stoppe med at amme, er der derfor ikke nogle faste regler for. Det rette tidspunkt for ammestop er dit valg. Det er helt individuelt, hvad man som mor synes er det rigtige, og du skal som udgangspunkt gøre det, som du føler er rigtigt og forsøge ikke at lade dig påvirke af andres forventninger. Det rigtige er det, som virker rigtigt for både dig, din dreng og jeres familie :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.