Svar: Fra amning til flaske - 5 måneder
Kære Sara
Tak for dit brev og velkommen til - det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen, så det er dejligt, at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)
Jeg kan godt forstå, at du er frustreret, for det er også en meget problematisk situation, du nu står i. Det er - set i bagklogskabens klare lys - problematisk, at du ikke har holdt fast i aftenflasken tidligere, hvor din dreng gerne ville have den, for med den alder han har nu, så kan det være rigtig svært at få ham til at acceptere en flaske.. og nu skal han tage imod den... :(
Du skriver, at du er nødt til at tage noget medicin, som gør, at du ikke kan amme. Du skriver ikke, hvad det er for noget medicin, og du kan naturligvis tale med lægen om, hvorvidt du kan få et præparat, som stadig kan kombineres med amning, eller om du evt. kan udskyde din behandling til din søn bliver ældre - f.eks. til han bliver 9-10 måneder gammel og bedre vil kunne drikke større mængder af en kop.
Hvis du er nødt til at stoppe amning nu, så er din dreng nødt til at tage imod en flaske. Det bliver meget svært at dække hans mælkebehobv, hvis han ikke vil acceptere flasken, når han ikke er ældre end han er. Det vil være meget svært for ham at drikke tilstrækkeligt af en kop eller glas. Han får rigtig meget mælk hos dig - med den vægt han har, så er hans døgnbehov ca. 1250 ml - og det kan du ikke dække, hvis ikke han enten ammes eller tager imod en flaske...
Derfor er du nødt til dagligt at gøre en aktiv indsats for at se, om du kan vænne ham til det. Det kan nogle gange hjælpe med udmalket modermælk, fordi han så stadig får din mælk og kender smagen, men blot skal vænne sig til en anden sutteteknik.
Hvis han bruger sut, så prøv med en flaskesut, som ligner den sut, som han er vant til og tryg ved at sutte på.
Det er fint, at du forsøger med forskellige typer erstatning, flasker osv. som du beskriver, at du har forsøgt med, du må fortsætte med dette, og det vil være rigtig godt, at du giver flaske, som en daglig rutine, så han vænnes til at han f.eks. altid tilbydes flaske før sin middagslur og på den måde bliver tryg ved at få den.
Nogle gange kan det være en idé at tilbyde flaske, imens han ligger i sin barnevogn, ...
... fordi han ikke forbinder barnevognen med et sted, hvor han normalt spiser, så at give ham en flaske i barnevognen før middagsluren kan forsøges. Det kan være svært for ham at få flasken i favn, da han forbinder dette med brystet...
Det lyder også som om, at det er nødvendigt, at du begynder med lidt skemad. Du skriver, at du ikke er begyndt, fordi du ønsker at vente til han bliver 6 måneder, men det er vigtigt, at du følger hans signaler og behov for anden mad - og ikke kun ser på hans alder. Du kan faktisk også passere det tidspunkt, hvor han er parat til skemad, så det pludselig også bliver et problem, at få ham til at spise grød og mos... :(
Så faktum er, at du ved, at du fra 6 måneders alderen ikke længere vil kunne amme og er nødt til at stoppe amning helt. Det er vigtigt, at du allerede nu erstatter en amning af gangen med flaske, så din mælkeproduktion gradvist nedsættes. Hvis du stopper med at amme fra den ene dag til den anden, vil du sandsynligvis få en brystbetændelse, som kan udvikle sig til en brystbyld, og det kan være meget problematisk for også dig, hvis du ikke gradvist trapper ud af amning. Derfor skal du nu forsøge at erstatte en amning af gangen med flaske og netop tilbyde din dreng flaske i stedet for brystet...
I takt med at din mælkeproduktion nedsættes, så kan man håbe på, at din drengs interesse for brystet måske naturligt vil falde og hans interesse for flasken naturligt sættes op, så du på den måde gradvist vænner ham til at synes mere og mere om flasken...
Det er problematisk, hvis du i 6 måneders alderen stadig kun ammer, og du ved, at han der ikke længere vil kunne blive tilbudt brystet. Du er derfor nødt til at tale med lægen om din medicin, og den ordination der ligger her - hvorvidt der er taget hensyn til, at du faktisk ammer... Hvis din dreng i 6 måneders alderen kun kan tage imod brystet og ikke er vænnet til hverken flaske eller skemad, så kan det jo i værste fald ende med, at han skal have lagt en sonde, for at få sin mælk og sit behov dækket, og det skal man jo helst ikke ud i. Derfor er du nødt til at tale med lægen om din situation, og hvilke muligheder du/I har.
Rigtig meget held og lykke - jeg håber meget, at I finder en løsning! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.