Annonce

Annonce

Brev:

Alt for mange opvågninger


11. oktober 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Alt for mange opvågninger

Kære Helen

Min mand og jeg er efterhånden i alt for meget søvnunderskud.
Vi har den dejligste, glade og aktive 1-årige dreng.

Vi elsker ham mere end noget andet, men han har generelt været rigtig svær hvad angår søvn.

Vores søn er født i uge 36 ved en spontan og ukompliceret fødsel.

De første seks uger var han meget nem, han sov hele tiden, og vi jokede med, at vi havde fået det nemmeste barn.

Fra han var 8 uger vendte dette.
Han kunne være oppe i 8 timer i streg inden han faldt i søvn om aftenen. Dette gjorde at klokken nemt kunne blive 1- 2 om natten før han endelig faldt i søvn. Dette var enormt udmattende. Vi gik rigtig mange og lange barnevognsturer, og havde ingen form for voksentid om aftenen.

Dette fortsatte indtil han var 3,5 mdr. hvor vi fik fat i en slyngevugge. Denne ændrede vores aftenener og gjorde, at vi meget lettere kunne få vores søn til at falde i søvn, og endelig fik noget voksentid tilbage.

Der har også været perioder, hvor han ikke har villet slyngevuggen.

Generelt har han vågnet hver anden time om natten, dog hyppigere tidlig aften. Dog har han i nogle perioder i nogle uger af gangen pludselig kunne sove igennem. Dette har dog kun været kortvarigt.
Han har generelt også været svær at putte om dagen, også afbrudt af nogle få gode perioder.

De sidste tre uger har søvnen været meget usammenhængende.

Den første 1,5 uge skyldtes det formentlig sygdom, men det er desværre fortsat.

På nuværende tidspunkt vågner han stort set hver 15 min indtil kl. 1, hvorefter han vågner hver 1-2 time.

Hans rytme ser således ud:

- 17.30-18 spiser aftensmad.
- 18.30 spiser aftensgrød
- 19.30 bliver puttet
- Han vågner som regel endeligt op fra natten ca. kl. 7.30

I forbindelse med putningen læser jeg (mor) den samme godnathistorie hver aften, hvorefter jeg synger den samme sang. Herefter vugger vi ham i armene på pilates bold til han er rolig og til sidst vugges han i slyngen til han sover. Dette tager ikke mere end 10-15 min. Problemet er de mange opvågninger efterfølgende, samt at hver gang han vågner har han brug for vuggen på ny indtil ...


Annonce

... han falder helt i søvn.

Han har altid haft meget kropslig uro, og svært ved at falde til ro. Vi har været til kiropraktor med ham, der har konstateret det samme. Hun pegede også på, at han i hvert fald i en overgangsperiode havde brug for vuggen for at falde til ro, men tænkte det ville aftage, når han selv kunne begynde at gå. Det er det desværre ikke.

Vi har læst din rigtig fine bog om søvn, og tænker han har fået en negativ søvnassociation, hvor han forbinder vuggen med søvn. Derfor vågner han nok for ofte ved nogle af mikroopvågningerne, og bemærker, at han ikke længere bliver vugget længere.

Vi vil meget gerne lære ham, at falde i søvn uden vuggen, men vi ved ikke hvordan, og har brug for meget konkret guidning.

Vi har en stokke seng med hjul, og forsøger pt. at holde ritualerne for putningen med historie og sang. Ligger ham i sengen og siger godnat. Han rejser sig op igen og igen og tror først, at det er en leg. Derefter bliver han frustreret og ked af det, i det vi fortsætter med at ligge ham ned og sige godnat.

Vi har også prøvet, at vugge ham i armene og derefter ligge ham i sengen og vugge ham der. Det virker nogle gange, hvis han falder tilpas nok meget hen i armene, så kan vi nogle gangen godt få ham til at falde helt i søvn ved at vugge sengen. Problemet er, at han trods dette stadig vågner kort tid efter.
Det bliver alt for hårdt for vores rygge, igen og igen at vugge ham i armene. Derfor ender vi tit med at ty til slyngen.

Om dagen falder han relativt let i søvn, ved at vi går en kortere barnevognstur med ham, her sover han i gennemsnit 1,5 time ca. fra kl. 11.30-13. Det samme gør sig gældende i vuggestuen, der går de også kort med ham i barnevogn og han sover ca. samme mængde tid. Det er dog relativt nyt, at han er blevet så nem at putte til lur.

Beklager den lange smører, men vi er virkelig trætte og desperate efter hjælp til hvordan vi får et putteritual og vaner, der hjælper vores søn med at lære at falde i søvn selv og sove mere sammenhængende.

Lige til info han bruger ikke sut, og har aldrig gjort det.

Venlig hilsen

De søvntrængende forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce