Brev:
Putning, vågner mange gange og meget morglad
Kære Helen
Vores dreng A er nu blevet 16 måneder. Han er en meget glad dreng, der går rundt, siger flere og flere ord og generelt trives. Han er ekstremt glad for sin dagpleje, hvor han startede, da han var ca 10 måneder. Jeg startede på job, da han var 8 måneder, hvor min mand tog barsel, inden han også startede på job, da A var blev 11 mdr.
A blev ammet indtil han ca var 10 mdr, og det stoppede naturligt. Han fik siden flaske til at sove på, hvor vi langsomt har trappet ned på mælkpulveret, indtil her i juleferien, hvor vi droppede den helt - det var uproblematisk.
Siden ca september har A været ekstremt morglad. Så morglad at far ikke har kunne putte siden oktober. Og i en periode kunne jeg ikke forlade lokalet uden, at han blev helt ulykkelig. Det går dog bedre, men han er fortsat meget opmærksom på, hvor jeg er. Og selvom han og far er midt i en god leg eller bog, kan han pludselig finde på at rejse sig op for at gå ind til mig med bogen. Nu er det langsomt blevet bedre, men han er også begyndt at være meget opmærksom på, hvis far går, og reagerer på det ved at blive ked af det. Vi prøver begge at huske på at sige til ham, hvis vi går og fortælle, at vi kommer tilbage. Det hjælper lidt.
Far har intet problem med at putte, hvis jeg ikke er hjemme. Far kan dog stadig ikke putte, når jeg er der. Vi har forsøgt nogle få gange, men A bliver helt ulykkelig og skriger og skriger, så vi dropper det hurtigt igen, da vi ikke tænker, det har en positiv effekt Og bare gør situationen værre. Så hellere vente til A er klar. Han er nogle gange begyndt at kalde på far under putning, og så har jeg fået far til at komme ind og være med til at putte.
Vi har altid puttet A i hans egen seng, og den blev flyttet ind på hans eget værelse, da han var ca 10 måneder. Normalt har putning været nemt og hurtigt, men i løbet af efteråret er det blevet mere og mere vanskeligt. Han skal nu have en hånd nede i sengen, som han nusser uafbrudt, indtil han sover helt, hvor man så skal liste hånden ud. Tidligere havde han en putteklud, men den bruger han ikke mere. Vi har prøvet med forskellige ...
... bamser uden held.
De sidste par uger har det taget op mod en time, før han er faldet i søvn. Han er tydeligt træt, når vi lægger ham. Vi har fast ritual med at sige godnat til de forskellige dyr, før vi går ind på hans værelse. Han er altid meget glad for at skulle i seng og siger tydeligt ja, når vi spørger, om vi skal sige godnat. Der er ingen gråd. Vi putter typisk ved 19-tiden, men tager som regel udgangspunkt i hans træthed, hvis han er meget træt, kan det være allerede 18:30 eller tættere på 19:30/20, hvis han virker friskere. Også afhængig af hans middagslurs længde. Han sover godt i dagplejen normalt omkring 2 timer fra ca 11:45-13:45, men hele ugen op til jul sov han 3 timer 11:45-14:45.
Han har hele efteråret også haft problemer med væske på ørerne, inkl. en dobbelt mellemørebetændelse inden jul, og vi skal have tjekket ørerne igen her i det nye år. Vi har hævet den ene ende af sengen og senest også forsøgt med en pude, så han ligger højere med hovedet.
Store dele af november og hele december måned vågnede han typisk efter to timers søvn og nogle gange tidligere, så jeg måtte ind og nusse, give sutten eller andet for at få ham til at sove igen. Omkring kl 10-11 vågnede han typisk så meget, at vi var nødt til at tage ham med ind i vores seng, og jeg måtte gå i seng, så han kunne falde i søvn igen. Hele tiden - og det meste af natten - nusser han min hånd eller arm - eller fars/os begge.
Den lange putning og de mange opvågninger efter en time til to timers søvn, som jeg alene må stå for, da far desværre kun fremkalder gråd, er efterhånden ved at slide lidt på mig. Plus at han jo kommer ind i vores seng hver aften/nat, så der har jeg heller ikke fuld søvn eller ro.
Vi har forsøgt med bad om aftenen, men tit er han så træt, at det ikke kan nås efter maden. Og vi har også forsøgt med aftengrød, men ofte har vi nærmest kun rejst os fra aftensmaden, før vi går igang med at tage nattøj på. Han spiser godt om end mere og mere selektivt.
Håber min beskrivelse kan give et billede af vores situation, der kan lede til gode råd. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Emilie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.