Annonce

Annonce

Brev:

Jalousi og kontroltab


8. januar 2020

Kategori:
Alder:
6 år, 6 mdr.

Jalousi og kontroltab

Kære Helen

Tredje og sidste brev i denne omgang omhandler søde og dejlige storesøster.

Hun har gået i skole et halvt år nu, og der er sket SÅ meget. Hun er virkelig vokset, og hun trives og får masser af roser af hendes klasselærer og de andre voksne i både skole og fritidshjem.
Så i det store hele har vi en pige, som trives og har tacklet overgangen fra børnehave til skole rigtig flot. Hun er god til at klare en masse praktisk, hun er god til både bogstaver og tal (og synes tilmed det er sjovt), og hun er glad for alle de mange tilbud i fritidshjemmet (fedtsten, stearinlys, perler etc.).

Problemet opstår, fordi storesøster nemt bliver jaloux og har svært ved at tackle de svære situationer, der opstår både i skolen og hjemme.

Storesøster er begyndt i skole sammen med sin bedste veninde – de er tætte og har leget meget sammen næsten dagligt i deres tre år i børnehaven – og det er meget svært for storesøster at dele bedsteveninden med de andre piger i klassen. Klasselæreren er opmærksom på det, og de gør, hvad de kan for at inspirere til andre konstellationer. Men selvom storesøster hygger sig med andre piger, bliver hun ked af det og jaloux, når bedsteveninden leger med andre.

Og hun lader det typisk på ud over hende og siger ting som ”jeg gider ikke lege med dig, når du leger med XX”. Storesøster er god med bogstaver og læser næsten selv. Det kan veninden ikke, og hun bad derfor storesøster hjælpe sig med at skrive nogle ord i sin hjemmelavede bog. Og i stedet for at stave til det veninden bad om, stavede storesøster noget grimt for at narre hende. Den og lignende situationer bliver hun meget ked af senere på dagen og fortæller til os.

Vi tager en snak med hende, og taler om hvad der er ok og ikke ok at sige. Og at det er bedre at tage en pause fra legen, hvis man er sur eller ked af det – eller bede en voksen om hjælp. Så man ikke kommer til at sige noget, man fortryder. Men hovedproblemet er, at hun bliver jaloux eller føler hun mister kontrol og har svært ved at tackle det.

Hjemme kan hun blive meget sur, hvis mor og far krammer, og hun ikke er med. I juleferien havde vi lavet en hjemmelavet biograf for storesøster og lillebror og alle deres bamser og dukker. Og bedst som vi sidder og ...


Annonce

... ser film sammen alle sammen og spiser slik og popcorn, pakker hun alle sine ting sammen og går demonstrativt ind på sit værelse, fordi mor og far krammer og dermed ikke ser filmen.

Forleden fortalte hun om en veninde, der havde været streng ved hende, og jeg forsøgte at forklare, at alle kan komme til at sige noget, de ikke mener eller have en dårlig dag. Det tolkede hun som om, at jeg nu kun elskede veninden og dermed ikke hende.
Det blev til et stort opgør for hende og har været det før. Hun er eksempelvis også meget optaget af, at far ikke må tale med andre mødre og den slags. Hun har præsteret at afbryde sin svømmeundervisning for at gå ud til far og sige, at han ikke må tale med hans sidedame men kun se på storesøster svømme.

Det er lidt svært at forklare, men vi har mange opgør, som alt sammen handler om, at hun vil bestemme, hvor vi skal sidde, hvordan legen skal være, hvad der skal ske og hvornår etc. Og vi er helt med på, at det er svært pludselig at have mindre medindflydelse efter at være begyndt i skole. Læreren bestemmer, hvad man skal lave, og der er andre børn, der vil bestemme i legen, og så er det rart, hvis man kan være i fuld kontrol hjemme.

Men det er kammer over – selvom vi synes, vi vælger vores kampe. Og det går jo ikke, at hun eksempelvis siger til sin bedste veninde, at hun hader hende. Fordi hun har haft en legeaftale med en anden veninde.

Hvordan kan vi hjælpe hende? Og hvordan viser vi hende, at hun er lige som hun skal være – men at hun skal kunne rumme, at folk der holder af hende også holder af og har det sjovt sammen med andre?

Hun kan være en virkelig god kammerat og går forrest, når drengene driller og har også nogle gange gået imellem, hvis nogle af de andre børn var voldsomme ved nogle af hendes veninder.

Men det bliver meget sort og hvidt for hende. Og det synes vi er synd. Fordi hun risikerer at skade nogle ellers gode og stærke relationer, og fordi hun bruger alt for meget tid på at være sur eller ked af det over noget, som ikke behøver fylde ret meget.
Bedsteveninden er heldigvis meget large og har overskud til at sige pyt over storesøsters udfald. Men det bliver hun måske ikke ved med.

Vi håber meget, du kan hjælpe os videre.

Kærlig hilsen
L.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 7 år, 4 mdr.

Dreng på 7 år, social udvikling

Kære Helen, Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han...

Læs hele brevet og Helens svar


5. oktober 2023 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.

7årig dreng

Hej Helen, Jeg har så mange ting jeg er usikker på, og ved ikke hvor jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce