Brev:

Samsovning - div. spørgsmål

Kære Helen

Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg har siden den første kom til verden fulgt din brevkasse, der har hjulpet mig i mange sammenhænge, ligesom jeg har støttet mig til dine bøger.

NU har jeg et spørgsmål, jeg håber du kan give dit besyv med om.

Det relaterer sig til samsovning. Min forståelse af samsovning er, at børn og voksne sover i samme værelse - i vores situation ved to store senge op ad hinanden (børn i den ene og de voksne i den anden).

Er der anbefalinger, der knytter sig til samsovning? – Er det godt, problematisk,

Hvornår bør man stoppe osv.? - Også i forhold til søskendes samsovning?

Vores situation:

Da vores drenge blev født, boede vi i en meget lille lejlighed, hvor vi alle sov i samme rum. Da de var omkring 3 og 5 år flyttede vi til en lidt større lejlighed. Her fik de deres eget værelse lige ved siden af vores, hvor de sov i køjeseng. De talte dog ofte om, at de savnede dengang, hvor vi sov sammen.

For knap et år siden flyttede vi i hus i en anden by. Det betød bl.a. drengene skulle flytte skole. Efter ønske fra drengene begyndte vi igen samsovning. De har dog samtidig hver deres eget værelse med seng og egne ting. Men intet tyder på, at de har tænkt sig at sove der. Spørger man dem, vil de helst blive oppe i vores soveværelse. Når jeg skriver ”oppe” er det fordi, forældresoveværelse ligger på 1. sal i huset, og børneværelserne ligger i stuen ved siden af hinanden.

Vores drenge er ikke så glade for mørket. Vi har dog installeret lamper, der automatisk tænder om natten, hvis man skal bevæge sig fra det ene sted til det andet. En anden detalje, ...

... der hører med er, at de har svært ved at falde i søvn selv, uden en af os sidder der efter godnathistorie. Vi træner dog i at kunne gå, når de er faldet til ro og lige inden søvnen overmander dem. Det har vi også forsøgt tidligere. Det betød dog, at den mest vågne lå og kaldte på os, hvilket resulterede i at den anden ikke kunne sove, og derfor opgav vi. Lige nu går det egentlig ganske godt, så her er fremgang.

Overordnet er flytningen også gået rigtig godt. De er faldet til, har fritidsinteresser og ugentlige legeaftaler, og vi mærker høj trivsel hos dem.

Jeg har undersøgt emnet ”samsovning” på nettet, og jeg kan ikke blive klog på, om der er nogle anbefalinger, vi kan læne os op ad i vurderingen af, om vi bør understøtte en proces, der går mod at drengene sover på deres egne værelser / sover sammen på et af børneværelserne eller blot skal fortsætte med samsovning. Min mand og jeg har altid haft fokus for at skabe trygge rammer omkring børnene og lyttet til deres behov. Jeg er dog i tvivl, om vi her gør dem en bjørnetjeneste.

Jeg har mest af alt brug for at få svar på, om der er risiko for, at vores samsovning gør, at de får svært ved at udvikle selvstændige søvnvaner og trøste sig selv/finde ro i sig selv senere hen i livet el.lign. Selvom det kan være svært at spå om fremtiden, kan der godt være anbefalinger, der beror på sådanne undersøgelser? Hvad er dine anbefalinger?

Der er som sådan ikke hensyn til uro om natten el.lign. der har betydning for vurderingen. Den mindste kan fortsat vågne lidt om natten. Den store sover dog igennem.

Jeg håber du kan bidrage med input til vores situation.

Varme hilsner
Mig

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Viden om børn: