Brev:
Bedsteforældre og søvn
Kære Helen,
Jeg har brug for et råd.
Vi er i en rytme, hvor vores datter sover 3 lure. 2 lange og en kort. Som regel er det kl 8 kl 12 og kl 16. Hun kan være vågen i ca 2 timer ad gangen. Hun trives rigtig godt, meget smilende, virkelig stærk og har kunne sidde flot siden hun var 4,5 mdr, ikke bange for fremmede og i det hele taget meget aktiv pige.
Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at blive lidt firkantet omkring hendes søvn fordi hvis én lur bliver rykket, så går det i sidste ende ud over nattesøvnen. Nogle gange er sidste lur strukket til 16.30, hvis det er blevet rykket lidt, men jeg sidder og stresser over, at hun nu ikke skal sove mere end en powernap. Vi lægger hende i seng mellem 19-19.30, hvor hun er meget træt. Vi er for det meste kun oppe med hende 1 gang om natten som er mellem kl 03-06, hvor hun får flaske.
Jeg møder dog bare kritiske kommentarer, fra især, bedsteforældre, som nærmest har en holdning om at man bare vækker barnet fra lur. Det synes jeg bare ikke man gør.
Ydermere skal det siges, at vores datter er svær at have med om aftenen, da hvis vi lægger hende til at sove efter 18 så starter hun på nattesøvnen og hvis vi vækker hende fra den, for at skulle hjem så vågner hun hver time hele natten. Vi har også prøvet det her med at give Drømmeflasken omkring kl 23, men resten af natten bliver super dum og hun spiser heller ikke noget, så derfor får hun først mad når hun beder om det. Hun har heller ikke brug for mere mad. - hun følger sine ...
... kurver super flot.
Ift, når vi er ude, har vi valgt at en af os kører hjem med hende, når hun skal lægges til natten eller også spørger vi om arrangementet, kan være tidligere. Ellers sidder vi bare og stresser over, om natten nu bliver super dum og dermed også dagen efter fordi vi ikke har sovet meget. Er det bare os der er alt for firkantet og skal løsne op? Eller er det egentlig okay, at vi har det som vi har det? - jeg er bare meget sprød omkring min nattesøvn selvom vi for det meste kun er oppe 1 gang om natten. Jeg håber jo også, at det bliver nemmere, når hun bliver større.
Ja jeg ved ikke om der er så meget råd i det, men er det ok at have det som vi har det, er det normalt eller har du en klog sætning, som vi kan bruge til de bedsteforældre, som synes vi gør livet meget besværligt for os selv?
Ifølge vores familier, så sov alle børn fra vores generation i familien 12 timer i streg, når de var 6 uger gamle og man kunne bare tage os med rundt og op og ned og hen og ud. - har jeg svært ved at tro, men holder de alle fast i ;) Jeg synes dog bare de glemmer lidt, hvad der er vores datters behov og hvad der er deres eller voksnes behov.
Ja, jeg synes bare det er rigtig svært at håndtere de her bemærkninger, som ofte kommer og ja jeg hører mig selv ofte sige “men der sover hun nok” og er jeg da også træt af, men altså hun er jo træt.
Rigtig god jul og godt nytår.
Mange hilsner en mor, som nok skal tro mere på sig selv og være ligeglad med hvad andre tænker
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.