Annonce

Annonce

Brev:

Amning om natten er blevet en udfordring


20. januar 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Amning om natten er blevet en udfordring

Kære Helen

Nu skriver jeg igen i håb om flere gode råd og sparring :)

Jeg ammer som udgangspunkt fire gange i døgnet nu (inden middagslur, inden putning, sen aften, tidlig morgen), men især efter jeg er gået ned i antal amninger, er natteamningerne blevet en stor udfordring. Jeg kan tydeligt mærke, at mine bryster ikke indeholder lige så meget mælk, som før hen, og det gør det svært for min datter at få noget, når hun vågner – hun er meget magelig, og har aldrig suttet særlig effektivt, men jeg har en nedløbsrefleks, som gør det bare løber voldsomt, når først hun får sat den i gang. Den er dog bare rigtig svær for hende at få i gang, når ikke der er særlig meget mælk mere, og derfor bliver nætterne bare dumme.

Hun bliver puttet omkring kl. 20-20.30, hvor hun spiser godt, og falder enten selv i søvn i hendes seng på hendes værelse, eller sover videre, når jeg lægger hende efter endt amning. Hun vågner omkring kl 22-22.30 – dette tidspunkt er rigtig fint for mig, for så kan jeg komme i seng i ordentlig tid. Selvom hun er HELT vågen og glad, når jeg kommer ind til hende der, så lukker hun øjnene så snart jeg tager hende op for at amme. Hun får derfor ikke suttet særlig meget (prøver at holde hende kørende ved at nusse/trykke hænder og fødder, prikke lidt til hende, vrikke lidt med mit bryst osv), og da der ikke er særlig meget mælk, så ender det med ingen nedløb og hun bliver lagt over i sengen igen efter en halv time, uden noget særligt mad.

Hun vågner igen omkring midnat, hvor der oftest sker præcis det samme, og så vågner hun en ...


Annonce

... time eller to efter igen, hvor jeg nogle gange ender med at sidde med hende en time, indtil nedløbet kommer, og så sover hun oftest 3 timer derefter – vi står op omkring 6.30-7 (dvs. ca 10-11 timer om natten, og så 3,5 time i dagslur).

Det er som om, hun bliver ved med at vågne med korte intervaller, indtil hun får en ordentlig mængde mad, samtidig virker hun dog så træt de første gange, at jeg ikke ved, om det bare er dumt, jeg overhovedet forsøger at amme hende. Brystet er dog bare den eneste måde, hvorpå jeg kan få ro på hende om natten (hun vil ikke tage hverken sut, sutteflaske, MME af kop eller andet). Hvis jeg bare lader hende ligge i sengen og nusser hende osv, så bliver hun ked, og hvis hendes far forsøger at hjælpe, så bliver hun nærmest panisk ked af det. Det samme sker, hvis jeg tager hende op, uden at give hende brystet.

Da jeg ammede flere gange i løbet af dagen, havde jeg mere mælk i brysterne om aftenen, følte jeg, og hun fik derfor en del mælk, når hun vågnede omkring 22-22.30, og hun kunne derfor sove mellem 4-5 timer derefter.

Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis jeg nu kunne nøjes med kun at amme én gang om natten, hvor hun så reelt ville spise, og der var mælk til hende, men det gør så, at jeg kun ammer tre gange i døgnet, og det er jeg lidt nervøs ved, da hun ikke er den store madspiser eller vanddrikker, endnu – hun får 3 hovedmåltider, og 2-3 mellemmåltider, men det er meget små mængder stadigvæk.

Har du et råd til, hvordan jeg kan få de sene aftener/natteamninger til at fungere bedre?

Mange hilser herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce