Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer og mad til barn med refluks


15. juli 2008

Alder:
5 mdr.

Søvnproblemer og mad til barn med refluks

Kære Helen,

Jeg har skrevet til dig nogle gange angående vores søn Marco, der nu er fem måneder. Han har skreget og grædt meget lige fra en uge efter fødslen. Jeg har nu endelig via børnelæge og hospital fundet ud af, at han lider af refluks, og han er nu i behandling med Losec. Det har haft nogen effekt, men han kan dog stadig ikke rigtig ligge fladt ned. Når han gør det, som for eksempel, når han ligger på et aktivitetstæppe, begynder han at ralle fordi maveindholdet løber op i halsen på ham. Det gør også stadig ondt på ham, men han skriger ikke længere hele dagen. Heldigvis tager han dog fint på.

Vi forældre er efterhånden fuldstændig udmattede - også fordi min mand stadig forsøger at komme sig over en kræftoperation, han gennemgik i efteråret. Jeg er på barsel naturligvis, og bærer næsten rundt på Marco hele dagen. Engang i mellem kan han sidde lidt i en skråstol, men heller ikke det kan altid forhindre, at han får noget op i halsen.

Han har indtil nu aldrig kunnet falde i søvn selv - af indlysende grunde. Det må jo mildest talt være ubehageligt for ham at skulle ligge ned, selvom han bliver eleveret. Han har derfor aldrig kunne falde i søvn på andre måder end ved at vi bar ham på armen eller ved at vi bar og vuggede ham i liften. End ikke barnevognen virker. Han er nu ved at vokse fra sin lift, og vi aner derfor ikke, hvordan vi dog skal takle problemet nu. Hvis han ligger i en helt almindelig tremmeseng, kan vi jo ikke vugge ham.

Det skal siges, at han ellers ikke er noget morsygt pyldrehoved. Han er, når han har det godt, en glad dreng, der smiler og klukler meget. Desuden har han heller aldrig kunne falde i søvn hvis vi lagde os med ham men har altid bare grædt helt vildt, hvorimod han nogle gange falder i søvn i bæreselen uden at give et pip fra sig. Så der er ingen tvivl om, at ...


Annonce

... refluksen er årsagen til problemet.

Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan få ham til at sove, når liften efterhånden ikke er stor nok? Jeg er desuden bekymret for, om han nogensinde vil kunne lære at falde i søvn selv. Jeg mener, hvis han altid er blevet vugget i søvn. Har du nogen mening om det?

Et andet problem er maden. På hospitalet rådede de os til at starte med skemad, for at det måske kunne hjælpe på situationen. Det har vi så gjort (faktisk var vi allerede begyndt i det små). Han er meget begejstret og åbner ivrigt munden, men det virker som om, nogle typer mad (f.eks. risgrød med banan og hirsegrød med æble) giver ham store refluksproblemer, mens andre afhjælper problemet (kartoffelmos og hirsegrød med pæremos).

Har du nogen erfaring med, hvilken type mad, der er god for refluksbørn?? Selv er jeg overbevist om, at havregrød må være sagen, da det jo har en syreneutraliserende effekt ligesom kartofler, men jeg ved godt, at han ikke må få det endnu.

Lige en tredje ting. Jeg synes, det er frygtelig hårdt at være mor til et refluksbarn, dels fordi det er frygteligt at se Marco have ondt og dels fordi jeg hele tiden føler mig som en fiasko. Det er jo ligemeget hvad jeg gør, det kan aldrig blive godt nok, for jeg kan jo ikke rigitg hjælpe ham. Jeg går derfor rundt og smågræder nogle gange - kan slet ikke overskue noget. Men en egentlig fødselsdepression har jeg vist ikke, for det er bestemt ikke sådan, at jeg mangler følelser for min søn (tværtimod) eller føler mig tom indeni. Jeg føler mig bare magtesløs og kan ikke overskue, at der kan gå mange mange måneder, før han får det bedre.

Jeg ville så gerne tale med andre mødre i samme situation. Ved du, om der findes en forening eller lignende? Jeg har forsøgt at kigge på nettet men uden held.

På forhånd tak for hjælpen.
Mange hilsner,
Hanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce