Svar: Vil pludselig ikke sove...

---

Kære Anja

Det er rigtig dejligt at jeres dreng har været god til at sove siden han var lille og det er rigtigt synd at han har været så ramt af sygdom som han har - det må jo unægteligt ødelægge alle gode sovevaner...

Måden vi putter vores børn på og de tanker vi gør omkring det er meget forskellige, ligesom vi forældre er det. Jeg vil derfor meget gerne dele mine tanker med jer og så må I selv vælge til og fra:o)

Når børn er 13-15 måneder gamle, så sker der rigtig meget med dem. Jeres dreng er lige nu i en fase, hvor han har ekstra meget behov for tryghed og nærhed.

Det lyder som om at jeres dreng i første omgang skal gøres tryg ved sin seng. Han skal forbinde stedet med noget rart og noget dejligt. Lige nu græder han bare I nærmer jer og I skal naturligvis i den forbindelse overveje om han har haft nogle dårlige episoder med sin seng - har I brugt sengen, hvis han f.eks. ikke har opført sig ordentligt så er han placeret der eller har han ligget meget længe, grædt, været utryg uden at der er blevet reageret. Det tror jeg naturligvis ikke at han har, men jeg kender jer jo ikke og derfor er jeg nødt til at nævne at en dårlig erfaring med at være i sin seng kan give problemer med at ville sove der.

Det hjælper nogle gange til en god fornemmelse at give en kop mælk og en banan, det kan gøre at han forbinder sengen med noget rart og så kan I sætte jer ved siden af og læse en godnathistorie. Det at I sidder der, han lytter til jeres monotome stemme osv. kan give ham en ro og få ham til at slappe af og ikke protestere helt så voldsomt mod sengen. Samtidig kræver I ikke at han med det samme skal sove, men mere at han bare er i sengen, finder roen. Det foregår således også lidt på hans præmisser og i hans tempo.

Efter godnathistorien, så vil jeg anbefale at I forsøger at putte ham ved at I sidder der lidt, betrygger ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, synger måske en lille sang, holder lidt i hånden osv. Hvis han lægger sig til at sove mod at man sidder hos ham, holder i hånden, kærtegner ham blidt - så er det givet godt ud. Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end 1 time med gråd og udmattelse.

Det kan også være at han slet ikke kan forholde sig til at I sidder hos ham og her kan det nogle gange være en rigtig god idé at tage strygetøj med op på værelset. Når man står og stryger så er man i nærheden - går ikke fra ham, kan tale lidt med ham (ikke for at underholde, men mere 'mor er lige her, kan du lægge dig ned og sove, nat-nat') uden at give ham for meget ...

---

---

... opmærksomhed og samtidig får man noget fra hånden på en monoton og dermed beroligende virkning. Derudover vil det at sige til ham at han selv skal lægge sig ned være en god ting, i forhold til at lære ham atter at sove i sin egen seng. Det har altså noget at sige at det er ham selv der gør det en gang imellem og ikke jer, der gentagende gange putter ham og han rejser sig igen.

Alternativet er at gå fra ham, putte ham, betrygge ham i at I er der, passer på ham osv. og at han roligt kan lægge sig til at sove. Herefter gå fra ham, men aldrig være væk i mere end højst 3 minutter og ikke forlænge tiden. Også gå tilbage til ham selvom han ikke græder, så han kan se at det passer, at I er der og kommer som I har sagt:o) Det er nogenlunde denne metode jeg tror I har benyttet jer af.

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at de ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

---

---

Derfor virker det lidt forkert på mig at I skriver: "Han hyler og skriger bare vi nærmer os hans seng"... og "Vi tar ham konsekvent ikke op, han skal lære at blive tryg mener vi"...

Han er jo ikke tryg jeres dreng, han er simpelthen så ked af det, strækker armene frem, "gå ikke fra mig", "lad mig ikke ligge her" og når I ikke lytter til dette, så bliver han vel ikke mere tryg?

I er nødt til at lytte til hvad det er han med sin gråd fortæller jer. Og det er meget vigtigt at I skelner jeres drengs gråd fra hinanden. Hvis han græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Men hvis han småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er det okay at I går. Her skal I så bare betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på ham osv. så han ikke føler sig forladt. Hele tiden gå frem og tilbage som I gør, så han ser at I er der, men så han oplever at I også rent faktisk mener han skal sove nu og så betrygger ham i det.

Jeg håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---