Svar: Appetitspring hvornår og hvordan?
Kære Ulla
Helt overordnet så vil man sige at børn normalt har et appetitspring omkring 5 uger og igen omkring 12 uger, men så firkantet kan man jo ikke gøre det. Det er sådan at mælkemængden løbende justerer sig ind efter hvormeget barnet ammes - jo mere barnet efterspørger, jo mere mælk produceres der.
Det betyder også at børn i perioder, hvor det f.eks. er mere varmt, vil efterspørge brystet hyppigere, die kortvarigt få lidt mere af den tynde og tørstslukkende mælk og samtidig få lidt ekstra væske og mælken skrues lidt op netop fordi det er varmt. Det er blandt andet derfor at børn der ammes ikke behøver blive tilbudt vand ved siden af amningen, men får hvad de har behov for, hvis bare de lægges til når de viser behovet.
At du lige nu oplever at din dreng søger dit bryst hyppigere tænker jeg hænger sammen med at du har været syg og at din mælkeproduktion på grund af dette er blevet lidt nedsat. Han skal således lige have lov til at stimulere dig lidt ekstra og du skal lige komme dig helt igen. Det er helt naturligt at man i forbindelse med sygdom oplever at mælkeproduktionen sænkes. Det bedste du kan gøre er at lægge til og få slappet af og så sørge for at få små hyppige måltider og også huske at drikke i løbet af dagen.
At du har været syg ...
... vil normalt ikke smitte ham, han vil være beskyttet af de antistoffer du har i mælken. Lidt forkølelse kan smitte, men normalt ikke en tarminfektion og opkast. Så lige nu skal du slappe af og tage det roligt og så skal det hele nok gå igen:o)
Med hensyn til allergi og amning/introduktion af overgangskost, så anbefaler sundhedsstyrelsen at man så vidt muligt ammer så længe som muligt. Det vil sige at selvom du begynder med lidt skemad, så vil det være godt at bibeholde amningen ved siden af.
Hvis det bliver nødvendigt at supplere amningen med modermælkserstatning, så er det sådan at man anbefaler man fuld amning de første 4 måneder og hvis amning ikke er muligt gives de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac, som købes på apoteket. Efter 4 måneder kan barnet ernæres fuldt ligesom alle andre børn og kan derfor godt få almindelig modermælkserstatning her, med mindre der er tale om at barnet har mælkeallergi. Viser det sig at der er tale om et barn med mælkeallergi, så vil man anbefale Nutramigen eller Profylac som mælk helt frem mod 3 års alderen.
Det er altså 4 måneder man anbefaler, når det handler om forebyggelse af allergi og amning:o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









