Svar: Appetitspring hvornår og hvordan?
Kære Ulla
Helt overordnet så vil man sige at børn normalt har et appetitspring omkring 5 uger og igen omkring 12 uger, men så firkantet kan man jo ikke gøre det. Det er sådan at mælkemængden løbende justerer sig ind efter hvormeget barnet ammes - jo mere barnet efterspørger, jo mere mælk produceres der.
Det betyder også at børn i perioder, hvor det f.eks. er mere varmt, vil efterspørge brystet hyppigere, die kortvarigt få lidt mere af den tynde og tørstslukkende mælk og samtidig få lidt ekstra væske og mælken skrues lidt op netop fordi det er varmt. Det er blandt andet derfor at børn der ammes ikke behøver blive tilbudt vand ved siden af amningen, men får hvad de har behov for, hvis bare de lægges til når de viser behovet.
At du lige nu oplever at din dreng søger dit bryst hyppigere tænker jeg hænger sammen med at du har været syg og at din mælkeproduktion på grund af dette er blevet lidt nedsat. Han skal således lige have lov til at stimulere dig lidt ekstra og du skal lige komme dig helt igen. Det er helt naturligt at man i forbindelse med sygdom oplever at mælkeproduktionen sænkes. Det bedste du kan gøre er at lægge til og få slappet af og så sørge for at få små hyppige måltider og også huske at drikke i løbet af dagen.
At du har været syg ...
... vil normalt ikke smitte ham, han vil være beskyttet af de antistoffer du har i mælken. Lidt forkølelse kan smitte, men normalt ikke en tarminfektion og opkast. Så lige nu skal du slappe af og tage det roligt og så skal det hele nok gå igen:o)
Med hensyn til allergi og amning/introduktion af overgangskost, så anbefaler sundhedsstyrelsen at man så vidt muligt ammer så længe som muligt. Det vil sige at selvom du begynder med lidt skemad, så vil det være godt at bibeholde amningen ved siden af.
Hvis det bliver nødvendigt at supplere amningen med modermælkserstatning, så er det sådan at man anbefaler man fuld amning de første 4 måneder og hvis amning ikke er muligt gives de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac, som købes på apoteket. Efter 4 måneder kan barnet ernæres fuldt ligesom alle andre børn og kan derfor godt få almindelig modermælkserstatning her, med mindre der er tale om at barnet har mælkeallergi. Viser det sig at der er tale om et barn med mælkeallergi, så vil man anbefale Nutramigen eller Profylac som mælk helt frem mod 3 års alderen.
Det er altså 4 måneder man anbefaler, når det handler om forebyggelse af allergi og amning:o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







