Annonce

Annonce

Svar: Natteuro - 8 mdr.


27. september 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt pludselig at opleve alle de forandringer der sker med din datter og hun bliver så ulykkelig når hun skal sove.

Der er dog igen tvivl om at det er en fase hun og I skal igennem og den varer som regel mellem 7-10 måneder - ikke at I vil have søvnproblemer i hele denne periode, men alderen passer meget fint med jeres datter og det at hun allerede er begyndt at kravle og bevæge sig rundt i verden er netop ofte årsag til ændrede søvnvaner.

Når jeres lille pige er panisk om aftenen og grædende løfter sine arme op mod jer, så er det fordi hun vil forhindre jer i at gå fra hende. Det handler ikke om at hun vil kontrollere eller bestemme, hvordan tingene skal være, men det handler om at hun lige nu har en alder, hvor hun har behov for at vide at I er der, behov for at se jer, for ikke at føle sig forladt.

Hun er rent fysiologisk ikke i stand til at berolige sig selv og hendes krop kører i højeste alarmberedskab om aftenen, når hun skal puttes. Du skriver at din datter ikke længere bare virker sur og knurrer lidt, men at der nu er tale om direkte panisk gråd og det betyder at din datter faktisk har en del stresshormoner kørende rundt i kroppen. Hun er ikke i stand til at bringe disse hormoner ned til en normalt niveau uden din hjælp og måden du hjælper hende på er ved at give hende fysisk kontakt og nærvær.

Nogle gange er man nødt til at tage hende ud af sengen og sidde med hende, og andre gange kan du nøjes med at sidde ved siden af sengen. Du skal holde hende i hånden, kærtegne hende, betrygge hende i at du er der og passer på hende samtidig med at du fortæller hende at hun skal sove og at hun roligt kan lægge sig til at sove. Når barnet beroliges med berøring, ...


Annonce

... så skyller der bla. opioider igennem hendes hjerne, som gør at hun slapper af og sover trygt. Og netop det at sige "syyy" eller "sååå" som en monoton og beroligende puttelyd, bliver genkendelig og vil hjælpe hende til at slappe af. Det er således rigtigt det I gør, gråden skyldes således ikke at I gør noget forkert, men at hun lige nu har ekstra meget behov for bekræftelse, behov for at vide at I ikke forlader hende, men passer på hende.

Det er således en periode og I skal nok finde tilbage til den gode nattesøvn, så længe I beroliger hende og betrygger hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove. I takt med at hun atter fornemmer at I er der for hende hele tiden, så falder hun trygt til ro igen.

Ofte giver det ikke problemer i dagplejen eller i vuggestuen, her er hele "setuppet" et andet, rutiner, roller osv. er forskellige og hun har ikke samme behov for at blive betrygget af sin dagplejer, som hun har behov for jer. Derfor vil der måske ikke være problemer i dagplejen. Der er dog ingen garantier, men det nytter ikke noget at tage bekymringerne på forskud.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Søvnbehovet for et barn på 8-9 måneder varierer faktisk meget. Generelt kan man sige at hun bør sove to gange dagligt og ialt kan hendes lure vare fra mellem 2-4 timer i alt, om natten vil hun så sove 11-12 timer, sammelagt dog normalt omkring 14 timer i døgnet.

Tingene hænger naturligvis sammen, så gode søvnvaner om dagen er også vigtige for gode søvnvaner om natten. Men modsat kan man også sige at netop hendes alder, øget drømmeaktivitet, lysten til at følge med i verden, udforske, opleve jo er med til at give urolig søvn både dag og nat og det hører altså alderen til.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce