Svar: Sover uroligt - 8 mdr.
Hej med dig
Det er rigtig dejligt at høre at Therese er begyndt at spise lidt mere og da hun nu har større interesse i at åbne munden og er nysgerrig og gerne vil smage, så er det især vigtigt at I gør så meget som muligt ud af at få hende til at smage på alt.
Hun må meget gerne få kogte pastaskruer, kødsovs, frikadeller, kartoffelbåde, sovs af forskellig slags, ris, grøntsager både som mos men også som kogte grøntsager hun kan sidde og gnave, det kan være en lille blomkål eller broccolibuket. Jo mere forskelligt I kan give hende, jo mere forebygger I kræsenhed og netop nu har hun en alder, hvor hun er nysgerrig og gerne putter i munden og det skal virkelig udnyttes, jo mere jo bedre.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Amning
Morgen 7.30: Havregrød med lidt sveskemos eller lignende, vand af kop
Formiddag 9: ½ banan eller anden frisk frugt, bær. ½ bolle med smør at gnave lidt i, vand af kop
Puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Begynde med lidt rugbrødshapsere og ved siden af meget gerne grøntsagsmos. Det giver god mæthed og virker godt på maven. Det kan være mos fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas. Giv hende også gerne rester fra aftensmaden, som lidt godt kogte pastaskruer og lidt frikadelle alm. eller fiskedeller som hun selv kan forsøge at spise. Det er ofte en fordel at servere mos og mad i stykker hver for sig i stedet for at gøre tingene for grove. Vand af kop
Puttes til middagslur 13.30
Eftermiddag 15.30: Grød, flerkornsgrød, øllebrød eller lignede. Evt. en lille portion tykmælk med lidt frugtmos eller friske bær, rugbrødsdrys. Vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk, igen servere mos ved siden af maden i stykker, så hun får begge dele. Hun må gerne få ris, pasta, kødsovs, millionbøf, boller i karry, flødestuvede kartofler, frikadeller og stuvet hvidkål, fiskedeller med remoulade, laks og spinat, rodfrugter, rødbeder osv. Gerne krydderi og mad der smager af noget. Slut af med en gang frugtgrød med sødmælk eller lidt fløde på til dessert. Vand af kop
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20. Det er helt fint at bruge se-til-metoden og samtidig være der og sidde hos hende, når hun har behov for det.
Ammes sen aften 22-23
Det er rigtig vigtigt at du sørger for at amme hende fra begge bryster som du også er begyndt på, så hun får den ekstra mælk, men også så du giver hende den ekstra kontakt.
Jeg ved fra dine tidligere breve at du godt har kunne mærke at Therese var i separationsfasen og at I derfor pludselig ikke længere sad og puttede og havde samme tætte kontakt som tidligere, men netop om aftenen har hun behov for det og det hjælper hende til at finde fysisk ro.
Al den energi hun har i kroppen om dagen skal ligesom finde vej ud inden hun skal sove og her er amningen rigtig god. En anden mulighed er at give hende et bad og en gang imellem massere hende, hvis I kan få lov til det. ...
... Med lidt creme og et par varme hænder kan det være rigtig dejligt for hende at I sidder hos hende og masserer hende lidt på kroppen, så hendes krop og små muskler hjælpes til at slappe af. I kan vurdere om det vil hjælpe hende de aftener, hvor hun bliver ved med at rejse sig og virker til at have sværere ved at lade roen komme over sig.
I øvrigt lyder det rigtig godt og meget omsorgsfuldt med måden I gør det på. Det er helt fint at I så vidt muligt forsøger at lade hende sove videre i sin egen seng.
Jeg ser umiddelbart ikke grund til at I begynder at introducere en flaske med den alder hun har, i løbet af de næste 4-5 måneder skal hun jo så af med den igen... og amningen fungerer fint og de 3 amninger dækker umiddelbart hendes behov for mælk, især når du nu forsøger at amme fra begge sider:o)
Man kan godt overveje om det vil hjælpe at hendes seng flyttes ud af soveværelset, i givet fald er det nok en god idé at gøre det nu og ikke samtidig med at hun skal starte institution. Nogle gange fungerer det rigtig godt, netop fordi hun motorisk øver sig også om natten og skal have lov til selv at finde en ny stilling og komme videre i søvnen og det kan hun bedre, hvis I ikke ligger sammen. Andre gange så dur det ikke fordi hun lægger sig op på alle fire og ikke kan komme ned igen og så er det trodsalt lettere at kunne nøjes med at stige ud af sengen end at skulle rende ind på et andet værelse... ingen faste regler, men forsøg jer frem:o)
Nogle børn vægrer sig mod at blive puttet med dyne, nogle gange er det fordi de har for meget tøj på, så I kan overveje om det er fordi hun får det for varmt. Her hjælper det nogle gange at lade hende sove med bare ben eller at tilbyde et lille tæppe i stedet for dynen... når hun så har sovet lidt og kropstemperaturen falder, så kan I give hende dyne på, når I f.eks. selv går i seng.
En kugledyne er god for nogle børn men især til børn, som har problemer med sanseintegration. Det vil sige børn som f.eks. reagerer voldsomt hvis der er meget lys eller mange lyde og det gør at de har meget svært ved at koncentrere sig. Det er børn som ikke bryder sig om berøring og trækker sig, sjældent sidder på skødet og putter, de kan være endten meget vilde og fysisk udadreagerende eller være lige modsat meget tilbageholdende eller stille.
Man oplever det hos mange børn, der f.eks. er født for tidligt eller børn som f.eks. har ADHD-problematik, døve og blinde børn, børn med spasticitet og autisme. Disse børn har ofte svært ved at mærke deres krop, og får derved en nedsat kropsopfattelse og her er kugledynen et rigtig godt redskab.
Dermed ikke sagt at dynen ikke kan hjælpe andre børn, det kan den ganske givet, men kugledynen betragtes normalt som et hjælpemiddel, når man har et barn som har sansemæssige problemer af en eller anden årsag og det er et dyrt hjælpemiddel.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







