Brev:
Ekstrem gråd og skrigeri
Hej Helen
Det gik ellers lige så godt, men så blev Signe MFR-vaccineret, og så fik hun mæslinger med høj feber. Hun var syg i næsten en uge. Hun var selvfølgelig pylret og svær at gøre tilpas. Man har det jo ikke godt med høj feber. Så blev hun rask, men hun var stadig lidt træt, og nu har hun så fået lidt røde prikker samt et par dage med høj feber igen. (Det er knapt 3 uger siden, at hun blev vaccineret
Samtidig er hun begyndt at tage sig nogle voldsomme skrigeture. Det er lige så det ringer for ørerne. Hun spænder så meget, at hun nærmest ryster. Hvis der sker noget uventet kan hun stoppe på sekundet. Ellers er hun slet ikke til at få ned igen. Om aftenen kan jeg være nødt til at forlade værelset et øjeblik og så komme tilbage. Når jeg kommer ind igen efter et minuts tid, så ser hun nærmest desperat ud i øjnene, men så falder hun til ro i mine arme, og et øjeblik efter kan jeg lægge hende igen.
Da hun stopper øjeblikkelig, hvis f.eks. far og hunden kommer, har jeg svært ved at tro, at hun har ondt, men ...
... man bliver selvfølgelig i tvivl, når hun skriger så meget. Hun er ved at få kindtænder. Kan det gøre så ondt, at man bliver så desparat? Hun putter ikke sutten i munden, når hun skriger mest, men ellers vil hun gerne have den i løbet af dagen.
I løbet af dagen synes hun, at det er rigtig sjovt at lege med far, men når hun er oppe at køre, dur far ikke. Han må ikke ret gerne være med til at trøste. Han lagde sin hånd på min skulder, men det ville hun ikke have. Hun fik nu ikke lov til at bestemme det, og så affandt hun sig med det.
Er det et adfærdsproblem det her skrigeri, hun er vel reelt i alderen, hvor de små begynder at frigøre sig? Desperationen i hendes øjne får os også til at tænke på, om hun er angst. Om natten klynker hun temmelig meget i søvne for tiden. Hun vågner også utrolig mange gange, i perioder i nattens løb, kan hun kalde på os hvert kvarter. Det plejer hun ellers ikke.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, for vi ender da med en høreskade, hvis det fortsætter.
Med venlig hilsen
Signes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire